Mærkekrav kødkvæg

mærkekrav af kødkvæg

Krav til kødkvægsproduktion omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"

Primærproducent

I. Specifikationen
Dyrenes Beskyttelse er ansvarlig for specifikationen. Producenten er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende specifikation, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen.

II. Race
Krav til race og avlsdyr

Specifikationen omfatter kødkvægskreaturer. Der skal derfor anvendes en avlstyr af kødkvægsrace. Hvis der indkøbes dyr, er køberen ansvarlig for, at sælgeren har en godkendelse fra DB Kontrol til at levere under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Det tillades, at avlsdyr (både tyre og køer) indkøbes fra besætninger, der ikke har en godkendelse fra DB Kontrol til at levere under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

Kødkvæget skal være avlet efter lette kælvninger, således at kælvninger kan foregå naturligt.

III. Udearealer

Krav til græsningsperiode

Som udgangspunkt skal alle dyr have fri adgang til græsarealer i mindst 5½ måneder i sommerperioden (defineret som 1. april - 1. november). Det tillades dog, at man i forbindelse med færdigfedning og sygdom holder kreaturer på stald i sommerperioden - dog maks. 12 uger. Kravet om mindst 5½ måneders afgræsning kan fraviges for kalve født mellem 1. juni og 1. april under forudsætning af, at kalvene har fri adgang til græsarealer så længe som muligt (jf. sommerperiodens varighed) - og mindst 8 uger i alt uanset færdigfedning på stald.

Krav til græsarealer
Græsarealerne skal være tilstrækkeligt store og min. 500 m² pr. dyr (én Ha = 10.000 m²).
Arealerne skal til enhver tid være af en størrelse, der er miljømæssigt forsvarlig, og skal som et absolut minimum følge gældende miljølovgivning.

For alle dyr, der går ude i vinterperioden, er der behov for betydelige arealer, der ikke er vandlidende, for at sikre dyrene mulighed for at færdes på tørre arealer, der ikke er trådt op.

Krav til ly i vinterperioden
For udegående dyr om vinteren skal fællesudtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet følges. Det medfører bl.a., at dyr, der går ude i vinterperioden, skal have adgang til et læskur eller en bygning med et tørt, strøet leje. Læskuret/bygningen skal være stor nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Kravet om læskur eller bygning må kun helt undtagelsesvist fraviges og skal basere sig på en konkret vurdering af de forhold, hvorunder dyrene holdes; sådanne forhold, som i den forbindelse kan anses for tilfredsstillende, forefindes kun på arealer med en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. Fællesudtalelse af 8. november 2012 fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet.

Krav til indhegning
Der skal sikres en god og effektiv hegning af udendørsfolde. Pigtråd er ikke tilladt.

IV. Opstaldning
Krav til indeareal

Samtlige dyr skal have mulighed for at bevæge sig frit. Dyrene skal gå i fællesbokse med strøelse/dybstrøelse. Hvilearealet skal være velstrøet, og dyrene skal kunne ligge tørt og trækfrit. Spaltegulv tillades ikke i dyrenes hvileareal.

Hvis køerne kælver på stald (vinterperioden), skal der etableres et kalveskjul, hvor kalvene kan ligge uforstyrret mellem dieperioderne. Alle kalve, der ikke er fravænnet, må benytte samme kalveskjul. Kalveskjulet giver også mulighed for at tildele kalvene foder separat. Kalveskjulet skal udgøre minimum 1,5 m2 pr. ko med kalv under tre måneder ud over det normerede hvileareal (se Tabel 1).

Hvis man i forbindelse med færdigfedning og sygdom holder kreaturer på stald i sommerperioden, skal dyrene have dobbelt så meget plads inde som om vinteren (dvs. 5-9 m2 hvileareal i bokse med ustrøet ædeplads og 6-10,8 m2 hvileareal i fuldstrøede bokse, jf. Tabel 1).

