Servering af tangkaviar, der ligner stenbiderrogn
Hvis du gerne vil have stenbiderrogn eller kaviar, så … lad være. Erstat eksempelvis med tangkaviar som vist på billedet her. Foto: Cavi-art

Dyrevenligt nytår

Hvis du vil holde dyrevenligt nytår, så drop fyrværkeriet, og tænk over, om du kan sætte noget andet end havdyr på menuen.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Nytårsfesten for mennesker bliver ofte – nærmest traditionen tro – et mareridt for dyrene. Hvis du gerne vil holde dyrevenligt nytår, så er her tre gode råd. 

1. Tryg i natten

Sørg for, at din hund eller kat er et trygt og roligt sted nytårsaften. Hvis du selv planlægger at holde et brag af en fest – eller du omvendt er væk fra hjemmet ved årsskiftet, så er det vigtigt at finde et sted, hvor dit kæledyr er trygt, hvor der er stille og roligt, og hvor der er mennesker, som dyret kender og stoler på. 

2. Drop fyrværkeriet

Lad være med at fyre fyrværkeri af. Der er mange andre måder at festligholde aftenen på. Fyrværkeri skræmmer dyrene i hjemmet, i staldene og i naturen. Vi kan ikke advare dyrene om, at der kommer bulder, brag og lysglimt, så de kan ikke på den måde beskyttes mod chok og forsøg på flugt. Ny forskning har vist, at fugle flygter fra trækruter og hvilepladser. Også for andre vilde dyr kan fyrværkeri have langvarige og fatale konsekvenser for dyrenes overlevelse om vinteren. 

3. Tænk over havdyr på menuen

Tænk over, om nytårsmenuen kan glimre på en anden måde, end den plejer. Måske ved et fravær af de havdyr, som ellers er populære valg, eksempelvis den traditionsrige nytårstorsk såvel som laks, jomfruhummer, kaviar og stenbiderrogn.

Desværre er havdyrene generelt presset på mange fronter. Det danske havmiljø, især i de indre farvande, er præget af iltsvind på grund af udledninger af gylle og andet kvælstof fra landbruget. Samtidig er fisk og jomfruhummere truet af fangst og fangstmetoder, der blandt andet presser bestandene i bund og ødelægger havbunden. Dertil kommer udfordringer med, at dyrene ikke aflives skånsomt og hurtigt ved fangst, men oftest overlades til at dø af sig selv under eller efter fangsten i net, kasser eller på is. 

P.t. er der desværre ikke nogen af de kendte mærkningsordninger, der giver sikkerhed for, at fiskene sikres skånsom behandling ved fangst og aflivning.

Jomfruhummere er det grelle eksempel. Typisk bliver de ikke aflivet efter fangsten, men holdes levende, vaskes i vasketromler og kommes på is. Også den større hummer, sorthummer, udsættes ofte for dårlig dyrevelfærd: Den bliver desværre solgt levende og/eller aflivet ved kogning. Hvis du gerne vil have hummer, så lad være med at købe levende hummere, og spørg din forhandler, hvordan hummeren er aflivet. 

Nogle fisk, eksempelvis laks, kommer typisk fra opdræt, men fisk, der opdrættes i bassiner på land eller til vands, lever hele deres liv på meget lidt plads med manglende mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, og der er ikke statsligt tilsyn med deres velfærd. 

Torskebestandene er brudt sammen i alle indre danske farvande: Kattegat, bælterne, vestlige og østlige Østersø. Alligevel overfisker man stadig torsk i samtlige farvande.

Dyrenes Beskyttelse har gennem presse og dialog med Folketingets politikere presset på for bevarelse af stenbiderne. På den baggrund har fødevareministeren lovet at invitere til dialog om den fremtidige forvaltning af stenbiderfiskeriet. 

Vi ved fra Institut for Akvatiske Ressourcer på DTU, at stenbideren er kritisk truet i samtlige indre danske havområder, altså Kattegat, bælterne og Østersøen. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er på høje tid at stoppe fiskeri efter stenbider, og det skulle være sket, inden den nye sæson af stenbiderfiskeri startede den 15. november 2023. 

Hvis du gerne vil have stenbiderrogn eller kaviar, så … lad være. Erstat eksempelvis med tangkaviar som vist på billedet her.