Artikel, 24. november 2022

11.806.630.205 gange dyremishandling

Ny rapport afdækker et omfattende misbrug af vilde dyr, der holdes som kæledyr og udstilles på sociale medier. Det er fuldstændig hjerteskærende at læse og meget svært at forstå, at det foregår i et så stort omfang, mener Dyrenes Beskyttelse

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Pressechef
Del artiklen på:
Billeder fra videoer med vilde dyr

Når vilde dyr, der bør leve i det fri, tages ind i vores menneskelige omgivelser og holdes som kæledyr, er det voldsomt skadeligt. AfA (Asia for Animals) har gennem SMACC (Social Media Animal Cruelty Coalition) netop udgivet rapporten ‘Vilde dyr som kæledyr’, der viser udbredelsen af dyrene på sociale medier. Primært går det ud over aber, løver, tigre og slanger.

Rapporten tager udgangspunkt i 840 opslag og videoer på Facebook, YouTube, Instagram og Tik Tok fundet fra september 2021 til september 2022, og hvor de to førstnævnte platforme står for størstedelen af videoerne. De dækker over brugere, som bevidst holder de vilde kæledyr for at skabe indhold, til mennesker, som formentlig er velmenende, men desværre også uoplyste, så de holder dyr i fangenskab uden at vide, at de skader dyrene både psykisk og fysisk. Der er dog også mennesker, som bevist skader dyrene for at lave indhold til sociale medier. De 840 videoer har tilsammen 11.806.630.205 visninger.

- Det er enormt vigtigt med udgivelsen af denne rapport, så folk kan forstå, hvilke lidelser dyrene udsættes for. Fra de fanges i naturen, til de misbruges på de sociale medier. Folk forstår måske ikke, at en abe, der ’smiler’ på en video, faktisk i stedet er meget bange, og at den er taget fra dens mor i naturen og nu bor under helt unaturlige forhold, blot for at dens ejer kan producere videoer til sociale medier, siger Anne Sofie Meilvang, der er biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse.

DET KAN DU GØRE

SMACC’s fem trin til at håndtere dyremishandling på sociale medier
1. Vær opmærksom
2. Anmeld skadelige videoer
3. Se ikke videoerne
4. Interager ikke
5. Del ikke

En cirkel af lidelser
Når dyrene udstilles på de sociale medier, begynder en frygtelig ond cirkel af dyrelidelser. Dyrenes ejere får likes, delinger og visninger, hvilket både tilskynder dem til at lave flere videoer og ofte også tiltagende voldsommere videoer. Ydermere får endnu flere lyst til at få sig et vildt kæledyr, hvilket slutter cirklen, så der avles eller indfanges flere vilde kæledyr.

Udgangspunktet er, at vilde dyr ikke er skabt til at leve sammen med mennesker i vores hjem. Hunde og katte har gennem tusinder af år udviklet sig til at kunne leve blandt mennesker og er ofte også afhængig af sin ejer for at overleve. Sådan er det ikke med vilde dyr. De lever i det fri og trives i deres naturlige omgivelser med deres naturlige instinkter og behov. Af de over 1.000 forskellige dyr, som rapporten har kigget på, er 65 procent af dem truede.

De vilde dyr er enten fanget i det fri eller avlet i fangenskab med netop kæledyrs-livet for øje. De er taget fra deres mødre for tidligt og dybt afhængig af det menneske, der holder dem fanget. Videoer viser dem bliver slået, ydmyget, seksuelt misbrugt, brændt og en enkelt levende begravet. Mest udbredt er psykologisk tortur og dyr, der bruges som underholdning. Vilde dyr, der klædes ud, bliver gjort klar til skole, straffet og skældt ud, når de ikke opfører sig ordentligt eller udstillet, fordi de ser sjove ud, når de ikke kan få fat i mad eller drikke, der bevidst er anbragt, så de ikke kan nå det.

Flest spæde makakaber
Primater udgør langt den største andel af dyr med 76 procent, og her er makakaber de mest populære med 60 procent, hvoraf de fleste er spæde. Nogle klædes ud i ’nuttede’ videoer og holdes i bittesmå, beskidte bure, hvor de udsættes for alverdens ’drillerier’ for at pine dem. I andre videoer efterlades de hjælpeløse på gaden, mens de skriger om hjælp, mens ejerne filmer dem og griner.

- Det er en frygtelig hård rapport at læse. Man bliver virkelig påvirket at vide, at så mange dyr mishandles for den slags underholdning. Det er også uhyggeligt at tænke på, at der findes folk, som synes, at det er underholdende at se på dyremishandling, siger Anne Sofie Meilvang.

Der er også mennesker, der af ren uvidenhed ender med at skade deres kæledyr. Et eksempel er papegøjer, der er et ekstremt socialt dyr, der har brug for at være i selskab med andre papegøjer og mange timers fri flyvning hver dag. Her vurderes det, at halvdelen af de papegøjer, der holdes som kæledyr alene og i alt for små bure, der forhindrer dem i at flyve. Det kan for eksempel resultere i, at de i frustration begynder at plukke deres egne fjer, gnave i stængerne i buret eller gå rundt i buret i samme mønstre.

Rigtig mange videoer betegnes som at være ’for sjov’. SMACC kom i sommer med en anden rapport ’Drillerier som tortur’, hvori det blev afdækket, hvordan de hensynsløse og sadistiske videoer er med til at rykke ved grænsen for, hvad der er normalt for forbrugerne. Hvis man først har set udklædte aber med ble på som babyer, eller som bliver vasket i anus med sæbe, eller en rokke, der bliver kildet, så den smiler, mens den i virkeligheden viser tegn på frygt og problemer med at trække vejret, så normaliseres det mere og mere.

Strammere retningslinjer på sociale medier
SMACC kalder derfor på fælles løsninger, hvor de sociale medier i samarbejde med dyreeksperter får lavet langt skarpere retningslinjer, der rent faktisk også efterleves. Rapporten fra i sommer havde fokus på 195 indsamlede videoer, som alle blev anmeldt til platformene, men ingen af dem blev fjernet. I de eksisterende retningslinjer fra de fleste sociale medier omtales kun fysisk vold som overtrædelser, og flere steder eksemplificeres det med deciderede dyrekampe.

SMACC mener derfor, at reglerne bør strammes væsentligt og opfordrer ligeledes til, at platformene også skærper overvågningen gevaldigt og fjerner dyreskadeligt indhold med det samme.

- Det er uforståeligt, at platformene vil være med til at sprede disse videoer og intet gør for at få dem fjernet. Det er derfor nødvendigt, at lovgivningen på området strammes væsentligt op, siger Anne Sofie Meilvang.