- Katte bliver typisk 12-14 år gamle
- En kat koster årligt 7.000-8.000 kr.
- Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.
Ansvar
Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.
Trivsel
Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.
Lyst til at adoptere en kat fra Nordjyllands Internat?
For at lette processen med adoptionen af en kat fra Nordjyllands Internat, så beder vi dig om at kontakte os enten pr telefon eller email så snart du har fundet den kat du mener kunne passe netop dig og din familie. Så laver vi en aftale derfra. Med en aftale i hånden er du som vordende katte ejer også sikker på, at netop den kat du forelskede dig i faktisk også er tilgængelig på internatet.
Det er også muligt og møde op uden aftale. Men der skal i så fald påregnes ventetid, da vi prioritere vores dagligdag efter dyrene og de aftaler vi har på forhånd. Skulle der på dagen ikke være mulighed for at tage en samtale om en given kat, så laver vi i stedet en aftale og invitere jer herud igen en anden dag. Det skal understreges, at denne regel ikke gælder for vores hunde. Adoption af hund skal foregå efter vejledningen.