100 år gammel dyreværnslov skal nu revideres

100 år gammel dyreværnslov skal nu revideres

Dyreværnsloven fylder 100 år i dag. Samtidig nedsætter Miljø- og Fødevareministeren en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til revision af loven. Dyrenes Beskyttelse minder om, at det er dyrene og ikke alle mulige andre, der skal tages hensyn til.

Skrevet af:
Thomas Degner

Dyreværnsloven fylder i dag 100 år og er en diger lovsamling, som Miljø- og Fødevareministeren nu ønsker en mere grundig gennemgang af. I anledning af fødselsdagen nedsættes en ekspertgruppe, der skal forny loven med udgangspunkt i opdateret viden om dyr og dyrevelfærd.

 

”Vi bakker op om stramningerne, men vi har først og fremmest brug for et politi, som har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at opretholde loven, så sagerne ikke mudrer til”
- Britta Riis, Direktør

”Vi ønsker os alle sammen tillykke med dyreværnslovens fødselsdag. Og vi hilser en gennemgang velkommen, for loven er knopskudt over årene, og det her loveftersyn er en fantastisk mulighed for at løfte dyreværnsarbejdet i Danmark, så vi stadig er foregangsland på området”, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Hvor skal der strammes

Ekspertgruppen nedsættes, kort før politikerne her i juni vedtager nogle stramninger af strafferammen for vanrøgt af dyr. Stramninger, som Dyrenes Beskyttelse også er glade for:

”Vi bakker op om stramningerne, men vi har først og fremmest brug for et politi, som har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at opretholde loven, så sagerne ikke mudrer til”, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse har også fokus på andre forhold, som gerne skal inddrages i revisionen af loven - herunder en revision af hundeloven, en obligatorisk mærkning af katte, samt at den del af hittedyrene, som er aktivt dumpede, kommer ind under dyreværnsloven i stedet for som nu at høre til under hittegods.

Hvis bare vi tog hensyn til dyrene…

Dyrenes Beskyttelse minder om, at der i Danmark er ekstraordinært mange dyr, der har behov for beskyttelse. Op mod 200 millioner dyr fødes, klækkes og lever deres liv i danske stalde hvert år. 

”Hvis bare vi rent faktisk tog hensyn til dyrene og ikke til alt muligt andet. Hvis bare vi efterlevede de første tre paragraffer i Dyreværnsloven, var alt godt”, sagde Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse i en tale til Miljø- og Fødevareministeren på 100-årsdagen for Dyreværnsloven.

De tre første bestemmelser i loven fastlår, at dyr skal behandles forsvarligt og have opfyldt deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

”Men alt for ofte tager man hensyn til alt muligt andet i stedet for dyrene. Når vi tillader elefanter i cirkus, er det traditionen, vi tager hensyn til. Når vi klipper halerne af grisene til trods for, at det har været forbudt i 20 år, er det erhvervet vi tager hensyn til. Når politiet henviser borgere til Dyrenes Beskyttelse, selv om de selv burde agere, er det politiets ressourcer, der tages hensyn til”.

OPDATERING: NY DYREVELFÆRDSLOV

Torsdag den. 6 februar 2020 vedtog regeringen en ny dyrevelfærdslov, der erstatter den eksisterende dyreværnslov, hvor dyr anses som sansende væsener. Læs mere her