Død pattegris
Foto: Dyrenes Beskyttelse/Neptun Dina Mylner

Tal for døde pattegrise er et nødsignal fra svinestien

Landbrugets plan mod den høje dødelighed blandt pattegrise fungerer ikke. Knap hver fjerde pattegris er stadig dødfødt eller dør i farestien, viser nye tal. Politikerne må gribe ind mod ekstrem avl, mener Dyrenes Beskyttelse

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

Dødeligheden blandt pattegrise er stagneret på et højt og meget problematisk niveau ifølge nye tal fra svineproduktionen. Sidste år overlevede 23,3 procent af pattegrise ikke i farestalden. Enten blev de født døde eller døde inden de blev taget fra soen.

- Tallene er et nødsignal fra svinestien. At så stor del af pattegrise stadig dør peger på de dårlige dyreliv i danske svinestier. Det hænger sammen med søerne, der slides ned og dør i utide og fikseres med jernbøjler i ugevis., siger Britta Riis.

Andelen af døde pattegrise er kun 0,1 procent lavere end niveauet i 2021, som var det højeste i mere end et årti. Derfor har Dyrenes Beskyttelse ingen tillid til de justeringer, svinebønderne foretog i avlsprogrammet for søer for et år siden.

- Branchen formår ikke at forbedre overlevelsen selv. Landbruget har i mere end et årti gentagne gange lovet at rette op på avlen. Vi har ikke brug for flere løfter, frivillige aftaler eller støtteordninger. Vi skal lovgive for at sikre gode livsvilkår for grisene," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Konkret ønsker foreningen en lovpligtig avl af mindre kuld med større og mere levedygtige grise. Målet er at få kuld med et antal grise, som søerne selv kan passe.

Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen har lovet at forhandle en pakke med bedre velfærd til landbrugsdyrene. Organisationen mener, at tiltag for både pattegrise og søer er en obligatorisk opgave for ministeren.

- Der skal ske noget nyt og konkret for at forbedre levevilkårene i danske svinestalde, siger Britta Riis.

Nye tiltag vil kunne hjælpe et utroligt antal dyr. Der blev født 43.3 millioner nye pattegrise i Danmark i 2022. Heraf døde 10 millioner før de blev taget fra soen, næsten alle sammen kort før, under eller i de første dage efter fødslen. I 2022 døde 27.437 pattegrise i gennemsnit hver dag.

Danske søer er avlet gennem årtier til at få formentlig de største kuld i verden. Med de meget store kuld følger mange små og mindre livskraftige grise, som dør kort før, under eller i dagene efter fødslen. De levendefødte grise må konkurrere om livsvigtig råmælk ved soens yver, hvor der er for få patter i forhold til antallet af grise. Sult gør de nyfødte grise svagere og øger risikoen for, at soen lægger sig på dem, da de er mere passive.

Avlsprogrammet kørt af sporet

I 2010 blev fokus for alvor rettet mod bagsiden af avlen, da DR afslørede, at over 25.000 danske pattegrise døde hver dag. Landbruget lovede efterfølgende forbedringer med henvisning til den forsinkede effekt af nye avlsmål fra 2004. Avlsmålet blev dengang ændret til at fokusere på antallet af levende grise på den femte dag efter fødslen, også kendt som LG5. Tidligere var avlsmålet antallet af grise ved fødslen. Men LG5 har medført, at den gennemsnitlige kuldstørrelse er steget med fem grise. I 2022 var den gennemsnitlige kuldstørrelse stadig 19,9 grise, når de dødfødte tælles med. Dyrenes Beskyttelse mener, at der skal foretages betydelige ændringer i avlen for at få give pattegrisene og søerne en bedre chance.

- Der avles stadig efter kuld med alt for mange grise i forhold til soens antal patter og alt for svage grise. Der skal avles efter et antal robuste grise, som søerne har en chance for selv at passe, siger Britta Riis.

 

Pattegrisedødelighed siden svinehandlingsplanen i 2014

Pattegrisdødelighed siden svinehandlingsplanen i 2014