Ikke overraskende er det især and og gris, der ryger på danskernes tallerken, når julemiddagen bliver serveret. Men der er stor forskel på det liv, dyrene har haft, inden de når middagsbordet.
Mormor elsker flæskesteg, men fars familie er mere til and.
Når julen står for døren, kan der hurtigt opstå en større familiediskussion om, hvad der er det rigtige måltid at servere til julemiddagen. For at sikre både julefreden og de fyldte maver, ender mange danskere derfor med at servere både det ene og det andet frem for enten eller.
I hvert fald har et flertal af danskerne både and og gris på tallerkenen juleaftenen. Det viser den seneste Epinion-undersøgelse for Dyrenes Beskyttelse omkring danskernes madvaner i juletiden.
Mens to ud af tre af de adspurgte spiser gris juleaften, er det hele otte ud af ti, der spiser and. Det gør de to dyr til de klart fortrukne på danskernes julebord.
Når grisen og anden skal indkøbes, kan det være svært at gennemskue dyrevelfærden i de produkter, der havner i julekurven. Derfor er det et godt udgangspunkt at gå efter udvalgte mærker som ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ eller Ø-mærket, hvis man vil sikre sig, at dyrene har haft et ordentligt liv.
Flæskesteg med krølle på halen
Hvis du vil være sikker på, at julegrisen har levet et liv med god dyrevelfærd, hvor der er taget hensyn til dens adfærd, bør du gå efter en økologisk gris eller frilandsgris. Her kommer grisene nemlig ud i det fri, de får rodemateriale, og de halekuperes ikke. Frilandsgris og økologisk gris er godkendt under mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse'.
Ønsker du at tage skridtet videre, kan du gå efter mærket 'Velfærdsdelikatesser'. Velfærdsdelikatesse-grise opdrættes med høj grad af frihed på marken sammen med soen. Der er ingen kastration, halekupering eller dyretransport. Grisene har rigtig god dyrevelfærd, og der er høj grad af naturlighed. Mærket certificeres af Dyrenes Beskyttelse.
Spis and med god samvittighed
Der er mange forhold at holde styr på, når en god andesteg skal vurderes. Antallet af ænder pr. kvadratmeter, næbkupering og transporttiden til slagteriet er alle forhold, der er vigtige at tage højde for.
Generelt har danske ænder kortere tid til slagteriet end udenlandske ænder, og den danske andeproduktion er knap så intensiv som i for eksempel Frankrig og Rumænien.
Anderacen har også betydning for dyrevelfærden. Nogle anderacer er mere aggressive over for hinanden end andre. Mange tror, at berberianden er udtryk for kvalitet, men dyrevelfærdsmæssigt hører de til blandt de dårligste. Det skyldes, at de ikke er egnet til at gå i store flokke og forvolder megen skade på hinanden. Landmanden løser dette ved at klippe næb og kløer af dem.
Hvis du vil sikre dig, at der er styr på dyrevelfærden, bør du - også når det gælder ænder - gå efter mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ eller Ø-mærket. Mærket sikrer, at ænderne har kunne udleve deres naturlige adfærd med blandt andet adgang til det fri og krav om dagslys.