Walter

Teenager med krudt i
Pga sygdom må Walter finde sit nye hjem.
Han er en stor charmetrold på 8 måneder og teenager med hvad det indebærer.
Han er glad for børn over 7 år, men stresser voldsomt op sammen med dem, hvorfor hjemmet er uden børn eller med store børn over 15 år.
Han har tidligere gået til hvalpetræning og vi søger et hjem som helt klart vil aktivt dyrke hundesport og træning. Han har bestemt potentiale, både indenfor lydighed, nosework, agility eller dogdancing. Men han er også teenager, så der skal være forståelse for at han ikke kan holde koncentrationen så længe ad gangen, og træningen skal naturligvis være belønningsbaseret.
Hjemmet må være roligt - med gode rutiner, men aktivt. Han kræver en del motion og nyder at komme på ture ved skov og vand. Stresser i bymiljø og derfor må nyt hjem gerne være i hus med have i landlige omgivelser. Der skal ligeledes være forståelse for at stresslege eller daglig motion med bold absolut ikke er godt for Walter.
Han har tidligere kunnet være alene i op til 6 timer, men det er ikke praktiseret de sidste par måneder. Så der skal være god til til at træne og uden bagkant i det nye hjem.
Walter har desværre i en længere periode ikke været sammen med andre hunde, men han vil SÅ gerne. Han er voldsom og uhøflig med jævnaldrene, men er god med en velvoksen tæve som pænt - men bestemt - siger stop til ham
Kører glad med i bilen og bader gerne hvis turen går til vandet. Kærlig, glad, meget livlig og trænbar
Walter er en blanding af labrador og storpudel. Han vejer 29 kg og er intakt.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 4V4672
Hund, Han
Race
Blanding
8 måneder og 4 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten