Regeringen forringer dyrevelfærdsloven

Det mener Dyrenes Beskyttelse: Om ny dyrevelfærdslov

Dyrenes Beskyttelse er meget kritiske over for et forslag om en ny dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat. Loven skal erstatte den nuværende dyreværnslov og en række artsspecifikke love.

Skrevet af:
Claus Nielsen Lyckhage

OPDATERING: NY DYREVELFÆRDSLOV

Torsdag den. 6 februar 2020 vedtog regeringen en ny dyrevelfærdslov, der erstatter den eksisterende dyreværnslov, hvor dyr anses som sansende væsener. Læs om den nye dyrevelfærdslov her

"Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugs-organisationerne"
- Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Torsdag d. 28. marts skal Folketinget førstebehandle et lovforslag om en ny dyrevelfærdslov, som regeringen har fremsat. Det er regeringens ambition, at den nye dyrevelfærdslov skal erstatte den nuværende dyreværnslov, samt alle specifikke love om dyr med nogle enkelte undtagelser, fx Hundeloven, Dyreforsøgsloven og Lov om kloning og genmodificering af dyr. Men det forslag, som regeringen har fremsat, vækker stærk kritik hos landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation:

”Hvis den nye lov vedtages i sin nuværende form, så kan man lige så godt overdrage nøglerne til dyrevelfærden til landbrugsorganisationerne. I regeringens forslag får landbrugsorganisationerne særstatus og en helt særlig vetoret til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. Det kan med andre ord blive spørgsmål om ussel mammon, der vægter tungere end hensynet til dyrene. Det, mener vi, er under al kritik,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

En formålsløs dyrevelfærdslov

Derudover ærgrer det Dyrenes Beskyttelse, at man ikke har benyttet lejligheden til at udarbejde en tidssvarende dyrevelfærdslov, som afspejler det moderne samfund, hvor dyrevelfærd i høj grad handler om dyrenes naturlige behov.

”Vi er meget forundrede over, at det ikke er lykkedes at formulere, hvorfor man i det hele taget skal have en dyrevelfærdslov – og hvor man egentlig vil hen med den. Man har ganske enkelt ikke formået at lave en tidssvarende formålsparagraf, der tager udgangspunkt i dyr som andet end noget, der skal beskyttes mod overgreb. Dyr har andre behov for at leve et værdigt liv, herunder at kunne udleve deres naturlige adfærd,” siger Britta Riis og påpeger, at der netop nu er en oplagt anledning til at formulere et ambitiøs og visionært formål. 

”Danmark bør som minimum komme op på samme niveau, som vores nabolande, og få en dyrevelfærdslov, hvis primære formål er at sikre dyrebeskyttelse samt fremme god dyrevelfærd og respekten for dyr. Formålsparagraffen kommer til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet. Det nuværende udkast bør omformuleres,” siger hun. 

Dyrenes Beskyttelses hovedkritikpunkter

  • Formålsparagraffen er uambitiøs og afspejler ikke en moderne tilgang til dyrevelfærd. Den kommer til at være kritisk vigtig og sætte rammerne for al fremtidig lovgivning på dyrevelfærdsområdet. Det nuværende udkast bør omformuleres. Danmark bør have en dyrevelfærdslov, hvis primære formål er at sikre dyrebeskyttelse samt fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr, som det ses i relativt nye dyrevelfærdslove i Sverige og Norge.
  • Det er ikke rimeligt, at landbrugets organisationer får en særstatus til at blive inddraget forud for udarbejdelse af forslag til regler for dyrevelfærd, uanset om reglerne kan være af indgribende økonomisk betydning for erhvervet. Alle relevante interessenter skal ligestilles i den henseende.
  • Den nye dyrevelfærdslov stiller ikke alle dyr lige for loven. Ingen dyr skal have ringere beskyttelse, fx tillades aflivet ved drukning, som der lægges op til for alle andre end visse nærmere specificerede dyr (formentlig hvirveldyr, undtagen fisk). Enhver tvivl om opfattelse af smerte og lidelse ved drukning bør komme dyrene til gode, uanset evt. manglende videnskabelig dokumentation.
  • Den nye lov lægger op til, at kun den besætningsansvarlige skal være uddannet i dyrevelfærd. Sådan et krav bør udbredes til alt personale (fx medhjælpere), som er involveret i pasning m.v. af landbrugsdyr og heste. Erfaringsmæssigt har dette afgørende betydning for at sikre god dyrevelfærd.
  • Dyrevelfærdsorganisationer i dyreværnssager bør være klageberettigede på dyrenes vegne, da sidstnævnte ikke kan varetage deres egne interesser, fx i dyreværnssager.

Læs hele Dyrenes Beskyttelses høringssvar