Inden længe vil flæskestegen blive sat på julebordet i mange danske hjem. Men bag den gamle juleklassiker gemmer sig oftest en gris, der har levet et kort og hårdt liv. Dyrenes Beskyttelse guider dig til at finde et mere dyrevenligt alternativ.
I mange supermarkeder er der i juletiden tilbud på billig flæskesteg. Men når kiloprisen på kødet er lav, betyder det, at grisene er opdrættet under forhold, hvor omkostningerne er barberet helt i bund.
- Når man rækker ud efter den billige flæskesteg i supermarkedet, har grisen reelt levet som en burgris, fortæller Birgitte Damm, der er dyrlæge og chefkonsulent i landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
At leve som en burgris indebærer blandt andet, at grisen ikke har haft adgang til det fri på noget tidspunkt i sit liv. I stedet tilbringer den hele livet i en industristald, hvor den er presset sammen med andre grise på meget lidt plads. En gris til slagtning på op til 110 kilo har for eksempel kun krav på 0,65 m² at bevæge sig på.
- Det er selvsagt alt for lidt plads. Fra naturens side er grise nysgerrige, udforsker deres omgivelser og har brug for noget at beskæftige sig med, men i staldene kan de næsten ikke bevæge sig. Det er uacceptable forhold for dyrene, der er komplekse og sansende væsner med mange behov, som slet ikke bliver tilgodeset på så lidt plads, siger hun.
Et liv uden mor og hale
Manglende plads er langtfra det eneste kritisable forhold i grisens liv. Kun cirka fire uger efter den bliver født, bliver grisen fjernet fra sin mor, fordi soen skal gøres klar til næste kuld unger. Og når grisene er bare få dage gamle, får de klippet deres haler, fordi landmanden vil forhindre dem i at bide i hinandens haler. Men grise bider kun i haler, når de mistrives eller er meget stressede. Indgrebet er smertefuldt for dyrene og har i over 30 år været ulovligt at udføre rutinemæssigt i Danmark. Alligevel bliver over 95 procent af alle pattegrise halekuperet.
- Det er endnu et eksempel på, at man tilpasser dyrene produktionen og ikke omvendt. Det hele handler om at gøre produktionen så effektiv som muligt, så man kan levere billigt grisekød i stedet for at tage hensyn til dyrenes behov. De vilkår, grisene lever under, er på ingen måder god dyrevelfærd, fortæller Birgitte Damm.
Lad ikke grisen betale prisen
Langt de fleste grise i Danmark er produceret under disse forhold, men hvis du gerne vil gøre noget for grisene juleaften, er der flere veje at gå. For eksempel kan du servere et plantebaseret alternativ eller vælge en steg med bedre dyrevelfærd. Den mere dyrevenlige flæskesteg er dyrere, fordi grisene har levet under bedre forhold med blandt andet mere plads og hele haler. Gå efter kød med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ eller Ø-mærket, eller besøg en gårdbutik, der sælger kød fra fritgående grise. Undgå slagtilbud på flæskesteg i julemåneden. Ser du et tilbud på en flæskesteg til 9,95 kroner for et halvt kilo kød, er det et slagtilbud på burgris.
Gør julen grøn i år
Du kan let lade julefreden omfatte både dyrene og klimaet ved at sætte plantebaserede retter på bordet i stedet for flæskesteg. Det kan være alt fra en saftig plantebaseret steg baseret på svampe eller linser til en nøddepostej med masser af umami og sprød skorpe.
Et af de nyere bud er den vegetariske flæskesteg lavet af kålrabi. Den faste, milde rodfrugt kan – når den marineres og langtidsbages – efterligne den velkendte kombination af salt, krydderier og sprødhed. Nogle vælger at give kålrabien en røget marinade med mørkt øl, laurbærblade og nelliker, som både tilfører dybde og en let karamelliseret overflade, der minder om julens klassiske smage. Du kan typisk finde kålrabi i Meny og Føtex eller hos din lokale grønthandler.
Et andet grønt alternativ, der også lægger sig tæt op ad flæskestegen, er hasselback-selleri. De fine snit i sellerien giver et udtryk, der minder om sprøde svær, og med en marinade fyldt med nelliker og julekrydderier får den en varm, klassisk julesmag. Knoldselleri er tilgængeligt året rundt i supermarkeder og grønthandlere.
Ud over at mindske behovet for intensiv kødproduktion giver plantebaserede julemåltider et markant lavere klimaaftryk og kan være en måde at skabe nye, hyggelige madtraditioner på – uden at gå på kompromis med smag og julestemning.