Gør industrikylling til frikylling

Debat: Den billige kylling kommer med en pris

Debatindlæg af Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup For Animals. Indlægget er oprindeligt bragt i Politiken, onsdag d. 3. oktober 2018.

Skrevet af:
Britta Riis

Gør industrikyllinger til frikyllinger

Dyrenes Beskyttelse sætter spot på de hårde vilkår i den intensive kyllinge-industri med kampagnen 'Gør industrikyllinger til frikyllinger'. 

Du kan som forbruger være med til at gøre en forskel for kyllingerne ved at kigge efter mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Mærket findes på kyllinger, som er produceret med god dyrevelfærd.

Vær med i kampen

De danske, industrielle kyllinger vokser som aldrig før – alt for hurtigt. En opgørelse viser, at kyllingerne nu når deres slagtevægt på omkring 2 kg på kun godt 34 dage. Det er 10 % hurtigere end for 10 år siden, og det er alt for hurtigt til at få et godt liv. Til sammenligning tager en fritgående kylling ca. 60 dage om at nå den samme slagtevægt, mens en økologisk kylling kan blive op 81 dage før den vejer lige så meget, som sine to slægtninge. Den hurtige vækst giver industrikyllingerne store problemer, og mere end tre ud af fire af dem kan ikke gå normalt, fordi deres ben ikke kan følge med den voldsomme vægtforøgelse. I den sidste del af deres korte liv er industrikyllingerne inaktive og de sidder ned det meste af tiden, hvilket ikke er naturligt for en måned gammel kylling, der normalt er meget aktiv og pirker i jorden efter føde. 

Helt anderledes står det til for frikyllingen, der har mulighed for at komme ud i det fri under åben himmel, gå rundt, skrabe i jorden og tage sig et støvbad. Frikyllingen har også en naturlig vækst, der betyder, at dens ben er stærke nok til at bære den, og at dens hjerte udvikler sig normalt. 

I Danmark er vi med årene blevet en nation af kyllingespisere. Fjerkrækød udgør omkring 26 % af danskernes samlede kødforbrug, og i 2016 spiste hver dansker i gennemsnit ca. 24 kg kyllingekød. Desværre er kun 1-2 procent af de kyllinger, der opdrættes i Danmark, frikyllinger, mens resten er industrikyllinger. Jeg tror, at hvis danskerne kendte mere til de forhold, som industrikyllingerne lever under, så ville mange flere købe frikyllinger. 

Da analysevirksomheden Epinion tidligere i år undersøgte danskernes holdning til slagtekyllinger, kom de frem til nogle interessante resultater. Undersøgelsen viste, at når man oplyser danskerne om de forhold, som kyllingerne går under, så som manglende plads, store flokke, manglende adgang til det fri og gangbesvær, så mener fire ud af fem, at kyllinger skal have bedre forhold, end de har i dag. 

Vores politikere har ansvaret for at sætte nogle anstændige minimumskrav for, hvordan en landmand kan behandle sine kyllinger. Jeg mener, at de krav er alt for lave i dag, og der bør som minimum indføres skrappere krav til, hvor hurtigt kyllinger må vokse, hvor meget plads de har, og at der skal være vinduer og dagslys i stalden. Ingen kyllinger bør udsættes for de forhold, som industrikyllingen lever under i dag, og det bør lovgivningen sikre.  

Forbrugerne kan også tage ansvar ved at lade industrikyllingen ligge i køledisken, og derved fjerne markedet for industrikyllinger. Det har vi set ske med buræg, hvor alle store supermarkedskæder i Danmark nu enten helt har udfaset buræg eller gør det inden for en overskuelig fremtid. Det glæder mig, og vi kan faktisk gøre den samme forskel for industrikyllingerne, hvis alle i stedet vælger at købe frikyllinger. 

Kyllingerne er det landbrugsdyr, der bliver produceret flest af herhjemme. Over 120 millioner kyllinger om året. Og kyllingernes behov for god dyrevelfærd er lige så vigtig som for grise, køer og får. Derfor skal der gøres noget ved de levevilkår, de har i dag, hvor de går indenfor i store haller hele livet, vokser for hurtigt og går alt for tæt i store flokke. Det er ikke god dyrevelfærd, og de mange millioner kyllinger har krav på gode liv, hvor de kan opfylde deres naturlige behov. Præcis lige som alle dyr har.