Elvira

Elvira er meget fremme i skoene. Hun er meget imødekommende og vil snakke med alle. Hun har boet med anden kat, men gider ikke rigtig den kat, så hun skal ud som alene kat. Hun kan trives fint med børn, og finder sig i at blive båret. Hun er kommet ind fordi barnet i familien har udviklet allergi. Elvira skal på sigt have mulighed for at komme udenfor.
Godt at vide om at eje en kat
- Katte bliver typisk 12-14 år gamle
- Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
- Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.
Ansvar
Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.
Trivsel
Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.
Tilbage til oversigten