So i farebøjler med pattegrise
Foto: Camilla Stephan

Født svag

Stadig flere pattegrise fødes til at dø i en produktion, hvor avlen efter ekstremt store kuld er gået over gevind, og soen er fuldstændig frarøvet muligheden for omsorg og yngelpleje.

Skrevet af:
Johanne Gabel
Hun kan ikke vende sig rundt … hun kan ikke engang opsøge sine unger og snuse til dem
- Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse

– Grisen fødes svag, underudviklet og lige ud på et betongulv uden strøelse, hvor den skal konkurrere med alt for mange andre om den varme og næring, som er nødvendig for at overleve, siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse om konsekvenserne af avlen efter stadig større kuld i dansk svineproduktion, hvor der i dag går flere pattegriseliv til end nogensinde.

– Pattegrisedødeligheden er siden 2014 steget fra 21,6 procent til 23,4 procent i 2021, når de dødfødte tælles med. I absolutte tal svarer det til en stigning fra gennemsnitligt 24.200 døde pattegrise om dagen til 29.514 døde pattegrise om dagen, konstaterer Birgitte Iversen Damm.

Avl over gevind

– Avlen er gået over gevind, så mange af pattegrisene mangler næring allerede i forstertilstanden og fødes derfor underudviklede som de såkaldte delfingrise. De dør af sult, kulde eller klemning kort efter faringen, blandt andet fordi de ikke har kræfter til at kæmpe om råmælken og dermed bliver endnu svagere, så de ikke skriger op eller flytter sig, når soen lægger sig. For soen er det stort set umuligt at drage omsorg for smågrisene, når hun er fikseret, og når der er så mange pattegrise, så bliver det også vanskeligt at lægge sig ned uden at komme til at ramme dem, forklarer Birgitte Iversen Damm og fortsætter:

De danske søer er avlet til formentlig de største kuldstørrelser i verden, og den gennemsnitlige kuldstørrelse var i 2021 steget til 19,8, altså næsten 20 pattegrise pr. kuld. Samtidig er der mange søer, der får 25 eller nogle endda over 30 grise. Med så mange nyfødte grise bliver der konkurrence om den livsvigtige råmælk, når grisene fødes, og de er meget udsatte for sult, kulde og at blive så svage, at de ikke kan flytte sig, før soen lægger sig ned.   . 

Foto: Johanne Gabel
Foto: Johanne Gabel

Slået itu

Evolutionært er det hele så fint afstemt, at soen inden fødslen af grisene bygger en rede og efter fødslen forholder sig roligt, indtil grisene har fået råmælk. Når hun senere bliver mere aktiv, vil hun  instinktivt skrabe og dreje om sig selv, inden hun lægger sig for at give die i reden. På den måde advarer hun de små, som samler sig til den ene side, så hun kan lægge sig til den anden, hvorefter hver pattegris har sin egen dievorte, der giver den portion, som grisen stimulerer den tilhørende mælkekirtel til. Den patteorden bliver ødelagt, når der er for mange grise i forhold til dievorter, og når man flytter rundt på pattegrisene ved kuldudjævninger på grund af alt for store kuld. Der er så mange led i det biologiske system, som er slået fuldstændig itu i produktionen, fordi soen bliver til et højtydende produktionsapparat og smågrisene til produkter, og jo flere grise der er i kuldene, desto flere grise kommer der ud af den samme so, også selv om det samtidig betyder, at flere pattegrise dør undervejs, siger Birgitte Iversen Damm.

– For soen betyder det, at hun i lange perioder er enten drægtig eller diegivende uden mulighed for at udleve sit naturlige behov for redebygning og yngelpleje, ikke mindst fordi hun er begrænset af farebøjler, som er 65 centimeter brede ved forkroppen og højst 95 centimeter bagtil. Hun kan ikke vende sig rundt … hun kan ikke engang opsøge sine unger og snuse til dem.

Delfingrise

Delfingrise

  • Konkurrencen om næring i de ekstremt store kuld starter allerede i fostertilstanden. Med så mange fostre i soens livmoder får mange grise ikke de næringsstoffer, de har brug for.
  • Cirka 20 procent af de levendefødte grise fødes derfor som såkaldte delfin-grise med tilstanden IUGR, (intra uterine growth retardation). Manglen på næringsstoffer betyder, at organismen prioriterer udvikling af organer som hjerne og hjerte på bekostning af resten af kroppen. Grisene er derfor bl.a. kendetegnet ved små asymmetriske kroppe med store delfinformede hoveder.
  • Undersøgelser viser, at for hver ekstra gris i kuldet falder den gennemsnitlige fødselsvægt med ca. 20 gram samtidig med, at andelen af grise, der fødes med mild IUGR og IUGR stiger med henholdsvis 0,5 % og 0,7 % procentpoint. Alligevel fortsætter avlen for større kuld.

Sund avl

Dyrenes Beskyttelse arbejder for en omlægning af avlen, så kuldene ikke bliver større, men derimod mindre. Der skal satses på færre, større og mere levedygtige grise i kuldene.

Målet skal være, at søer føder det antal grise, som de selv kan passe. Det vil samtidig være et opgør med den systematiske brug af ammesøer til overproduktionen af pattegrise. Ammesøer holdes fikseret i længere tid på grund af forlænget diegivning til pattegrise, som er i overskud fra andre søers alt for store kuld.

Glad for at læse artiklen?

... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger

SOEN HAR BRUG FOR DIN UNDERSKRIFT

 

Knap 1 million søer tvangsfikseres i dansk landbrug, mens de føder, og mens griseungerne dier. Det er på tide med et forbud mod tvangsfiksering af søer, ligesom man har i vores nabolande.

SKRIV UNDER HER