Hvilearealet skal som minimum overholde følgende arealkrav:

  Bokse m. ustrøet ædeplads Fuldstrøede bokse2
Ammekøer1 og avlstyre 1 m2/100 kg 1,2 m2/100 kg
Fravænnede kalve og ungdyr
(200 – 699 kg)*
2,5 – 4,5 m2 3,0 – 5,4 m2


* Ved beregning af pladsbehov indenfor vægtintervallet anvendes lineær interpolationsmetode
(dvs. beregning af en talværdi ud fra to omkringliggende, kendte værdier)


1) Når køerne kælver på stald, lægges der yderligere 1,5 m2 pr. ko med kalv til etablering af kalveskjul
2) I fuldstrøede bokse skal dybstrøelsesarealet være 20 % større, da dyrene står på måtten, når de æder

Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal og separat ædeplads med fast gulv ved foderbordet anbefales. Spaltegulv tillades i forbindelse med gang- og ædearealer. For anbefalinger vedrørende indretning af fællesbokse til kødkvæg henvises til rapporten ”Indretning af stalde til kvæg – danske anbefalinger”, seneste udgave (Videncentret for Landbrug - Kvæg).

Der skal enten være permanente sygebokse i stalden eller kunne indrettes sygebokse i samme øjeblik, behovet opstår.

Uanset staldtype skal gulvet i stalden altid være jævnt og skridsikkert.

Opbinding
Det er ikke tilladt at binde dyrene. Undtagelsesvis kan dyr opbindes meget kortvarigt, dvs. maks. 24 timer, i forbindelse med sygdom, behandling eller identifikation af et dyr. Kortvarig opbinding af udvalgte dyr tillades endvidere i forbindelse med udstillingsarbejde/dyrskuer for at vænne dem til håndtering. Bindslet skal da give dyrene størst mulig frihed til at kunne stå og ligge naturligt, og båsen skal være tør og velstrøet.

Krav til inventar
Alt inventar, fodringsanlæg og lignende skal holdes tilstrækkeligt rent, og det skal altid være velholdt og i god stand. Det forventes desuden, at hele ejendommen fremtræder ryddeligt.

V. Rumfang, lys og ventilation
Krav til rumfang

Der skal være tilstrækkelig med frisk luft i stalden.

Der skal være tilstrækkelig loftshøjde i stalden til, at dyrene kan udføre deres naturlige adfærd, såsom opspring. Mere specifikt skal der alle steder i boksen være mindst 50 cm over dyrene til loftet (såkaldt 'frihøjde'). Frihøjden bedømmes ud fra krydshøjden på det højeste dyr i flokken.

Krav til lys
Der skal være naturligt dagslys i stalden. Lysarealet skal som minimum udgøre 5 % af gulvarealet. Som minimum skal der være 200 Lux i dagsperioden uden kunstig belysning.

Krav til ventilation

Der skal være rigelig med frisk luft i stalden. Ved nybyggeri accepteres kun naturlig ventilation.

VI. Management
Dyrene skal være velplejede og kunne udføre naturlig pelspleje. Huden/pelsen skal være ren og fri for gødning, lus, ringorm og skab. Klovpleje skal udføres efter behov.

Krav til kastration

Det er tilladt at kastrere tyrekalve, indtil de er 10 måneder gamle. Kastration skal foretages af en dyrlæge og under bedøvelse.

Krav til afhorning

Af hensyn til dyrenes sikkerhed er det et krav, at dyrene skal afhornes, hvis de opstaldes i fællesbokse om vinteren. Afhorningen kan foretages efter, at en dyrlæge har lagt en bedøvelse. Afhorningen skal foretages inden for ½ time efter, at bedøvelsen er lagt. Afhorning skal senest foretages, inden kalven fravænnes.

Kravet om afhorning kan dog fraviges i følgende tilfælde:

  • Dyr, der har ekstra meget plads (f.eks. går ude hele året)
  • Kalve, der slagtes, inden hornet får en størrelse, hvor det udgør en risiko for dyrenes sikkerhed og velfærd

Hvis man vælger at afhorne, gælder det samtlige dyr i besætningen, da det ikke er hensigtsmæssigt at have både hornede og ikke hornede køer i besætningen.

Hvis dyrene afhornes, skal det ske under bedøvelse, og afhorningen skal foretages så tidligt som muligt og senest ved fravænning. Bedøvelse ved afhorning skal foretages af dyrlæge. Som dokumentation herfor skal foreligge dyrlægekvittering.

VII. Foder
Krav til fravænning

Alle kalve skal have fri adgang til at patte ved moderen i hele dieperioden. Kalvene må tidligst fravænnes, når de er 5 måneder gamle.

Krav til foderkvalitet

Dyrene skal dagligt have en foderration af god kvalitet med alle nødvendige næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Tildeling af foder på udearealer og opbevaring af fodermidlerne skal foregå under hygiejniske forhold.

Alle foderblandinger skal være fuldt deklarerede med angivelse af de procentvise mængder af indholdet. Foder må ikke indeholde vækstfremmere, antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer eller lignende.

Der skal kunne fremvises indlægssedler fra seneste foderleverance.

Krav til fodermængde
Ved måltidfodring skal der være én ædeplads per dyr. Ved fuldfoder eller kraftfoder efter ædelyst er der ikke krav om én ædeplads per dyr. Dyrene skal have fri adgang til grovfoder (strukturfoder) året rundt.

Strøelse regnes ikke som foder. I græsningsperioden vil dyrenes behov for strukturfoder normalt være dækket. Der kan dog være særlige forhold (eksempelvis strukturfattigt græs om efteråret), som betinger, at dyrene tilbydes andet grovfoder, f.eks. halm.

Krav til vand
Der skal til enhver tid være fri adgang til drikkevand for alle dyr. Adgangen til vand skal være i form af vandkopper, vandkar eller lignende. Drikkenipler er ikke tilladt.

VIII. Sygdoms- og sundhedskontrol

Krav til medicin

Dyr må kun medicineres i forbindelse med sygdom. Medicinering skal altid foregå under rådgivning af en dyrlæge.

Den praktiserende dyrlæge skal være orienteret om kravene i specifikationen. Der skal foretages dyrlægebesøg i besætningen mindst én gang om året.

Har man ingen sundhedsrådgivningsaftale, må kun dyrlægen foretage injektioner.

Har man en sundhedsrådgivningsaftale, må dyrlægen udlevere medicin til injektion i henhold til gældende lovgivning (se nedenfor).

Medicin må ikke gives forebyggende. Der må ikke opbevares receptpligtig veterinær-medicin på ejendommen, bortset fra medicin udleveret af dyrlægen til efterbehandling i maksimalt 5 dage.

Der gælder følgende krav til indgivelse af lægemidler: Hvis producenten eller den person, der foretager evt. efterbehandling af syge dyr, ikke er fuldtidsbeskæftiget inden for husdyrproduktion eller har mindst 6 måneders praktisk erfaring med husdyrhold (herunder indgivelse af lægemidler), skal vedkommende have deltaget i et af Fødevarestyrelsen godkendt medicinhåndteringskursus.

Behandling med såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin medfører en tilbageholdelsesfrist på to gange den frist, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen for det pågældende præparat.

Der skal føres journal over al anvendelse af veterinærmedicin samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler. Journalen skal til enhver tid opfylde kravene for en sundhedsrådgivningsaftale. Af journalen skal fremgå følgende:

  • Det behandlede dyrs CKR-nr.
  • Diagnose
  • Navn og mængde af anvendt præparat
  • Hvordan lægemidlet er indgivet
  • Dato for tildeling (indledning og afslutning)
  • Lovbefalet tilbageholdelsesfrist
  • Hvem der har udført behandlingen


IX. Drift

Krav til drift

En meget høj standard af driftsledelsen er vigtig. Den daglige, overordnede le­delse skal være erfaren og kompetent i kvægproduktion. Evt. medarbejdere skal være velinstruerede.

Alle dyr skal efterses hver dag for at holde grundigt øje med evt. skader, sygdomstegn eller stress. Dette gælder såvel for dyr på stald som for dyr på græs- eller andre udearealer. Dyrene skal være velplejede. Syge eller tilskadekomne dyr skal behandles omgående.

Indkøb af dyr
Hvis der indkøbes dyr til opfedning, er køberen ansvarlig for, at sælgeren har en godkendelse fra Dyrenes Beskyttelse til at levere under konceptet.

