En lemur i zoologisk have

En transformation af zoologiske haver

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at fremtidens zoo skal transformeres, så der bliver tænkt dyreredning, dyrevelfærd og bæredygtighed på det overordnede plan og på tværs af alle den zoologiske haves arbejdsområder.

Skrevet af:
Britta Riis

Den første danske zoologiske have åbnede i 1859, da Zoologisk Have i København slog portene op for et nysgerrigt publikum, og siden da er zoologiske haver skudt op i både Danmark og på resten af kloden.

Siden dengang har de zoologiske havers formål, moral og dyrevelfærd ændret sig markant. I dag er de zoologiske havers formål at bevare truede arter og deres habitater, formidle viden om dyr og deres levevis for at skabe fascination og interesse, og at lave forskning i for eksempel dyrevelfærd, veterinærvidenskab og ernæring af dyr. Derudover er zoologiske haver også en form for underholdning og rekreation for os mennesker.

I den klassiske zoologiske have er det ofte vigtigere at redde en bestand af dyr end at hjælpe et individuelt dyr.

Samtidig er der masser af individuelle dyr ude i verden, som har hårdt brug for hjælp.  I disse år ruller der forbud efter forbud ud mod brug af vilde dyr i cirkus i mange europæiske lande. Desuden konfiskeres der mange dyr fra den illegale handel med eksotiske dyr. Det er dyr, der har været holdt som kæledyr, og som overleveres til redningsstationer, når deres ejere finder ud af, at dyrene er meget krævende -eller helt uegnede til at holde i private hjem.

Alle disse dyr har brug for et nyt og endeligt hjem, der sætter deres velfærd i højsædet.

En transformation mod et dyrevelfærds- og redningsfristed.

Disse omstændigheder kræver, at de zoologiske haver nytænkes. Der er brug for en omfattende transformation af de zoologiske haver, hvor der skal tænkes helhedsorienteret omkring bæredygtighed, dyreredning og dyrevelfærd.

Vores visioner for fremtidens zoo er en dyrepark, der giver dyrene et fristed. En af de primære opgaver bliver at give nødstedte dyr et fristed, så tidligere tiloversblevne og reddede dyr fra fx cirkusser eller private hjem udgør en stor del af dyrene i zoo.

Fremtidens zoologiske have er et sted, hvor der kun holdes dyrearter som den enkelte zoo kan tilbyde optimale forhold. Dyrene skal have et klart formål, som fx hvis de er truede og indgår i avlsprogrammer eller er reddet fra dårlige kår.

De mange redningsstationer for vilde dyr, der findes rundt i Europa, oversvømmes ofte af dyr. Derfor er det en stor hjælp for disse, når en zoo eller safaripark kan tilbyde at overtage nogle af dyrene og dermed skabe plads til andre reddede dyr på redningsstationerne. Det er selvfølgeligt vigtigt, at dyrene kun videreformidles til steder, som kan tilbyde dem rigtig gode forhold, hvor deres velfærd er topprioritet og hvor der findes eller bygges et anlæg der tilgodeser deres naturlige adfærd.

Dyrenes Beskyttelse mener, at det er oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil tilbyde nødstedte dyr et permanent hjem.

De zoologiske haver skal påtage sig ansvaret med at hjælpe nødstedte dyr fra hele verden, så de opfylder deres rolle, ansvar og pligt om at tage sig af de nødstedte vilde dyr.

Dyrevelfærd er øverst på agendaen i de fremtidige zoologiske haver, der skal fungere som fristed for tidligere nødstedte dyr. Alle dyrene i den zoologiske have bliver opfattet og behandlet som individer af de dyrepassere, der kender dem og varetager deres daglige trivsel.

Samtlige dyr skal leve i topmoderne anlæg, der er specialdesignede til det enkelte dyrs behov for adfærd og fysisk og psykisk beskæftigelse og udfoldelse.

De zoologiske haver skal garantere en høj livskvalitet for samtlige dyr med omsorgsfuld pasning og pleje og skal justere denne alt efter dyrets udvikling og behov. Der skal være plads til, at dyrene kan tage beslutninger om deres egen gøren og laden som fx hvornår de vil spise, svømme eller sove.

Den dyrefaglige formidling skal drejes væk fra at være primært fascinationsfokuseret til at have dyrevelfærd, dyreredning og bæredygtighed som primære fokusområder.

En række dyr, der i naturen lever på et stort territorie eller dyr med komplekse sociale, adfærdsmæssige og miljømæssige krav kan være svære at give et godt liv i en zoo. Det kan være dyr som spækhuggere, menneskeaber og isbjørne. Disse skal langsomt udfases fra de zoologiske haver medmindre de er truet af udryddelse eller kommer fra en redningsstation eller den zoologiske have kan tilbyde helt unikke forhold, som gør at dyrenes behov tilfredsstilles.

I fremtidens zoo har det enkelte dyr en væsentlig rolle og et klart formål.

Foto: Erik-Jan Leusink