Nyhed, 4. marts 2016

Derfor mærker Dyrenes Beskyttelse mælk

Danskere drikker i gennemsnit 90 liter mælk om året, og rigtig mange drikker mælk hver dag. Der er altså ikke noget der tyder på, at mælkeproduktionen stopper i morgen, eller at de mere end 500.000 malkekøer pludselig forsvinder.

Image of Katherina  Petersen
Katherina Petersen,
Studentermedhjælper
Del artiklen på:
Mælk

Det er den situation, vi forholder os til i Dyrenes Beskyttelse, og vi ser det som vores opgave at forbedre køernes forhold i produktionen. Det gør vi på flere måder. En af måderne er at mærke den mælk, hvor der er mest fokus på dyrevelfærd.
 
Mærket betyder ikke, at køerne får optimale forhold fra den ene dag til den anden, men mærket sender et vigtigt signal til forbrugerne om, at de skal vælge produkter med mest mulig dyrevelfærd, når de vælger at købe mælk.

Forbrugere efterspørger i stigende grad produkter med høj dyrevelfærd, og det påvirker producenter og butikker til at øge udbuddet af netop de produkter. Den positive udvikling bruger vi samtidig til at påvirke politikere til at indføre bedre lovgivning til gavn for køerne i den konventionelle produktion. Derved fungerer mærket som løftestang for dyrevelfærden for alle køer.

koklip

Resultater kommer gennem dialog

Det er vores erfaring, at vi når længst med forbedringer af dyrevelfærden, når vi går i dialog med producenterne og er med til at finde løsninger. Dialogen er en forudsætning for, at vi bliver taget seriøst og involveret i de sammenhænge, hvor beslutningerne omkring dyrenes forhold bliver taget. 

Dialogen betyder dog også, at vi er nødt til at indgå nogle kompromisser og selv om, vi får indført mange forbedringer for køerne, er der også forhold, vi ikke kommer igennem med i første omgang. F.eks. at lade kalv og ko blive sammen mere end 24 timer. Det forhold er selvfølgelig vores højeste prioritet i den videre dialog med producenterne under vores mærke.

Vores samarbejde med Friland er et eksempel på, at vi er kommet langt med dialog. På grund af det samarbejde bliver alle grise i den produktion født i hytter på friland. For 30 år siden, da samarbejdet begyndte, var der ingen der troede på, at denne produktionsform ville fungere. I dag er der mange tusinder grise på friland, og produktionen vokser stadig.


Størstedelen af danskerne drikker mælk

Vi har stor respekt for de omkring fem pct. af danskerne, der enten er vegetarer eller helt fravælger animalske produkter. Der er heldigvis også stadig flere danskere, der spiser mindre kød. Den udvikling støtter vi aktivt op omkring.

Det er bare ikke flertallet af danskerne, der har truffet dette valg, og vi ville lade dyrene i stikken, hvis vi ikke forholder os til den realitet og hele tiden forsøger at forbedre forholdene for køerne i mælkeproduktionen. Helt konkret har vi fået følgende forbedringer for køerne med i mærket:

  • Køer skal på græs
  • Tyrekalve må ikke aflives eller sendes ud på en lang tranport til fx Holland.
  • Køerne har mere plads i stalden
  • Forbud mod opbinding

 

De forbedringer, skal producenterne anerkendes for samtidig med, at vi fortsætter dialogen med dem om yderligere forbedringer. Her er adskillelsen af ko og kalv højeste prioritet for os.