Krav til parallelproduktion

Parallelproduktion af malkekvæg på ejendommen er tilladt. Al kødkvæg på ejendommen skal opdrættes i overensstemmelse med konceptet. Under særlige omstændigheder kan der søges dispensation til parallelproduktion af kødkvæg.

Krav til mærkning og CHR
Alle dyr skal registreres og kunne identificeres.

Dyrene skal kunne identificeres vha. CKR-nr. fra de er 20 dage gamle. Alle oplysninger vedr. af- og tilgang for samtlige dyr skal registreres i CHR.

Egenkontrol
Producenten er ansvarlig for, at specifikationen efterleves i primærproduktionen, samt at egenkontrollen udføres i overensstemmelse med specifikationen og det til enhver tid gældende egenkontrolprogram.

Klager
Producenten er forpligtet til at notere evt. klager over produktion omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

X. Transport
Der skal opbevares en gyldig transporterklæring på ejendommen.

Krav til håndtering
Alle dyr, som flyttes og transporteres, skal behandles, køres og transporteres med stor omtanke og opmærksomhed.

Elektrisk drivstav eller lignende instrumenter må ikke bruges - hverken ved flytning eller læsning af dyrene. Desuden skal dyrene transporteres løse.

Krav til transporttid og transportvej
Transporttiden af slagtedyr må maksimalt være 8 timer. Transporten til slagtning skal være direkte fra producent til slagteri.

Såfremt der ikke findes slagtefaciliteter for kreaturer inden for 8 timers transporttid (f.eks. fra Bornholm), kan længere transporttid undtagelsesvis tillades; hvis transporttiden overstiger 8 timer, skal dyrene tilbydes vand, foder og hvileperioder, jf. gældende lovgivning.

Transport af slagtedyr til markeder eller lignende, samt aflæsning/omlæsning undervejs, kan ikke accepteres. Opsamling af slagtedyr fra flere besætninger undervejs (samkørsel) er tilladt.

Krav til transportvognen

Transportvognen skal være indrettet således, at dyrenes behov tilgodeses.
Transportvognen skal være forsynet med lift, have fuld luftaffjedring på alle aksler og gulvet skal have gummibelægning eller lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. Transport i container, der trækkes op på ladet, er ikke tilladt.

Det er tilladt, at producenten selv transporterer kvæg i eget godkendt transportmiddel direkte til et slagteri. Transportafstanden må højst være på 50 km, og transporttiden må maksimalt være 1 time. Der skal som kompensation for manglende luftaffjedring anvendes rigelige mængder halm.

Ved transport af dyr inden for egen bedrift og over korte strækninger kan transporten foregå på andre vogntyper, som sikrer forsvarlig transport.

Krav til udleveringsfaciliteter
Der skal være hensigtsmæssigt indrettede udleveringsfaciliteter i form af løbegang, rampe eller udleveringsfold.

XI. Kontrolgebyr
Kontrolgebyr

Til dækning af udgifter i forbindelse med godkendelses- og kontrolbesøg opkræves der et kontrolgebyr. Kontrolgebyret opkræves også, selv om godkendelsesbesøget skulle resultere i, at besætningen ikke godkendes.

Der henvises til Dyrenes Beskyttelses hjemmeside (www.dyrenesbeskyttelse.dk) for størrelsen på det til enhver tid gældende kontrolgebyr.

Slagteri

XII. Slagtning

Krav til slagtning

Dyrene skal slagtes samme dag, de er leveret.

Alle dyr skal bedøves med boltpistol, som er penetrerende (herved forstås at bolten trænger igennem kraniet og ind i hjernen),  inden slagtning.
Dyr må kun føres til slagtning på autoriserede slagterier.


Hjælp
dyrene

Når du støtter Dyrenes Beskyttelse bakker du op om vores vigtige arbejde med bl.a. dyreambulancer, internater, dyreværnsarbejde og vores store politiske arbejde for dyrs velfærd...

Læs mere

Årets Dyreven 2016

Sidste år blev Sara Årets Dyreven

Hvem skal det være i år?