Artikel, 7. april 2021

Dyr skal sikres godt helbred og gode oplevelser

Dyr skal sikres et godt helbred være sunde, raske og ikke mindst hele - også når vi bruger dem som produktionsdyr. Men sådan er virkeligheden desværre langt fra.

Image of Pernille  Schousboe
Pernille Schousboe,
Kampagnechef
Del artiklen på:
Fikseret so

Landbruget skal indrettes, så det tager højde for dyrenes naturlige behov og adfærd. Grisens hale skal være hel og kyllingens hjerte skal ikke overbelastes. Alle dyr skal avles, så de er sunde og raske, og de skal have forhold, som gør, at de kan udføre deres normale adfærd. Sådan er livet langtfra i størstedelen af de danske og europæiske stalde. Milliarder af dyr i Danmark og i resten af Europa oplever smerte, skader og andre lidelser i forbindelse med den måde, de opdrættes på. Dyr fortjener desuden et liv, der er værd at leve. Det er ikke nok at overleve, dyrene skal også skal trives. Det skal en god dyrevelfærdslovgivning sikre.

Vi opfordrer derfor EU-kommissionen til at forpligte sig på en ambitiøs revidering af EU's dyrevelfærdslovgivning. Dyr skal have mulighed for at få deres naturlige behov opfyldt – de skal have adgang til det fri, mulighed for at rode og hakke i jorden og få nysgerrigheden pirret.

Mange dyr er retsløse og eksisterende lovgivning halter bagud. Vi har indtil september til at overtale Europa-Kommissionen til at foretage en komplet gennemgang af AL eksisterende lovgivning, der påvirker landbrugsdyr i Europa, før de går i gang med at formulere en ny.

 

GRISE KLIPPES I FOR AT PASSE IND 

I Danmark føder 1 million søer op imod 40 mio. smågrise – hvert år.

•    98% af de danske grise lever som burgrise, som aldrig ser aldrig dagens lys.

•    Grisene har så begrænsede udfoldelsesmuligheder, at halerne klippes af dem, så de ikke bider hinanden i frustration og på grund af stress. 

•    Pattegrise tages fra soen før deres immunforsvar og fordøjelse er klar til det, hvilket giver stor risiko for diarré og kræver store mængder antibiotika.

•    En dansk so har ca. 14 patter, men er avlet til at få så mange griseunger som muligt og får i gennemsnit 18 per kuld, hvis de dødfødte ikke regnes med. Det er ikke sjældent, at de får langt flere, og de kan få over 25. Det betyder, at soen ikke kan passe alle sine unger selv, og landbruget bruger derfor i stor stil de såkaldte ammesøer. Ammesøerne er søer, hvor man tager soens egne unger tidligt fra og forlænger den periode, hvor hun ammer, så de overskydende grise kan få mælk. Det betyder, at ammesøerne ofte er fastlåst mellem tremmerne i flere uger end andre morgrise, hvilket er forbundet med trykskader og sår i hud og muskulatur
 

KYLLINGER VOKSER FRA 50 G. TIL 2 KG. PÅ 33 DAGE

I Danmark er hovedparten af de ca. 120 mio. slagtekyllinger, der årligt produceres hurtigt voksende Turbokyllinger, der er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt. 

•    Turbokyllingerne vokser fra 50 g. til 2 kg. på ca. 33 dage, hvorefter de slagtes. De tager altså 1.950 gr. på, på blot en måned.

•    Den hurtige vækst har store konsekvenser for kyllingernes helbred og adfærd. De indre organer har svært ved at følge med, og det er ikke ualmindeligt, at kyllingerne falder døde om, fordi hjertet svigter. 

•    Turbokyllingernes ben kan ikke følge med kroppens tunge vægt, og kyllingerne får hurtigt problemer med at bære deres egen vægt. I stedet for at bevæge sig rundt sidder de fleste kyllinger derfor inaktive det meste af tiden fra de er 2-3 uger gamle.

•    Mere end 3 ud af 4 kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet.

Vi har brug for 500.000 underskrifter på tværs af Europa til at bakke os op inden september, hvor Europa-Kommissionen beslutter, hvilke af de nuværende love de vil koncentrere sig om.

 

SÅDAN BEHØVER DET IKKE VÆRE

Fremtidens lovgivning skal sikre dyrene langt bedre. Dyr behøver ikke lide overlast – det er muligt at tilpasse produktionen til dyrene i stedet for omvendt. 

Eurogroup for Animals, Dyrenes Beskyttelse og de 69 andre medlemmer er i en kampagne gået sammen med borgere fra hele Europa om en opfordring til EU-kommissionen om at foretage en ambitiøs og gennemgribende revision af gældende dyrevelfærdslove, så vi kan sikre, at alle dyr får den beskyttelse de har behov for i loven. 

Kampagnen kaster lys over de alvorlige mangler i og ringe håndhævelse af den nuværende lovgivning og understreger, at den bør gøre mere end at beskytte dyr mod forsømmelse og lidelse. Lovgivningen bør også aktivt fremme dyrenes trivsel, et godt helbred og gode oplevelser. 

Til september tager Kommissionen stilling til, hvilke dele af gældende lovgivning, der skal revideres, og vi har brug for din hjælp til at sikre at revisionen bliver så god som mulig.

LÆS MERE OM KAMPAGNEN & BAK OP