Svinebønderne er blevet bedre til at finde kanylen frem efter sidste års afsløringer af manglende bedøvelse før kastration. Forløbet peger dog fortsat på behov for lovkrav til bedre forhold i svinestierne
Svinebønderne er blevet bedre til at anvende bedøvelse ved kastration efter afsløringerne af manglende bedøvelse sidste år. Men forløbet peger stadig på behovet for lovkrav for at forbedre forholdene i svinestierne.
Nye tal viser, at landbruget har øget brugen af bedøvelse under kastrationen, efter at det kom frem, at millioner af smågrise blev kastreret uden bedøvelse. Dette er positivt for grisene, men indikerer samtidig problemerne med landbrugets frivillige aftaler og interne branchekrav.
"Tallene tyder på, at der har været et massivt svigt i svinestierne, og det er først, når landbruget bliver afsløret, at der sker forbedringer. Det understreger, at vi generelt er nødt til at have lovgivning for bedre forhold for grisene på bordet," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Sidste år blev det afsløret, at millioner af grise blev kastreret uden bedøvelse, selvom det er et branchekrav. I værste fald var halvdelen af de 17,5 millioner hangrise kastreret uden bedøvelse i 2021. Det fremgik af et svar fra fødevareminister Rasmus Prehn til SF’s dyrevelfærdsordfører Carl Valentin.
Dyrenes Beskyttelse meldte ud, at foreningen havde mistet al tiltro til landbrugets branchekrav om bedøvelse og kontrollen med dem. Svineproducenterne erkendte over for DR, at "enkelte producenter kan have uorden i penalhuset", men afviste, at der var et generelt problem. Men siden afsløringen er der sket forbedringer.
Andelen af bedøvede grise i andet halvår 2022 er steget med mellem 16 og 27 procentpoint sammenlignet med hele 2021. Det fremgår at et notat fra Fødevarestyrelsen.
"Tallene viser, at der var mere end lidt uorden i penalhuset. Det er dybt kritisabelt. Samtidig er der stadig så stor usikkerhed om tallene, at vi reelt ikke ved, hvad der foregår i svinestierne," siger Britta Riis.
Usikkerheden ved tallene skyldes, at der ikke sker registrering af, hvor mange grise, der får lokalbedøvelse. Det må beregnes ved at sammenholde mængden af medicin udleveret til svinebesætningerne med antallet af hangrise, der kastreres. Da der ikke er en fast dosering, er der beregnet for to forskellige bud på, hvad den realistisk set kan være. Det viser, at andelen af bedøvede grise kan være mellem 66 og 111 procent i andet halvår sidste år afhængig af om der bruges en stor eller lille dosis.
Dyrenes Beskyttelse mener derfor stadig, at der bør være lovkrav og kontrol af bedøvelsen af grisene. Men foreningen mener, at bedøvelse snart skal blive helt overflødig.
"Bedøvelse ved kastration er ikke rigtig dyrevelfærd. Det handler blot om at lindre den smerte, der påføres grisene. Der er behov for politiske krav til at udfase kastrationen, som er langt mere ambitiøse end landbrugets egne planer," siger Britta Riis.
Ifølge landbrugets Vision 2050 er det planen, at ingen danske grise kirurgisk kastreres i 2050.
Efter sommerferien skal Folketingets partier forhandle nødhjælp til de danske landbrugsdyr.
Hvorfor kastreres grisene overhovedet?
Det kirurgiske indgreb sker for at undgå såkaldt ornelugt, som er en ubehagelig smag eller lugt ved kødet, når det opvarmes. Op imod fem procent af hangrisene udvikler ornelugten.
Nogle lande har tilsyneladende ikke det store problem med ornelugt og har traditionelt ikke kastreret grise. Sådan er det i England, Irland og for hovedparten af produktionen også i Spanien og Portugal. I andre lande frasorteres kød med ornelugt og bliver forarbejdet, så der ikke når ornelugt ud til forbrugerne. Det gælder eksempelvis Holland.