Danske svineproducenter eksporterer knap 15 mio. levende grise om året til fx Polen, Tyskland og Italien, og langt størstedelen skal først over et samlested. Det er et kompliceret system, som du kan blive klogere på her.
Der er de seneste år vokset en massiv industri op omkring eksport af levende, danske grise til udlandet. I 1990 eksporterede danske svineproducenter knap 9.000 grise til udlandet. I 2017 var tallet steget til 14,4 mio. levende grise, og Danmark er nu EU’s suverænt største eksportør af levende smågrise.
Ca. 45 pct. af alle danske grise blev i 2017 eksporteret levende til udlandet. Det er i langt størstedelen af tilfældene 12 uger gamle smågrise på ca. 30 kg, som sendes til opfedning og senere slagtning i lande som Polen, Tyskland og Italien, men også så langt væk som Rumænien.
Når en landmand eksporterer sine grise, har han to valgmuligheder: direkte eksport eller eksport over samlested. Fødevarestyrelsen skal i begge tilfælde syne dyrene og sikre, at de er sunde, raske og egnet til transport. De må ikke vise tegn på sygdom, have skader, være halte, osv.
Overtrædelse af reglerne kan lede til en sanktion i form af indskærpelse eller påbud, og hvis dyrlægen formoder, der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven, skal sagen politianmeldes.
Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd udarbejder hvert år en årsrapport med resultater af Fødevarestyrelsens kontroller. Denne tabel opsummerer bl.a. det totale antal indskærpelser, påbud og anmeldelser til politiet i forbindelse med transport af svin.
Fakta om dyretransporter
- Danske svineproducenter producerede i 2017 ca. 31,7 mio. grise ifølge Danmarks Statistik.
- Heraf blev 14,4 mio. (44,8 pct.) ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer eksporteret levende, og af disse var 14,1 mio. smågrise til opfedning i udlandet.
- 9,4 mio. af de eksporterede grise (65,3 pct.) endte på lange dyretransporter, altså transporter af mere end 8 timers varighed, viste en aktindsigt, som Dyrenes Beskyttelse søgte hos Fødevarestyrelsen.
- Smågrise er typisk 12 uger gamle og vejer omkring 30 kg, når de eksporteres.
- Smågrisene bliver transporteret på lastvogne med ca. 500-600 (helt op til 800) grise på hver lastvogn, opdelt i mindre rum med typisk 30-40 grise per rum.
- Der findes ingen specifikke højdekrav ved transport af smågrise, og pladskravene er meget vagt formuleret. Det betyder, at de enkelte rum nemt kan blive overfyldt, og smågrisene kan have meget svært ved fx at få adgang til drikkevand, plads til at lægge sig ned eller regulere deres kropstemperatur.
Direkte eksport
Ved direkte eksport bliver grisene lastet på eksportvognen på landmandens besætning og transporteres direkte til en eller flere modtagere i udlandet. Dyrenes Beskyttelse anslår, at ca. 5 pct. af smågrise til eksport transporteres på denne måde.
Embedsdyrlægen syner dyrene på adressen, hvorfra de eksporteres. Ifølge Bekendtgørelse 20/2016 om samhandel indenfor den Europæiske union med svin m.m. skal synet foretages dyrene inden for 24 timer inden afgang, og syn foregår derfor ikke nødvendigvis ved pålæsning af dyrene på lastbilen. Eksportøren bestemmer selv, om dyrene skal synes i besætningen, inden transportvognen er ankommet, eller om de skal synes ved pålæsningen.
”Når syn kan foretages op til 24 timer før afgang, er det tydeligt, at syn af transportforholdene på lastvognene, ikke er en betingelse for certificering til eksport. Embedsdyrlægen har i disse tilfælde absolut ingen mulighed for at kontrollere den pågældende lastbil. Det kan således ikke kontrolleres, om der er tale om den angivne vogn og om vognen lever op til gældende krav til areal, højde, ventilation, strøelse, adgang til vand, osv. og det er naturligvis problematisk,” siger dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse, Ditte Erichsen.
