Felix

Lille Felix er en intakt chihuahua på 4 år og 7 måneder, han er langhåret og kræver pelspleje.
Dog skal dette trænes da han ikke er tryg under håndtering. Det vil sige at han trækker sig og hvis man presser og fastholder ham, kan han snappe i forsøget på at undgå det som han er utryg ved.
Han er ikke en hund som kaster sig i armene på nye mennesker, tillid tager tid og skal fortjenes. Men når han så er tryg, er han hunden som ligger på dine fødder når du sidder i sofaen…. og han vil helt sikker også nyde at ligge i sofaen ved siden af, så tæt på sit menneske som muligt.
Felix søger nyt hjem pga. helbredsmæssige årsager hos tidligere ejer, der gør at overskuddet ikke er der til at give Felix det som han har behov for.
Felix er godt socialiseret og miljøtrænet, og er vant til at være med alle steder, sammen med familien. Han er glad for at lege med tæver, men har ingen interesse i hanhunde. Felix har i tidligere hjem boet med anden hund og hvis der er hund i Felix nye hjem, må det være en sød og rolig tæve i samme størrelse som ham selv.
Man siger ikke chihuahua uden at nævne at der også er en del lyd på, og det er der også på Felix. Han sidder gerne i vindueskarmen og skælder ud på dem der færdes udenfor.
Tidligere har han været alene hjemme en almindelig arbejdsdag, og det vil han også kunne igen når han er faldet til og der har været tid til tilvænning af dette. Nyt hjem er uden børn.
Har du interesse i Felix så ring til os på 88774300 for et telefoninterview og læs gerne i linket her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hund-fra-internat om hvordan vi arbejder med at finde det helt rigtige match.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 4V4657
Hund, Han
Race
Chihuahua
4 år og 8 måneder
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten