Artikel, 31. august 2021

Danskerne tror på fisks følelser

Fisks følelser er kommet på dagsorden med nyt forskningsprojekt. Danske forbrugere hælder mod, at fisk føler smerte. Det er et skred i holdningen, der også afspejler stemningen i akademiske kredse

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Presserådgiver
Del artiklen på:
En stime af sild

Et nyskabende samarbejde

Et nyt forskningsprojekt undersøger for første gang, hvordan milliarder af fisk dør ved fiskeri. Målet er at belyse, hvordan fisk dør i forbindelse med trawlfiskeri i de frie vandmasser, og om fangstmetoderne kan udvikles til at understøtte en mere human aflivning af de sansende dyr.
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation står bag det flerårige projekt. Forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua og Teknologisk Institut skal udføre undersøgelserne. Projektet er støttet af den amerikanske forsknings- og støtteorganisation, Open Philanthropy

Føler fisk noget? Og betyder det noget for vores valg af fisk i supermarkedet?

Næsten halvdelen af indkøbsansvarlige danskere tilskriver fisk følelser. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Gallup har foretaget for Dyrenes Beskyttelse. 43 procent af de adspurgte er helt eller delvist enige i, at fisk kan føle smerte. Kun ni procent er helt eller delvist uenige. 48 procent angiver, at de ikke ved det eller hverken er enige eller uenige.

Forbrugerne er ikke alene om at tilskrive fisk følelser. Selv fiskerne gør det tilsyneladende. I år undersøger danske og svenske forskere, hvordan stimefisk som sild, makreller og tobis egentlig dør, når de fanges af fisketrawlere i Nordsøen. Projektet er et usædvanligt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og DPPO, hovedorganisationen for danske trawlere. Målet er at gøre aflivningen ved trawl af fiskene mere skånsom, og med en årlig fangst på 30 milliarder fisk er potentialet for øget dyrevelfærd enormt.

Udgangspunktet for projektet er, at fisk er sansende væsener, der er i stand til at lide eller føle smerte. Det er formodentlig første gang, at fiskere, forskere og dyreværnsfolk sammen slutter op om den konklusion. Men vi skal ikke langt tilbage i videnskabens historie, før langt de fleste forskere - og fiskere - mente det modsatte. Men stemningen er vendt oven på en række nyere fiskestudier, vurderer biologen Albin Gräns, associeret professor på Sveriges Landbrugsuniversitet, der har en hovedrolle i det nye forskningsprojekt.

 - Jeg tror, at danskernes holdning afspejler stemningen i forskningskredse. Der er stadig højlydte stemmer, der modsætter sig, at fisk er sansende dyr, men deres antal er stærkt faldende, siger Albin Gräns.

De kritiske forskere hævder, at fisk ikke føler smerte, når de fanges. De bygger konklusionen på den kendsgerning, at fisk ikke har samme centralnervesystem som mennesker og derfor ikke kan føle smerte.

Fortalere for fisks følelser fremhæver, at fisk faktisk har det nødvendige anatomiske grundlag for at kunne føle smerte; smertereceptorer (nociceptorer) der kan registrere smerte, nerver der kan transportere smertesignalet og en hjerne, der kan bearbejde det. Laboratorieforsøg med fisk har vist, at fisk undgår situationer, som de forbinder med smerte, og at de aktivt opsøger smertelindrende medicin, når de har smerter. Andre forsøg har vist, at fisk udviser unormal adfærd, når de udsættes for smerte, og at den adfærd stopper, når de får smertelindrende medicin igen.
European Food Safety Authority konkluderede også i 2009, at det er mest sandsynligt, at nogle fisk kan føle smerte, og at nogle fisk har en bevidsthed.

Forståelsen af fisks følelser kan gøre en forskel. Knap halvdelen af de indkøbsansvarlige danskere – 43 procent – angiver i undersøgelsen, at de i større eller mindre omfang tænker over, hvordan fisken i frysedisken har haft det. Derfor kan fiskere og forskeres erkendelse af, at dyrevelfærd også gælder for fisk, komme til at gøre en forskel. Og forbrugerne får mere at tænke over, hvis det lykkedes Dyrenes Beskyttelse, trawlfiskerne og forskerne fra Sveriges Landbrugsuniversitet, DTU Aqua og Teknologisk Institut at udvikle mere skønsomme fangstmetoder.

De første resultater fra projektet forventes klar i 2022. Projektet er støttet af den amerikanske forsknings- og støtteorganisation, Open Philanthropy.

  • Del artiklen på: