Alfred

Alfred er en herlig fyr, fuld af fart og spilopper. Han er en blanding af Beagle og Fransk Bulldog, og man kan nemt få øje på begge racer. Han har en eminent snude, som klart ville egne sig til aktivt liv, og til at blive brugt til f.eks. spor eller Nosework… ingen tvivl om at han ville elske det. Når man er så næsestyret er det heller ikke en hund man går løs med, da ørene vil lukke i og næsen tager over, og så går han den vej, at færten fører ham. Og Bulldogen skinner igennem når man skal op om morgen…. her er han udpræget B-hund, som nyder at sove lidt længe.
Alfred har fint været alene hjemme en almindelig arbejdsdag, dog har det ikke været meget de sidste 6 måneder. Dette skal naturligvis tilvænnes i forbindelse med skiftet til nyt hjem. Han er en glad dreng som virkelig nyder at komme ud og gå tur, nogle gange lidt for meget, og derfor kan det foregå i fuldt firspring og her trækker han en del i linen. Alfreds nye mennesker, må derfor have fysikken i orden og lyst til at træne lineføring med ham, således at gåturen bliver lidt hyggeligere for alle parter. Alfred er glad og nyder når han får lov at komme med i bilen.
Alfred kan have det lidt svært i forhold til andre hunde, han hilser gerne på de fleste, men kan have svært ved at lege frit, da han ikke helt har lært hvordan man gebærder sig i forhold til andre hunde.
Nyt hjem er uden andre dyr og uden børn. Hjemmet må være i hus med have, så Alfred rigtig kan få afløb for den overskydende energi, han elsker en god løbetur i have i fuld fart, så det handler om ikke at stå i vejen😉 Alfred er kastreret og vejer 16,5 kg.
Savner du en kammerat til gåturene, men som også gerne tager en lur i sofaen om eftermiddagen, så kunne Alfred måske være et match.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 4V2604
Hund, Han
Race
Blanding
5 år og 6 måneder
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten