Fakta om grisen
Den vilde gris
Moderne gris, gamle behov: Den moderne tamgris stammer faktisk fra vildsvinet, som har levet vildt i mere end to millioner år.
For 9.000 år siden begyndte man at tæmme grisen. De tamme grise lignede vildsvinene, men med tiden har de mistet pelslaget, og så er soen blevet meget større.
De behov, som tamgrisen har i dag, ligner dem, som vildsvinet havde og stadig har. For eksempel vil soen bygge rede og passe sine unger, hvis hun får mulighed for det.
I Danmark bliver der produceret cirka 40 millioner grise hvert år. De bliver født af omkring en million søer.
I naturen kan en so blive over 15 år gammel. I den industrielle produktion bliver soen typisk kun et til tre år gammel, før hun bliver skiftet ud og sendt til slagtning eller dør i stalden af sygdom eller skader.
Socialt liv
I naturen lever vildsvinet i små flokke af fire til seks søer og deres pattegrise. Den sociale adfærd er intakt i den moderne gris.
Grisen er et socialt dyr, og indtil den er omkring syv uger gammel, er den stærkt motiveret til at søge social kontakt med andre. Derefter opholder den sig helst sammen med de grise, som den har mødt i de første uger af dens liv. Først i forbindelse med parring opsøger og møder den andre grise.
Grise etablerer sig naturligt i en rangorden, hvor højtrangerende individer har førsteret til for eksempel foder, vand og redepladser. Rangordenen betyder, at grisene generelt undgår slagsmål. En stabil rangorden kræver, at grisene kender hinanden.
I den industrielle produktion, hvor grise blandes mange gange, opstår der ofte problemer. Grisene kommer op at slås, bider hinanden og bliver stressede.
Redebygger
Under frie forhold vil soen søge væk fra sin flok for at bygge rede en til to dage før fødslen.
Ofte finder hun et sted med naturlig beskyttelse, som for eksempel et skovområde med lavthængende grene. Her skraber hun en fordybning og bygger omhyggeligt en rede af grene, græs og andre materialer, som hun finder i naturen.
Det er hendes hormoner, der sætter gang i redebyggeriet op til fødslen, og som regel er hun færdig med at bygge den en times tid før faringen. Når reden er klar, falder soen til ro og gør sig klar til at fare i den. Hvis hun ikke har mulighed for at bygge og færdiggøre reden, bliver hun mere urolig under fødslen, hvilket gør det vanskeligere for de nyfødte pattegrise at finde frem til patterne og få den livsvigtige råmælk.
I de fleste danske svinebesætninger anbringes den højdrægtige so i en smal fareboks mellem metalbøjler. Mellem bøjlerne har hun ingen bevægelsesfrihed og ingen mulighed for at bygge rede. Når hun har født, kan hun ikke vende sig rundt eller snuse til sine nyfødte pattegrise. Hun kan kun lige akkurat stå op eller ligge ned.
Det første døgn
Når soen har født, etablerer hendes unger den såkaldte patteorden i løbet af de første døgn. Det er deres første rangorden, hvor de hver især tilkæmper sig en patte, som derefter er deres egen, og som de altid søger hen til. Ved at fordele pladserne hos moderen undgår de unødige slagsmål under diegivningen.
Den moderne so er avlet til at føde i gennemsnit 20 grise. Mange søer får endnu flere unger, men hun har kun 14-15 patter til at give die. Det er et regnestykke, der ikke går op og umuliggør den naturlige patteorden.
I det konventionelle landbrug er målet med soen, at hun skal levere flest mulige grise om året. Hun er cirka otte måneder gammel, første gang hun bliver drægtig. Herefter kommer hun ind i en fast cyklus i stalden: Først løbestald, så drægtighedsstald og dernæst farestald. Igen og igen.
Hendes unger bliver taget fra hende allerede efter tre-fire uger, så hun kan blive drægtig igen.
Renlighed
Når man i det industrielle landbrug ser grise søle sig i egen afføring og urin, er det, fordi de ikke på anden måde kan afkøle sig. Grise kan ikke svede, og det er livsnødvendigt for dem at kunne køle sig ned, når temperaturen stiger.
En gris har kun svedkirtler ved trynen og er derfor afhængig af andre måder at regulere kropstemperaturen på. Den foretrækker at søle sig i mudder, fordi det fordamper langsomt og dermed køler i lang tid.
Grisen er et renligt dyr, der i naturen går på toilettet langt væk fra sin rede- og hvileplads. Det er ikke grisens natur at hvile eller rulle sig i urin og afføring.
Mange tror måske, at grise lugter, men det gør de ikke.