Dyrene risikerer at blive tabere, når klimagas-reduktioner i landbruget realiseres. Derfor bekymrer det Dyrenes Beskyttelse, at dyrevelfærd ikke indgår i lovteksten til central lov, der behandles i Folketinget i dag
Landbrugsaftalen fra 2021 skal implementeres og kan få stor betydning for forholdene for cirka 200 millioner landbrugsdyr i Danmark. Derfor bekymrer det Dyrenes Beskyttelse, at dyrevelfærd ikke er medtaget i lovforslaget L47, der skal gøre det muligt at reducere udledningen af drivhusgasser fra husdyr, og som tredjebehandles i Folketinget i dag.
- Det er bekymrende, at hensynet til de dyr, der lægger liv til hovedparten af landbrugets produktion, ikke nævnes med et ord i lovteksten. Det burde stå mejslet i sten, at yderligere effektivisering af dyr som produkter ikke er svaret på klimakrisen i landbruget, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Det er tiltag, hvor landbruget klima-effektiveres gennem ændringer i fx fodring, avl, staldindretninger og pasningsmetoder, der særligt bekymrer, fordi de rammer dyrene direkte.
- Landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser på lige fod med andre industrier, men husdyrene er allerede voldsomt pressede af årtiers effektivisering. For eksempel har den ekstreme intensivering af æglægningen givet fire af fem høns brud på brystbenene. I svinestien dør rekord mange pattegrise på grund af ekstrem avl og søer får mavesår som følge af effektiviseret fodring. Og to ud af tre malkekøer kommer aldrig på græs, siger Britta Riis.
Kritiske spørgsmål til ministeren
Dyrevelfærd blev ellers forhandlet ind i den endelige aftale om klimareduktioner i 2021. Her står blandt andet, at ”udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes”. Men det altså ikke kommet med i lovteksten.
Dyrenes Beskyttelse er ikke alene om at bekymre sig over udeladelsen af dyrevelfærd i ”L 47 Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.” Dyrevelfærdsordfører for SF, Carl Valentin har via Folketingets Miljø- og Fødevareudvalgstillet stillet flere spørgsmål om hensynet til dyrevelfærd til miljøminister Magnus Heunicke og rejst sagen i Folketingssalen i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.
Ministeren skriver i sine svar, at det er en forudsætning, at dyrenes velfærd ikke forringes og henviser til, at det fremgår af både landbrugsaftalen og bemærkningerne til lovforslaget, at ”reduktionen i udledningen af drivhusgasser fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal ske, uden at dyrenes velfærd forringes”.
Dyrenes Beskyttelse anerkender, at dyrevelfærd er nævnt i lovbemærkningerne og sender en appel til forligspartnerne om at stå vagt om landbrugsaftalen, hvor der var bred enig om at tage hensyn til dyrene. Dyrenes Beskyttelse vil holde nøje øje med, at nye initiativer ikke går ud over dyrevelfærden, da der er stor risiko for at hensynet til dyrevelfærd glider i baggrunden for økonomien, når målene skal nås.
- Politikerne har i første omgang satset nærmest alt på teknologiske løsninger, og ministeren nævner også i sine svar, at der er mange hensyn at tage. Men vi mener, at det bør være ultimativt, at dyrevelfærdskrisen ikke forværres, tværtom. Derfor skal ministeren og forligskredsen bag landbrugsaftalen holde fokus på det, siger Britta Riis.
Hvad sker der i koens maver?
Ifølge landbrugsaftalen skal tre fjerdedele af reduktionerne CO2-udslippet fra landbruget og skovdrift findes gennem udviklingen af nye teknologier. Der er særligt fokus på kvæg på grund af den potente drivhusgas metan, der blandt andet udledes i forbindelse med koens fordøjelsesproces. Her peger Dyrenes Beskyttelse på, at landbrugets innovationscenter SEGES lige nu tester forskellige former for klimastalde og udstyr, hvor metan opsuges. Det kan stå i vejen for køer på græs.
- Det er et godt eksempel, for hvis fokus bliver for snævert på reduktion og opfangning af metan i staldene skabes incitamenter for at holde køerne mere inde. Det er en markant forringelse af danske malkekøers velfærd, siger Britta Riis.
Et andet konkret eksempel på klimateknik, er fodermidler og –tilsætningsstoffer, der reducerer metan. Her konkluderede forskere på Aarhus Universitet for nyligt, at køerne æder mindre foder, når der tilsættes for høje doser af fire undersøgte fodermidler og –tilsætningsstoffer. Det kan skyldes ubehag hos koen. De konkluderer efter en gennemgang af eksisterende forskning, at konsekvenserne for køernes velfærd ikke er tilstrækkeligt undersøgt.
- Det lover jo ikke godt for sikringen af dyrevelfærden i landbrugets klimakamp, for danske køer kan allerede fodres med disse stoffer og fodermidler. Dyrevelfærden er nødt til at blive tænkt ind fra starten af disse udviklingsprojekter, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer politikerne til at ændre kurs, når landbrugsaftalen genbesøges inden udgangen af 2024. Foreningen anbefaler en markant omlægning fra den omfattende intensive husdyrproduktion, der er til skade for både klima, natur og ikke mindst dyrene, som presses ud i det ekstreme for at levere kød, æg og mejeriprodukter.
- Bidrag til løsning af klimakrisen, større biodiversitet og gode dyreliv går hånd i hånd, hvis landbruget satser på færre dyr med gode liv og plantebaserede fødevarer, siger Britta Riis.