Pressemeddelelse, 4. oktober 2021

Dyrenes Beskyttelse: Klimaaftale kan give plads til bedre dyrevelfærd

Dyrenes Beskyttelse roser klimaaftalen for investeringerne i udvikling af plantebaserede fødevarer, der på sigt kan reducere animalsk produktion og give plads til bedre dyrevelfærd. Samtidig gør aftalen det klart, at klimatiltag skal tage hensyn til landbrugsdyrene

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Presserådgiver
Del artiklen på:
Grise på græs
Foto: Juelsminde
Se bare på den voldsomme intensivering af æglægningen, der giver fire af fem høns brud på brystbenene. Effektivisering af dyr som produkter er ikke svaret på klimakrisen i landbruget
- Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis

Den nye klimaaftale er afgørende for ca. 200 millioner dyr, der produceres årligt i dansk landbrug . Dyrenes Beskyttelse havde gerne set, at politikerne havde gjort mere aktivt for at reducere antallet af dyr og haft mere fokus på dyrenes velfærd. Men satsningen på udvikling af plantebaserede fødevarer og økologi får ros med på vejen.

-  Det er en flot satsning. Det vil på sigt bidrage til omlægningen fra den massive husdyrproduktion, der er til skade for både klima, natur og ikke mindst dyrene, som presses ud i det ekstreme for at levere kød, æg og mejeriprodukter, siger Britta Riis direktør for Dyrenes Beskyttelse. 

Udvikling indenfor plantebaserede fødevarer har fået mere plads i den endelige aftale end i regeringens oprindelig udspil. Der er tilføjet en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Den går hånd i hånd med etableringen af "Fonden for Plantebaserede Fødevarer" med en årlig bevilling på 75 mio. kroner. Fonden skal hjælpe danske landmænd til at få ordentligt fat i markedet for plantebaserede fødevarer, der globalt forventes at stige med årlige tocifrede vækstrater over de næste ti år.

Aftalens klimatiltag får betydning for de mange husdyr. Landbruget skal effektiveres gennem ændringer i fodring, avl, staldindretninger og pasningsmetoder for at sænke klimabelastningen. Dyrenes Beskyttelse har advaret om, at disse tiltag kan gå ud over dyrevelfærden i en allerede overophedet fødevareproduktion. Derfor glæder det Britta Riis, at hensynet til dyrevelfærd er inddraget i aftalen.

- Det er glædeligt, at politikerne anerkender, at der er tale om levende væsener – ikke bare produkter. Der skal tages hensyn til dyrevelfærd i alle klimatiltag som fx avlsmetoder. Se bare på den voldsomme intensivering af æglægningen, der giver fire af fem høns brud på brystbenene. Effektivisering af dyr som produkter er ikke svaret på klimakrisen i landbruget, siger Britta Riis.

Bindende mål er afgørende

Ifølge aftalen skal CO2-udledning fra landbrug og skovbrug reduceres med 6-8 millioner tons frem imod 2030, men den indeholder kun virkemidler til at finde reduktioner på 1,9 millioner tons. De resterende tre fjerdedele af reduktionerne skal findes gennem udviklingen af nye teknologier. Derfor glæder Dyrenes Beskyttelse sig over, at der er kommet bindende mål for, hvor stort et CO2-udslip landbruget må have fremover. Helt konkret skal landbruget nedbringe CO2-udledning med 55-65 procent i 2030, svarende til en reduktion på 6-8 mio tons/år.

- De bindende mål for reduktionen er mindre, end de 70 procent resten af samfundet forventes at levere. Men det forpligter og kan tvinge parterne bag aftalen til at gribe ind og fx reducere kødproduktionen, hvis de teknologiske tiltag viser sig ikke at virke, når aftalen genbesøges om få år, siger Britta Riis

Her kunne politikerne blandt andet lade sig inspirere af fx Holland, hvor man også har en storskala landbrugsindustri, men hvor man fra politisk side har sat konkrete tal for reduktion af den animalske produktion. Helt konkret opkøber staten svinebedrifter på betingelse af, at der ikke længere produceres kød på stedet, og at jorden skal udlægges til natur eller naturvenlig drift.

 

 

  • Del artiklen på: