Nyhed, 17. august 2017

Efterlysning: Over 500 mio. danske grisehaler mangler

En ny beregning fra Dyrenes Beskyttelse viser, at mere end en halv milliard danske grise har fået klippet halen af, siden det europæiske forbud mod rutinemæssig halekupering trådte i kraft i 1994. Der er stadig ingen udsigt til en løsning.

Image of Claus nielsen Lyckhage
Claus nielsen Lyckhage,
Presseansvalig
Del artiklen på:
Efter EU-forbud i mere end 20 år, får 97 pct. af danske grise stadig klippet halen af
... dyrevelfærden i de industrielle stalde er så ringe, at grisene bliver stressede og derfor bider hinanden i halen, hvis den ikke klippes af
- Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

I 1991 indførte EU et direktiv om beskyttelse af grises velfærd, herunder et forbud mod rutinemæssig halekupering. Hensigten var at beskytte dyrene og samtidig skabe ens og fair konkurrencevilkår for svinebønderne på tværs af EU. Forbuddet trådte i kraft for alle EU-medlemslandene i 1994.

Til trods for dette forbud viser de seneste opgørelser, at 97 pct. af danske grise fortsat får klippet halen af. Dyrenes Beskyttelse har regnet på antallet af afklippede haler siden forbuddets indførelse, og resultatet er chokerende:

”Forbuddet mod rutinemæssig halekupering har været i kraft i over 20 år, og i den periode har mere end 500 mio. danske grise fået klippet halen af. Det råber til himlen om, at mens lovgivningen har været på plads, så er det blevet set igennem fingrene med at udmønte lovkravet. Taberne er den halve milliard grise uden haler,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er halekupering?

Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen, og smerten kan vare i flere timer. Halekupering fører desuden til ændringer i halestumpens nerveender, og at dette øger risikoen for smerter i resten af grisens liv.

Halekupering udføres for at forebygge halebid, som forekommer, når grisene i stalden er stressede. Det er ulovligt rutinemæssigt at halekupere, men der må halekuperes, såfremt der er et problem med halebid og landmanden tager tiltag for at rettet op på dette.

Næsten 20 år med arbejdsgrupper og handlingsplaner

I Dyrenes Beskyttelse ser man ikke, at landbruget er på vej med løsninger, der reelt vil få det høje antal afklippede haler ned, og således vil mange millioner grise fortsat få klippet deres haler af i fremtiden.

”Der har været nedsat arbejdsgrupper og handlingsplaner, der har skulle løse det her problem, siden 1998. Det er næsten 20 år, hvor landbruget har modsat sig reelle ændringer, og den ene syltekrukke efter den anden har stået i vejen for, at man har taget fat på roden på problemet; nemlig at dyrevelfærden i de industrielle stalde er så ringe, at grisene bliver stressede og derfor bider hinanden i halen, hvis den ikke klippes af,” siger Britta Riis.

Ny forskning: Halebid kan forebygges uden halekupering

Dyrenes Beskyttelse har jævnligt opfordret til at give dyrene plads og halm for at højne dyrevelfærden, så det ikke er nødvendigt at halekupere. Nu viser resultaterne fra en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, hvor meget plads og halm det kræver, hvis grisene skal kunne beholde halen i et lukket staldsystem.

”Forskere ved Aarhus Universitet har nu vist, at hvis landmanden giver 150 g halm dagligt pr. gris og samtidig sætter færre dyr ind i stierne, så hver gris har mindst  1,2m2 plads, bliver risikoen for, at der forekommer halebid, bragt ned til samme niveau, som hvis man klipper halen af grisen,” siger Britta Riis.

I dag har et dansk slagtesvin i industriproduktionen, som kan veje over 100 kg inden slagtning, krav på 0,65 kvadratmeter plads i stien. En halv kvadratmeter mere pr. dyr kombineret med tildeling af 150 g halm om dagen vil altså betyde, at grisene kan beholde halen.

Dyrenes Beskyttelse ser desuden gerne, at der indføres bedre kontrol og sættes ind over for de landmænd, som ikke overholder loven.

Næsten 20 års forhandling – nu skal der handles

Gennem en årrække på næsten 20 år har der været megen snak og mange forhandlinger om svins velfærd. Alligevel er der i dag store dyrevelfærdsproblemer i staldene. Et eksempel er halekupering, hvor omkring 97 pct. af grisene stadig halekuperes, selvom emnet har været drøftet i 3 arbejdsgrupper og erhvervet i årevis har erklæret at være på vej med en løsning:

1998-99            En arbejdsgruppe om hold af svin nedsættes af justitsministeren. Halekupering indgår i kommissoriet, fordi man allerede på daværende tidspunkt i mange år har klippet grisenes haler.

2003                  Arbejdsgruppen nedsættes for anden gang af justitsministeren. Flere emner er gengangere, herunder halekupering.

2007-10            Arbejdsgruppen om hold af svin nedsættes for tredje gang og forhandler i fire år. Flere emner er gengangere fra både 1998 og 2003, herunder halekupering.

2011                  Arbejdsgruppen afgiver rapport og indstiller, at halekupering kun må ske på baggrund af en dyrlægeerklæring. Dette indføres imidlertid aldrig.

2014                  Fødevareministeren afholder et ”Svinetopmøde” med landbruget, dyreværnsorganisationer, forskere og politikere. Der vedtages en målsætning om blandt andet færre halekuperede grise.

2016- I dag       Evalueringer af målsætningerne i både 2016 og 2017 viser ingen effekt. Seneste evaluering i 2017 vurderer, at 97 pct. af landets grise stadig halekuperes. Det svarer til alle grise undtagen i økologi, friland og andre nicheproduktioner, hvor man ikke klipper halen af grisene.