Dyrenes Beskyttelse sad med til det sidste i udarbejdelsen af en rapport om forhold for kyllinger til slagt, men trak sig blandt andet, fordi mere plads og lavere tilvækst ikke kunne anerkendes som velfærdsparametre.
I september 2024 nedsatte Fødevarestyrelsen en arbejdsgruppe med otte organisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse, der sammen skulle udforme en rapport, der skal belyse de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske produktion af kyllinger til slagt.
Dyrenes Beskyttelse sad med til alle møderne i håb om at præge pointerne og diskursen i en bedre retning for dyrene, men i sidste ende indeholdt rapporten så mange grunde til dyrevelfærdsmæssige bekymringer, at vi valgte at trække os fra rapporten.
Fødevarestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentation af følgende:
- Aarhus Universitet
- Københavns Universitet
- Landbrug & Fødevarer
- Udvalget for Slagtefjerkræ
- Dansk Industri
- Dyrenes Beskyttelse (trak sig fra rapporten før udgivelsen)
- Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO)
- Økologisk Landsforening (trak sig efter et møde)
- Fødevarestyrelsen
”Det er rystende, at det ikke engang var muligt at opnå enighed om, at det er et dyrevelfærdsproblem, når kyllingerne vokser hurtigt. Det er en stor og alarmerende udfordring, at langt de fleste kyllinger ikke er normalt gående, fordi er avlet til at vokse så hurtigt, at deres ben ikke kan følge med og holde dem oppe”, siger Søren Kent Pedersen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
I en rapport fra EU’s uafhængige rådgivningsorgan, EFSA, var en af de helt centrale pointer nemlig, at der er en direkte sammenhæng mellem dyrevelfærd og væksthastighed for kyllingerne.
Det er rystende, at det ikke engang var muligt at opnå enighed om, at det er et dyrevelfærdsproblem, når kyllingerne vokser hurtigt.
Søren Kent Pedersen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse
Avlet til at sulte
Endnu en dyrevelfærdsmæssig konsekvens af at avle kyllinger med henblik på hurtig tilvækst er udfordringerne for forældredyrene, som er de kyllinger, der bliver avlet på. De lever omkring 60 uger, hvilket altså er en del mere end de kyllinger, der skal slagtes, hvis liv varer helt ned til 30 dage.
Problemet er, at forældredyrene selvsagt har samme gener og derfor vil have samme fysiologiske trang til mad for at vokse i det tempo, som de er avlet til. Men hvis de vokser så stærkt, så vil de ikke kunne formere sig. Det ville de blive for store til. Derfor får forældredyrene helt ned til 25 procent af den fodermængde, der egentlig skal til for at mætte dem. Man sulter dem altså i praksis for, at de ikke vokser sig for store til at kunne formere sig.
Kyllingerne vokser så hurtigt, at deres ben ikke kan følge med.
”Avlen er jo roden til alt ondt i den her industri, og det er det her et godt eksempel på. Det er jo helt kalkuleret, at nogle dyr skal sulte, fordi man så samtidigt kan avle nogle dyr, der vokser alt for hurtigt. Det er én smerte, der avler den næste smerte”, siger Søren Kent Pedersen.
Ingen krystalklar opbakning til, at mere plads er godt for kyllingerne
Og det er ikke kun problemerne ved hurtigtvoksende kyllinger, der ikke var bred enighed omkring. Det var nemlig heller ikke muligt at opnå opbakning til, at mere plads til dyrene ville være positivt.
”Det er jo dybt kritisabelt, at der ikke er krystalklar og ubetinget opbakning fra hele arbejdsgruppen til, at færre dyr og dermed mere plads til kyllingerne vil være positivt. Det vil give langt bedre muligheder for at imødekomme kyllingernes behov. Og det er også det, forskningen siger”, lyder det fra Søren Kent Pedersen.
Den uambitiøse tilgang til plads og tilvækst opsummerer også det store problem ved rapporten. Den lægger sig nemlig alt for meget op ad de eksisterende rammer for industrien.
Det er jo dybt kritisabelt, at der ikke er krystalklar og ubetinget opbakning fra hele arbejdsgruppen til, at færre dyr og dermed mere plads til kyllingerne vil være positivt.
