Dyr i nød

Det hitter at passe dyr i nød

Dyrenes Beskyttelse har de seneste 2 år oplevet mere end en fordobling i antallet af plejefamilier hos foreningens internater, fra 160 plejefamilier i 2014 til 353 i 2016, og tendensen fortsætter.

Skrevet af:
Katherina Petersen
”Det er en kæmpe hjælp for dyrene, at så mange vil være plejefamilie for os. Uden de mange plejefamilier ville vi have meget svært ved at håndtere den store mængde af dyr på internaterne”
- Jens Jokumsen, Chefkonsulent for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse

Der er i disse år en massiv stigning i interessen for at blive frivillig plejefamilie for et dyr i nød, viser en ny rundspørge blandt Dyrenes Beskyttelses internater. I 2014 benyttede man sig af 160 plejefamilier, men dette tal var sidste år steget til 353. Stigningen er større end man nogensinde tidligere har oplevet og viser, at der fortsat er stor interesse for at hjælpe dyr i nød.

”Det er en kæmpe hjælp for dyrene, at så mange vil være plejefamilie for os. Uden de mange plejefamilier ville vi have meget svært ved at håndtere den store mængde af dyr på internaterne,” udtaler Jens Jokumsen, Chefkonsulent for familiedyr hos Dyrenes Beskyttelse.

Sidste år fandt Dyrenes Beskyttelses internater nye hjem til 6009 dyr, hvilket er en stigning på 25 % på kun tre år. Selv om foreningen med sine 8 internater har landets største netværk til dyr i nød, så betyder de mange dyr, man i perioder oplever pladsmangel. De frivillige plejefamilier er især en stor hjælp, når internaterne er ved at løbe tør for plads til flere dyr.

Svigtede dyr kræver tid og omsorg

Det kræver overskud at være plejefamilie. Dyrene som modtages af plejefamilier, er ofte dyr, der har oplevet svigt eller vanrøgt. De er derfor som udgangspunkt ikke vante til normale familieliv, fodring og kattebakke. Dyrene kræver derfor omsorg, hygge og leg for at blive klar til deres videre liv hos andre familier, når plejeperioden er overstået. 

”Ved at få dyrene ud i plejefamilier, lærer de at indgå i en normal hverdag, hos en normal familie. Ting som støvsugning, madlavning og børns larm er ikke noget kattene kender naturligt til. Netop derfor er plejefamiliernes arbejde med at give dyrene tryghed og nærhed så vigtigt,” siger Jens Jokumsen. 

En stor kattepine

Mere end 2 ud af 3 dyr, som internaterne finder nye hjem til, er katte. Og det er især, når killingesæsonen hen over sommeren er på sit højeste, at der er behov for plejefamilierne. Derfor er det primært kattekillinger, der kommer i plejefamilie, da de først kan videreformidles til permanente hjem efter 3 måneder.

"Vi er dybt taknemmelige for, at der er så mange dejlige mennesker derude, som er klar til at hjælpe os med plejefamilieopgaven. Vi ved, at de gør en kæmpe indsats, og at opgaven består i både gode og dårlige oplevelser. Uden plejefamilierne ville det være meget sværere at løfte opgaven på en god måde," udtaler Birgit Karlsen, internatleder på Brande Internat.