Hun påpeger også, at i de tilfælde hvor dyrene ikke synes i forbindelse med pålæsning, har embedsdyrlægen heller ikke mulighed for at se evt. nyopståede skader, opstået i forbindelse med sammenblanding og ophold i udleveringsrum, eller skader, der opstår i umiddelbar forbindelse med pålæsningen.
Eksport over samlested
Samlesteder er markeder og særlige stalde, der er beregnet til at samle dyr med henblik på handel. De største samlesteder i Danmark ligger i Kolding, Padborg og Randers. Her går flere millioner dyr igennem et enkelt samlested om året. Dyrenes Beskyttelse estimerer, at ca. 95 pct. af eksportgrisene eksporteres over et samlested.
Når grise eksporteres over et samlested, transporteres de ad to omgange. På første del af transporten køres dyrene fra besætningen til samlestedet, hvor de aflæsses. Inden denne første del af transporten er det landmanden og transportøren, der selv skal vurdere dyrenes transportegnethed, dvs. fri for tegn på sygdom, halthed, skader osv. På samlestedet opholder dyrene sig typisk 1-2 timer, men ofte er der også grise, der overnatter på samlestedet. Fra samlestedet transporteres de til en eller flere modtagere i udlandet.
Samlesteder anvendes for at mindske risikoen for spredning af smitsomme sygdomme. Dyrene aflæsses på rampen på den ene side af samlestedet og læsses på eksportvognen via en rampe den anden side. Dyrene bevæger sig altså kun én vej igennem samlestalden. På den måde mindskes smitterisikoen mellem eksportvognene og besætninger.
Embedsdyrlægen, som er tilknyttet samlestedet, står på rampen og syner dyrene for tegn på smitsomme sygdomme og vurderer deres transportegnethed, når de går af vognen ved ankomst til samlestedet. Dyr, som i forbindelse med dette syn, vurderes at være ikke-transportegnede, aflives og sendes til destruktion ved Daka.
Efter aflæsning og samtidigt syn ledes dyrene enten direkte igennem stalden til den ventende lastvogn, der skal foretage den videre transport, eller de opstaldes på samlestedet. Der er intet krav om, at embedsdyrlægen skal være til stede ved pålæsning på eksportvognen.
”I praksis sker det sjældent, at embedsdyrlægen ser eksportvognen, når grisene er lastet ombord. Det kontrolleres derfor ikke, om den pågældende lastvogn lever op til de gældende krav; eller om det overhovedet er den lastvogn, som er blevet registeret til turen,” påpeger Ditte Erichsen.
”Da embedsdyrlægen ikke syner dyrene i forbindelse med pålæsning, ser denne derfor ikke nyopståede skader og sygdomme, der er opstået siden aflæsning, eller skader der opstår i forbindelse med pålæsning. Embedsdyrlægen har heller ikke mulighed for at syne dyrenes forhold efter, de er læsset ombord på eksportvognen, fx plads og adgang til drikkevand,” siger hun.
Syn af dyr på samlested
Når embedsdyrlægen konstaterer, at en gris ikke er transportegnet, skal han/hun samtidig foretage en vurdering af, om skaden/sygdommen er opstået under den første del af transporten, eller om der er tale om en lidelse, som har været synlig inden afsendelse fra besætningen. Hvis lidelsen tydeligvis har været synlig ved afgang, er det en overtrædelse af dyreværnsloven, og der skal foretages en sanktion af både landmand og chauffør. Der kan enten gives en indskærpelse, eller der kan foretages en politianmeldelse, alt afhængig af graden af uforsvarlighed ved forseelsen. Eksempler på hyppigt konstaterede lidelser/skader er f.eks. halthed, blodøre, endetarmsprolaps, hjernehindebetændelse og halebid.
Hvis dyr findes døde på vognen ved ankomst til samlestedet, skal embedsdyrlægen også her vurdere, om dyret/dyrene er dødt som følge af en formodet overtrædelse af dyreværnsloven og sanktionere i overensstemmelse hermed. Et eksempel herpå kunne være fundet af dyr, som viser tegn på at være døde af iltmangel. Et andet eksempel kunne være fund af flere døde dyr, samtidig med at der konstateres overbelægning på vognen. Dyr som findes døde på vognen ved ankomst til samlestedet, sendes til destruktion ved Daka.