Over 225 killinger fik nyt hjem på bare tre uger. Men bag de mange adoptioner lå et kæmpe arbejde, hvor både medarbejdere og frivillige måtte løbe stærkt. På Dyrenes Beskyttelse Århus blev hver en transportkasse, vindueskarm og dygtig hånd taget i brug for at få det hele til at lykkes.
Sommeren betyder altid travlhed på Dyrenes Beskyttelses otte internater – og de seneste uger var ingen undtagelse for internatet i Aarhus. Her havde medarbejdere og frivillige hænderne fulde, mens killinger i massevis kom retur fra plejefamilier. Over 225 katte fik nyt hjem i løbet af bare tre uger.
De fleste af kattene var killingerne, der var vendt tilbage til internatet fra plejefamilier, klar til at blive formidlet videre til kærlige hjem. Men før de kunne skifte adresse, lå der et omfattende forarbejde. Og på internatet i Aarhus måtte alle løbe ekstra stærkt for at få det hele til at lykkes.
Det begyndte med lister og logistik
Da 75 killinger stod til at ankomme på én gang, krævede det overblik og forberedelse. Flere dage i forvejen blev der lavet lister, opdateret journaler og planlagt minutiøst, så alt var klar til et par travle dage.
– Vi har fået killinger retur fra plejefamilier i tre store hold. Og hver gang er det dage, hvor vi må skrue op for både personale og planlægning, siger Stine Skov-Jensen fra Dyrenes Beskyttelse Århus.
En travl dag på internatet
Den morgen, hvor det første store hold ankom, mødte personalet tidligt ind og gik straks i gang. Hver killing blev vejet og grundigt tjekket af veterinærsygeplejersken, før den kunne sendes videre til dyrlægen. Alle skulle være sunde og raske – og ikke mindst veje nok til at kunne blive neutraliseret.
– Normalt klarer vores egen dyrlæge på internatet det hele, men når 75 killinger skal igennem på én dag, bliver der også trukket på hjælp udefra. Derfor blev killingerne kørt til et dyrehospital i Aarhus, mens dyrlægen på internatet tog sig af de øvrige dyr, forklarer Stine Skov-Jensen.
Kasser i alle kroge
For at få det hele til at gå op, trådte frivillige til og kørte kattene frem og tilbage – nogle tidligt om morgenen, andre senere på dagen. Men før turene til dyrehospitalet kunne begynde, manglede der noget helt lavpraktisk: Transportkasser.
– Vi havde slet ikke transportkasser nok til så mange killinger, så vi måtte i gang med at låne fra kredsformænd og frivillige – og samtidig købe nye. Der stod kasser overalt: i vindueskarme, på borde og i gangene, siger Stine Skov-Jensen.
En rolig nat før nye begyndelser
Da alle killingerne var kommet retur fra dyrlægen, blev de fordelt i internatets kattehus og i to ekstra afdelinger, som normalt er forbeholdt katte, der er syge.
– De ekstra afdelinger skulle først tømmes og gøres rene, før vi kunne indlogere killingerne der, forklarer Stine Skov-Jensen.
Herefter kunne killingerne få en velfortjent pause og komme sig oven på dagens mange indtryk. Imens kattene faldt til ro, knoklede personalet med at opdatere de mange journaler med chipnumre og dyrlægens noter, så alt var klar til den næste dags store begivenhed.
Den store dag
Næste morgen ventede de første besøgende, klar til at finde deres nye familiemedlem blandt de mange killinger.
– Vi åbnede klokken ti, og der stod allerede familier og ventede foran døren. Og inden der var gået en halv time, var flere killinger allerede reserveret, fortæller Stine Skov-Jensen.
De fremmødte fik lov til at gå rundt i deres eget tempo og hilse på kattene. Når nogen forelskede sig i en killing, tog personalet en grundig snak med dem – om deres hverdag, hjem og hvad de kunne tilbyde.
– Vi prioriterer altid adoptionssamtaler. Også selvom det tager tid, og vi har travlt. Det er vigtigt for os, at killingen passer ind, og at familien er klar. Derudover bliver killingerne yderligere tre dage på internatet, så de er ovenpå og uden smerter, efter deres operation hos dyrlægen.