Mille

Milde Mille søger nyt hjem.
Mille er kommet til os, da hun ikke fungerede med anden hund i hjemmet. Hun søger derfor nu et hjem, hvor hun vil være den eneste hund. Hvis hun bliver introduceret ordentligt til andre hunde, kan hun godt få nogle gåtur-kammerater, men hun er ikke specielt interesseret i dem. Til gengæld er Mille meget interesseret i sit menneske, som hun gerne vil være omkring hele tiden. Hun er en meget stor kælepotte, og nyder at ligge og putte med i sofaen og i sengen.

I første møde med nye mennesker, kan hun være en smule forsigtig, men tør hurtigt op. Børn har hun ikke meget erfaring med, og hvis der er børn i nyt hjem, skal disse derfor være mindst 14 år, rolige og hundevante.

Mille elsker samarbejdet med sit menneske, og vi vil derfor foretrække et hjem, hvor træning med hende vil blive prioriteret. Om det er lydighed, Nose Work, spor eller el.lign., er sådan set lige meget for Mille, så længe hun får ros for veludført arbejde. Mille går nogenlunde pænt i snor, men kan dog trække, hvis der er noget, hun godt vil hen til. Hun kører fint med i bil, men foretrækker hjælp til at få bagparten med op.

Mille er en meget blød og blid pige, som ikke trives med meget uro og støj omkring sig. Derfor skal hun ud til hus i rolige omgivelser. Hun har i tidligere hjem kunne være alene hjemme en almindelig arbejdsdag, men skal have tid til at falde godt til, inden hun skal være alene. Katte jagter hun, og skal derfor ikke ud til et hjem med kat.

Mille er en intakt Schæfer blanding på 3 år. Hun vejer 30,4 kg.

Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Reference: 5V1382
Hund, Hun
Race
Schæferblanding
3 år og 9 måneder
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Roskilde Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten