SKRIV UNDER

Din underskrift bliver brugt af Dyrenes Beskyttelse og Eurogroup for Animals og afleveres til Europa Kommisionen for at forbedre grisenes forhold i Danmark og EU. Oplyser du dit telefonnummer, kan vi kontakte dig telefonisk vedr. vores arbejde og kampagner.

 

Vi har allerede indsamlet33321 underskrifterMen hver underskrift tæller, så giv os også din

Vi har hjulpet burhønsene - lad os gøre det samme for burgrisene

Vi advarer mod stærke billeder!

Grisene i den industrielle produktion er hårdt pressede: 

  • De holdes i bure på for lidt plads, har ikke nok at lave og kommer aldrig ud.
  • 97% af alle smågrise får klippet eller brændt et stykke af deres hale, selvom rutinemæssig halekupering er ulovligt.
  • Over 15.000.000 små hangrise bliver kastreret uden bedøvelse hvert år. Det er mere end 40.000 grise om dagen.

Hjælp med at sætte en stopper for den intense produktion af grise, som presser både søer og deres unger til det yderste. 

Burgrise - Nej tak!

Støt grisene

Vær med til at gøre grisene hele igen

kr.

Få skattefradrag: Få fradrag for op til 15.600 kr. om året

Sådan gør din underskrift en forskel

Din underskrift skal bruges til at sikre grises velfærd både via ny lovgivning og overholdelse af den eksisterende.

Vi kræver helt konkret:

  • Forbuddet imod rutinemæssig halekupering bliver overholdt i Danmark og i resten af Europa.
  • Grisene skal have bedre plads, og loven om passende rodemateriale skal overholdes.
  • Straks indførsel af påbud om, at grise skal bedøves inden kastration.
  • Lov imod kastration gældende fra 1/1 2024

Sammen med dyreværnsorganisationer fra hele Europa er målet at indsamle 1.000.000 underskrifter på europæisk plan. Underskrifterne skal bruges til at lægge pres både på den danske fødevareminister og beslutningstagerne i EU. 

Burgris - Nej tak

SPØRGSMÅL OG SVAR

Allerede når grisen fødes skal den kæmpe om pladsen i en fareboks hos en fikseret so, som ikke har patter nok til at mætte det antal grise, hun føder. Siden skal grisene kæmpe om pladsen i stier, som har meget begrænset plads og udfoldelsesmuligheder.

HVOR MEGET PLADS HAR GRISENE?

Alt for mange grise holdes på alt for lidt plads. Stier til slagtesvin med et minimumskrav på fx 0.65 m2 per 100 kg slagtesvin er ekstremt lidt plads. Dyrene står meget tæt, især når de nærmer sig slagtning. Den meget lille plads tillader meget få aktiviteter/zoner i stierne. Samlet stresser det dyrene. Det fører blandt andet til, at grisene bider hinanden i halerne

KAN MAN UNDGÅ PROBLEMER; VED AT GIVE GRISENE MERE PLADS?

En ny undersøgelse viser en stor ændring i grisenes forhold ved ganske små ændringer: Grisene skal have mindst 1,2 m2 pr. dyr og 150 g halm pr. gris pr. dag for at risikoen for halebid er håndteret forsvarligt.

HVAD SKAL GRISE MED RODEMATERIALER?

Grise er nysgerrige intelligente dyr, der gerne undersøger deres omgivelser, især ved at rode med trynerne og bide og tygge. I stalde har grisene dog ofte kun nogle stykker træ som en hel flok skal dele eller et par lister der er monteret til væggen, hvor grisene kan tygge i den nederste del. Det til trods for, at forskningen viser, at grisene skal have noget, der er foranderligt og godt at tygge og rode i.

Halm er velegnet som rodemateriale, men mange slagtesvin får slet ikke halm og hvis det gør, er det i alt for små mængder. De utilstrækkelige rodematerialer er en vigtig grund til at risikoen for halebid er så stor i den industrielle produktion.

HAR GRISENE MERE PLADS I ANDRE PRODUKTIONER?

I Sverige har grisene mere halm og får halm. De har ikke de samme problemer, som vi har i Danmark. Mindstekravet i mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse er 1,2m2 for store slagtesvin, hvoraf en del af det er et udendørs område. I økologien får grisene 2,3m2, også med et udendørs område. I disse produktioner, ser vi ikke haleproblemer i samme omfang, som i den industrielle produktion.

I Danmark kastreres over 15.000.000 hangrise hvert år uden bedøvelse. Det er et smertefuldt indgreb, som Dyrenes Beskyttelse ønsker forbudt.

HVORFOR KASTRERER MAN HANGRISE?

Hangrise kastreres for at undgå, at nogle få procent udvikler ornelugt (under 5 procent af hangrisene, dog flere i den økologiske produktion, i omegnen af 15-20 procent med stor variation mellem besætninger). Ornelugt er en ubehagelig lugt og smag, som opstår, når kødet opvarmes. Ornelugten er en naturlig del af hangrisenes udvikling og forbundet med, at den nærmer sig kønsmodning. Kastration sker i dag uden bedøvelse og er smertefuld for grisene. Da så godt som alle hangrise kastreres er omfanget at årlige kastrationer meget stort – omkring 15 millioner alene i Danmark.

FINDES DER ALTERNATIVER TIL KASTRATION?

Grise behøver ikke blive kastreret for at sikre forbrugerne i mod ornelugt i deres kød. 

I nogle lande, for eksempel England, slagtes grisene traditionelt ved en lavere vægt end herhjemme. Det betyder, at de ikke kommer så tæt på puberteten, som risikoen for ornelugt knytter sig til. Det er én måde, man kan holde risikoen for ornelugt nede på.

I en anden gruppe lande er man i de senere år begyndt at kastrere langt mindre. Det er især Holland, og til en vis grad Tyskland og Frankrig. Her bruger man ”sniffermetoden”. Det vil sige, at man frasorterer kød med ornelugt på slagteriet, hvor særligt uddannede sniffere opvarmer et stykke nakkefedt f.eks. med en blæselampe og snuser til det. Ifølge hollænderne selv fungerer systemet rigtig godt, og de har ikke problemer med forbrugerklager. Statistikken viser også, at det ikke er gået ud over folks vilje til at spise svinekød.

HVORDAN KAN KAMPAGNEN HJÆLPE I MOD KASTRATION? 

Nogle lande har indført lovgivning, der forbyder kirurgisk kastration uden bedøvelse. I Danmark er det stadigvæk lovligt at kastrere uden bedøvelse om end, der skal gives en smertelindring, der dog har meget lille effekt. I Dyrenes Beskyttelse og i Eurogroup for Animals ønsker vi et forbud i mod kastration senest i 2024. Indtil det sker, kræver vi en straksindførelse af et forbud i mod kastration uden bedøvelse.

Rutinemæssig halekupering er forbudt og har været det mere end 20 år. Alligevel får 97% af alle grise klippet halerne af. Det svarer til, at en gris får klippet halen af - hvert sekund- i Danmark. Helt rutinemæssigt.

HVORFOR HALEKUPERES GRISENE?

Når et svin halekuperes, fjernes omkring halvdelen af grisens hale uden bedøvelse, hvilket er et smertefuldt indgreb. Halekupering sker for at undgå halebid, hvor grisene bider i hinandens haler. Halebid blandt grise er udtryk for en stressreaktion, som blandt andet opstår, fordi de tvinges til at leve på meget lidt plads uden nogen meningsfyldt aktivitet. Ved at halekupere kan den billige intensive produktion fortsætte uden at give grisene mere plads og ordentligt rodemateriale. Dette er en uacceptabel symptombehandling, som sker på bekostning af en egentlig ændringer i produktionen, som ville sikre, at grisene ikke belastes så voldsomt.

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ AT HALEKUPERE?

Løsningen er ikke at acceptere det faktum, at grise nu en gang bider haler og at det derfor er bedst at klippe dem af. Ved at tilpasse systemerne til grisene i stedet for der modsatte kan man undgå at klippe halerne af grisene. Løsningen er at lave om på produktionen. Man behøver ikke at kigge længere end til fx den danske økologi, hvor man ikke klipper halerne af grisene. 

Grisene skal holdes med langt større hensyntagen til deres behov. Det handler især om tilstrækkelige og egnede rodematerialer og bedre plads, men også om alle de andre ting, der kan stresse grise i produktionen. I den økologiske produktion og frilandsproduktionen kan det lade sig gøre at have hele haler. I lande som Sverige, Finland, Schweiz m.fl. kan det også lade sig gøre at have hele haler.

Burgrise Nej Tak

Debat: Grisebeskyttelse

Grise i fængsel kultiverer både jord og indsatte

Skal du til Åbent Landbrug? Hold øje med dyrevelfærden

Debat: Svinevelfærd i syltekrukke

Grise skal have det godt i hele Europa

Minister vil give landmænd lov til selv at bedøve pattegrise ved kastration

Debat: Kastration af grise

Socialdemokratiet kalder Esben Lunde i samråd om grise

Debat: Hvordan står det til i det store svinerige?

Klimavenligt kød som krydderi

Hunde skal beholde deres haler, hvorfor skal grise ikke?

Burgris - Nej tak!