Pressemeddelelse, 17. juni 2021

Dyreunger får 1812 til at gløde

Netop nu bliver Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 lagt ned med opkald om vilde dyreunger i naturen. I den første halvdel af juni måned er der kommet 2221 opkald om vilde dyreunger, hvilket er 144 mere end samme tid sidste år.

Image of Camilla  Skovgaard jensen
Camilla Skovgaard jensen ,
Teamchef Vagtcentralen
Del artiklen på:
Grågæs

Ring 1812 hvis:

  • Dyreungerne har synlige skader (uden at håndtere dem)
  • Ligger på siden/ryggen
  • Fugleunger ligger med hovedet forover ned mod jorden

Nu kimer telefonerne igen ved 1812, og det ser ud til at sidste års rekord med opkald om dyreunger bliver slået. Der har den første halvdel af juni været 2.221 opkald kun om dyreunger. De bekymrede borgere, som henvender sig, tror at ungerne er i nød, men det er faktisk ret normalt for dyreunger både at være på jorden og opholde sig alene.

De opkald som 1812 modtager, er ofte fra borgere som har set en dyreunge opholde sig alene eller et usædvanligt sted. Der er virkelig mange dyreunger i Danmark netop nu, og nu hvor vejret er blevet godt, er der mange flere mennesker i naturen til at opdage dem, og ringe til 1812, fortæller Camilla Jensen, Teamchef i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Som oftest er dyreungerne ikke i nød. I 2020 kom der 12.231 henvendelser om dyreunger, og ud af dem var ca. 80 procent formentlig ikke i nød. Disse henvendelser handlede nemlig fugleunger der var på jorden eller dyreunger der opholdt sig alene eller i finders øjne et usædvanligt sted.

Dyreunger er oftest kun i nød, hvis de er tydeligt skadet

Dyreunger er sjældent sammen med deres mor hele tiden, som vi har en forventning om. Rålam og harekillinger ligger og gemmer sig i højt græs eller buskads, vandfuglene følges ofte – men ikke altid - med deres mor rundt. Småfugle vil typisk være i rede eller under buskads, hvorimod måger, skader og kragefugle i en meget tidlig alder hopper rundt med deres forældre i nærheden.

Fælles for dem alle er, at de bliver passet og plejet af deres forældre. Det er derfor utrolig vigtigt at holde god afstand til ungerne, både af hensyn til stresspåvirkning af dyreungerne, men også særligt fordi fugle såsom kragefugle, måger m.fl. bogstaveligt talt vil forsvare deres unger med næb og kløer.

Hvis fugleunger er på jorden, inden de har fået fjer, er de som udgangspunkt i nød, medmindre de kan hjælpes op i deres rede igen. For andre vilde dyreunger gælder det, at de kun er i nød, hvis de har tydelige skader eller tegn på sygdom. En passiv dyreunge er ikke nødvendigvis en nødstedt dyreunge, da de som udgangspunkt vil forholde sig helt passive – selv i truede situationer.

- Hvis man finder en dyreunge, som er tydeligt skadet skal man altid ringe til 1812. Hvis ikke man kan se nogen tydelige skader, er det bedste man kan gøre at lade ungerne være i fred, så man ikke forstyrre deres mor eller skræmme hende væk, afslutter Camilla Jensen.

  • Del artiklen på: