Dialog og stædighed driver arbejdet hos Årets Dyreven 2017, politimakkerparret for dyrevelfærd hos Midt- og Vestsjællands Politi. De sidste ti år har de oparbejdet en helt særlig ekspertise på området.
TERPENTINSAGEN
I maj 2017 fandt Kamilla Blume Jørgensen og Per Jacobsen 17 vanrøgtede hunde på et hundehold, der var løbet løbsk i Kalundborg. Hundene, heraf flere hvalpe, var fulde af skab, orm og andet utøj. Ejeren havde vasket de fire yngste hvalpe i terpentin op til tre gange dagligt, og de levede under kummerlige forhold. De fire hvalpe og moderen, som var de mest medtagede, blev taget med ved første besøg, mens resten blev fjernet senere. Flere af hundene har i dag fået nye kærlige hjem.
Bondekonen og hundekrammeren. Sådan beskriver Årets Dyreven 2017, Kamilla Blume Jørgensen og Per Jacobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi, hinanden. For Per kan ikke lade dyrene være, når de er ude. Blandt andet i terpentinsagen fra Kalundborg, hvor han var lige ved at tage en af hundene med hjem. Han kan også lide katte, fortæller han, når Kamilla driller ham med det. Kamilla har altid haft mange dyr, og i dag har hun både heste, hund, kat, høns, fisk og ænder derhjemme. Billederne på væggen i deres kontor i Ringsted vidner om deres arbejde. Sammenklemte svin, køer døde af sult og hunde smurt ind i deres egen afføring, så pelsen er tyk af dreadlocks.
– Køerne er et eksempel på en landmand, som har givet op, og så låser han døren. Så ligger de og dør af sult og tørst. Det kan være på grund af stress eller penge, fortæller Per Jacobsen og fortsætter:
– Både familie, venner og bekendte må have set den anden vej, for ingen havde anmeldt det. Vi skal jo helst derud, inden det sker. Så kan vi måske nå at hjælpe ham og dyrene, fortæller Per Jacobsen.
Hunden med dreadlocks var stukket af fra sin ejer. Da ejeren blev fundet, boede der 20 hunde, som levede i deres egen afføring, så pelsen hang i tykke klumper. De havde sygdomme og endte alle med at blive aflivet, fordi de var så medtagede. De sammenklemte slagtesvin vejede over 100 kg stykket, inden de skulle afsted til slagtning. De lå klemt sammen uden luft mellem dyrene, men landmanden kunne ikke se problemet.
– Vi vælger at have billederne hængende, så folk kan se, at der er noget at komme efter. Vi har tusind billeder, og vi kunne sagtens plastre det hele til. Der er mange, også af vores kollegaer, der kan finde på at komme ind og sige: Hvad laver I egentlig? Så er det meget godt at kunne sige: det der, fortæller Kamilla Blume Jørgensen.
Hjælp til både dyr og mennesker
Kamilla er den af de to, der taler mest, hvor Per er mere observerende. Han var med til at starte afdelingen med dyrevelfærd i Midt- og Vestsjællands politikreds i 2007 i forbindelse med politireformen. Et par år efter søgte Kamilla om at blive flyttet over i afdelingen. Hun har altid drømt om at arbejde med dyrevelfærd, men indtil Per startede afdelingen, fandtes arbejdsområdet ikke.
Makkerparret vil gerne hjælpe de mennesker, som ikke kan finde ud af at passe deres dyr. De er begge meget strikse omkring, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at kende lovgivningen på området, når man har dyr. Hvis loven ikke overholdes, går de til opgaven med dialog og en hjælpende hånd med at få dyrene fjernet eller aflivet. De har god kontakt med områdets internater, og de bruger deres eget netværk til at få opbevaret dyr, hvis der er behov for det.
En af de ting, der kan hidse Kamilla op, er de tilfælde, hvor de ikke kan handle med bøder, fratagelse af retten til at have dyr eller pålæg om visse hensyn, der skal rettes op. Det er især kvæg, som ifølge loven må stå bundet hele året, og som de derfor ikke kan gøre noget ved.
Det er enten på eget initiativ, eller på opfordringer fra borgere eller Dyrenes Beskyttelse, at makkerparret kører ud på en sag. Det gør de i almindeligt tøj og gummistøvler og med kattebure i bagagerummet på en blå stationcar. Det giver dem en større frihed, for folk er mere villige til at tale, end hvis de kommer ud i uniform, som de gjorde til at begynde med. Og de starter altid med en dialog.