Bubbi

KAT TIL INDE- OG UDELIV
- Adgang til dejligt inde og udeliv.
- God med børn
- Ok med andre katte ved god sammenføring
- Sundhedstjekket, neutraliseret, startvaccineret, chippet, øremærket, loppe- og ormebehandlet
Smukke Bubbi er kommet til os da han i sit tidligere hjem ikke fungerede som indekat. Han har dog været højt elsket men nu søger han en ny familie som kan give ham muligheden for det dejlige udeliv.
Bubbi er en lidt forsigtig dreng som lige skal se tingene an i starten. Han vil dog utroligt gerne nusse når vi går til ham og bløder hurtigt op. Tidligere ejer fortæller at han gerne ligger sig på ryggen for at blive redt på maven. Med den lange pels skal man være klar på at fortsætte pelsplejen. Han har været god til andre katte tidligere så med en god sammenføring kan han godt bo med en anden kat. Han er også god til gæster og til børn.
Skønne bløde Bubbi skal ud til et hjem hvor han kan nyde udelivt og gå på eventyr, når han lyster, så snart han er faldet til i hjemmet.
Hvis du tænker at Bubbi kunne være noget for dig, så ring til os på 81880312 og bestil tid, så du og hele din husstand kan komme for at hilse på ham
Godt at vide om at eje en kat
- Katte bliver typisk 12-14 år gamle
- Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
- Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.
Ansvar
Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.
Trivsel
Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.
Tilbage til oversigten