Dyr, der aflives på marken, er mindst lige så rene som dyr, der aflives på slagterier.
Tre hurtige om aflivning på marken
1. På marken er dyrene som regel rene, fordi det er deres natur at oprette toilet et særligt sted på marken og ikke lægge sig i toilettet. I staldene er de nødt til at have toilet og seng i samme bås.
2. Uanset om dyrene kommer fra stald eller mark, og om de aflives på marken eller på slagteriet, så har de det samme ‘på sig’, fordi der ikke foregår en vask af levende dyr undervejs i transporten eller slagteriets stald, inden de bedøves og aflives/stikkes inde på slagteriet.
3. Der er ikke renere på slagterierne end på markerne. Det er netop på slagterierne, at besætninger blandes, og bakterier og smitte akkumuleres.
Fødevarestyrelsen har i dag i Politiken udtrykt bekymring omkring aflivning af dyr på marken, fordi der "ikke er rent". Dyrenes Beskyttelse kan berolige med, at aflivning på en mark er mindst lige så rent, som aflivning på slagteriet.
Dyrenes Beskyttelse har følgende kommentar:
Dyr, der lever et frit liv på marken og aflives her, er oftest renere end dyr, der sendes fra staldene til slagteriet. Det skyldes, at dyrene naturligt opretter toiletområde et særligt sted på marken og ikke lægger sig i toilettet. Derfor er der f.eks. altid helt og aldeles rent i grisenes hytter på friland. Når dyrene derimod er spærret inde på ganske få kvadratmeter, er de tvunget til at have toilet og seng det samme sted. Godt nok er der jord og græs på en mark, men der er sjældent MRSA fra naturens side, og dyrene er ikke indsmurt i egen afføring med colibakterier.
"Når vi taler om rent og beskidt i denne her sammenhæng, er det vigtigt at holde fast i, at det drejer sig om risikoen for sygdomsfremkaldende forureningsbakterier i kødet. Her er der som sagt langt større risiko for alvorlig forurening af kødet fra stalde og slagterier med MRSA og colibakterier fra dyrenes egen afføring end eventuelle jordbakterier fra en mark. Desuden gør det ikke nogen forskel for hygiejnen, om dyret er aflivet på marken eller ej. Den primære misforståelse i denne her debat om aflivning på marken er, at dyrene er fuldstændig lige rene eller beskidte, om de aflives på marken, eller om de først gennes op i en transport for derefter at blive aflivet på slagteriet. Der foregår jo ikke en vask af de levende dyr på vejen til slagteriet. Der er altså rent hygiejnemæssigt kun en transport til forskel, fordi dyrene har det samme på sig, uanset om de først er blevet transporteret eller ej. På slagterierne afliver og stikker de også de såkaldt urene dyr, inden slagtedyrene afhudes eller skoldes og kommer videre over i slagteriernes rene områder til videre ophængning og opskæring,” forklarer direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, og fortsætter:
"I øvrigt er slagterierne ikke i sig selv at betragte som rene miljøer. Det har jo vist sig, at det netop er i transporten og på slagterierne, at besætninger blandes, og bakterier og smitte akkumuleres. For nylig så vi således, at sunde og MRSA-fri dyr fra de økologiske besætninger smittes undervejs fra gårdene til køledisken, fordi dyrene i transport og på slagterierne udsættes for MRSA. Det viser forskellen på antallet af MRSA-inficerede økologiske gårde (6 procent) og andelen af smittet økologisk kød i køledisken (32 procent).
Langt bedre dyrevelfærd
Når dyrene aflives på marken, er der dyrlægekontrol af såvel de levende som de aflivede dyr og af kødet. Indtil videre har der ikke i Dyrenes Beskyttelses mærkningsordninger med aflivning på marken været nogen anmærkninger. Dyrene bringes direkte ind til slagtehuse, hvor de bortset fra selve aflivningen indgår i fuldstændig samme procedurer for opskæring mv. som alle andre slagtedyr.
"Årsagen til aflivning af dyr på marken er, at det gør en kæmpe forskel for dyrene og dermed for kødet, at enden på livet for dyrene er lige så god som det frie liv på marken. Det vil altså være et kæmpe tilbageslag for dyrevelfærden, hvis der laves om på mulighederne på grund af et problem, som ikke eksisterer,” afslutter Britta Riis.