Søren Kent Pedersen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse
Der kunne ikke opnås konsensus om, at mere plads er godt for dyrene. Det var en af de bærende grunde til, at Dyrenes Beskyttelse trak sig.
”Rapporten kommer til at bære præg af, at det er vigtigere at opretholde den store konventionelle produktion og dermed også forblive et eksportorienteret erhverv, der sender kyllinger, der har levet under ringe forhold, til udlandet. Og det giver jo slet ikke mening, når rapporten skulle belyse de dyrevelfærdsmæssige udfordringer”, siger Søren Kent Pedersen.
I Danmark opdrættes der omkring 120 millioner kyllinger til slagt. Kun 1,5 millioner af dem lever under økologiske forhold, hvor der for eksempel er mere plads og adgang til udearealer.
Dyrenes Beskyttelse ønsker ikke at være afsender af den endelige rapport med baggrund i en
række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder, som for eksempel:
- Overordnet mener Dyrenes Beskyttelse, at diskursen i rapporten er for meget inden for rammen af det eksisterende fødevaresystem: Dvs. at præmissen er en opretholdelse af et stort konventionelt og eksportorienteret erhverv.
- Væsentlige dele at dyrevelfærdsbegrebet i ’Five Domains’- modellen udelades med ’adfærdsmæssige interaktioner’ og ’mental tilstand’ (som i høj grad definerer og manifesterer et godt liv med positive oplevelser, glæde og livskvalitet for dyrene). Dyrenes Beskyttelse mener, at dette er ydermere kritisk, eftersom EU-Kommissionen baserer sin revision af dyrevelfærdslovgivningen på netop denne model.
- Set i forhold til at Ministeren ønsker et forbud på EU-plan mod hurtigvoksende kyllinger (af dyrevelfærdsmæssige årsager), mener Dyrenes Beskyttelse, at rapportens indholdsmæssige budskaber alt for vage og utydelige til at understøtte de politiske ambitioner i virkelighedens verden.
- Dyrenes Beskyttelse er rystet over, at der ikke kan opnås enighed om at anerkende en væsentlig konklusion i EFSA-rapporten om, at der er en direkte sammenhæng mellem væksthastighed og dyrevelfærdsniveau, i.e. at der ubetinget er en dyrevelfærdsmæssig gevinst i at anvende slagtekyllinger med en lavere vækstrate.
- Dyrenes Beskyttelse mener, at det bør skinne klart igennem, at sultfornemmelse udgør en alvorlig og højst kritisabel tilstand i dyrevelfærdsmæssig forstand. Grundlæggende er det uacceptabelt (via avl) at have påført dyrene det vilkår, at de systematisk skal udsættes for sult i det omfang, de gør. Indtag af tilstrækkeligt og nærende foder er et basalt behov, der som en selvfølge burde dækkes i produktionen.
- Dyrenes Beskyttelse mener, at det er helt uacceptabelt, at fuglene (forældredyr) ikke har fri adgang til at drikke vand i det omfang, der er behov for at dække dette basale behov.
- Dyrenes Beskyttelse finder det kritisabelt, at der ikke kan udtrykkes en krystalklar og ubetinget opbakning - fra en enig arbejdsgruppe - til at lavere belægning giver større muligheder for at tilgodese nogle af kyllingernes adfærdsmæssige behov, set i lyset af at det er det, der er videnskabelig dokumentation for at hævde.
- Dyrenes Beskyttelse mener, at det må kaldes en ”stor og alarmerende udfordring”, at langt de fleste kyllinger - uanset produktionsform – ikke er normalt gående. Forholdet bør adresseres hurtigst muligt i avlsmæssig henseende, da det har store dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for fuglene.
Herudover har vi en række kritiske bemærkninger i forhold til øvrige af rapportens afsnit, som
følger: overdækkede verandaer, markedsdreven dyrevelfærd, klækning på stald, avlsselskaber, miljøberigelse, velfærdsindikatorer, anerkendelse af EFSA-rapportens status sammenlignet med foreløbige resultater mv.
