De tre slørugleunger sidder sammen på en gren
De tre unger i pleje hos vildtplejer og fuglespecialist, Steffan Larsen. Foto: Steffan Larsen

Et dyremirakel: Tre slørugleunger overlever dramatisk ulykke

De højere magter holdt for nylig hånden over tre slørugleunger, hvis hjem blæste ned fra et stort poppeltræ lige ud til havet. I to døgn balancerede de tre søskende bogstavelig talt på kanten mellem liv og død - indtil et menneske kom forbi.

Skrevet af:
Max Hesselager

Vores vildtplejere møder mange forskellige dyreskæbner i kraft af deres daglige arbejde med vilde dyr, men historien om de tre forulykkede slørugleunger kommer Steffan Larsen fra Otterup Vildtplejestation nok ikke til at glemme lige foreløbig.

Det var nemlig ham, der blev kaldt ud, da en hundelufter fik øje på en uglekasse for foden af et stort poppeltræ ud til Helnæs Bugt på Fyn. Indeni sad tre slørugleunger, og klamrede sig til hinanden.

Det er et mirakel, at de er overlevet. Kassen faldt ned fra et kæmpestort poppeltræ, som står i første parket ud til havet. Her lå ungerne i to døgn - ikke mere end en meter fra skrænten.

Steffan Larsen, vildtplejer hos Otterup Vildtplejestation

Reddet i sidste øjeblik

Ungerne tog overraskende nok ikke skade af styrtet, men de havde næppe overlevet meget længere, hvis ikke der var kommet et menneske forbi. I den alder spiser de nemlig gerne 8-12 mus i døgnet, og den mængde føde havde de ikke fået nede på jorden. 

- Slørugler er meget sky, så forældrene ville aldrig turde flyve ned til dem på jorden. Oppe i højderne kunne de fodre dem i sikkerhed, men i det øjeblik kassen faldt ned, har de været fuldstændig overladt til sig selv.

Som altid tog Steffan Larsen varmepuder med i bilen for at passe på ungerne under turen til Otterup Vildtplejestation. Slørugleungerne viste sig at være store nok til at klare sig uden. Alligevel foregik kørslen ganske forsigtigt for ikke at udsætte dem for stress.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse giver stor donation til den kritisk truede kirkeugle

ret
Sådan så ungerne ud, da de blev fundet. Læg mærke til, hvor mange dun den yngste unge stadig har på kroppen, i forhold til sine fjorten dage ældre søskende. Foto: Steffan Larsen

Mus fra uglebamsen 

Når vilde dyr kommer i pleje, er alt anrettet efter at give dem de bedste forudsætninger for at klare sig selv, når de engang skal tilbage til naturen. Derfor er det livsvigtigt, at ungerne ikke bliver knyttet til deres plejer.

- Som vildtplejer er min vigtigste opgave at sende et dyr ud i verden, der kan klare sig selv. Derfor ser ungerne mig på ingen måde fodre. Hvis de bliver det mindste tamme, så klarer de den ikke. 

Hvordan undgår man, at tre sultne fugleunger knytter sig til én, når man fodrer dem med mus? Det er ganske simpelt; du trækker et lagen over hovedet, så de ikke kan se, at du er et menneske, og så finder du uglebamsen frem.

- Jeg har en uglebamse, som jeg kan stikke hånden ind i, ligesom en Kaj og Andrea-dukke. På den måde oplever ungerne, at maden kommer fra en ugleforælder, og ikke fra mig. Det lyder måske lidt skørt, men det virker - og det er altafgørende, hvis de skal leve videre som vilde ugler, siger Steffan Larsen.

Læs også: Natugle genudsættes efter ni dage i vildtpleje

Den ene unge på en pind i voileren.
Efter nogle uger blev ungerne store nok til at flytte over i den store voliere, hvor de kunne træne vingerne. Da tiden var inde, blev den ene side vippet ned, så de selv kunne flyve ud. Foto: Steffan Larsen

Et sjældent syn i mere end én forstand

Ét er, at kassen ikke er styrtet i vandet. Noget andet er, at ungerne har overlevet det drastiske fald så højt oppefra. Men selv, hvis vi glemmer uglernes held et øjeblik, står Steffan Larsen tilbage med endnu en undren - for kassen var faktisk bygget til en helt anden ugle.

-  Slørugler yngler normalt i lader eller i særligt indrettede sløruglekasser, hvor der er godt med varme og plads, men ungerne blev fundet i en natuglekasse. Den er meget mindre og indrettet på en helt anden måde, siger Steffan Larsen.

Sløruglen kaldes barn owl på engelsk - altså ladeugle - netop fordi den normalt yngler i lader og staldbygninger. De gamle lader giver læ og varme, som er vigtigt for netop sløruglen, fordi de i modsætning til andre ugler ikke danner et naturligt fedtlag. Derfor har de sværere ved at holde varmen.

Læs også: Er Eigil Danmarks yngste naturfotograf?

Sløruglen har været en af vores mest truede fuglearter, men en aktiv indsats for at opsætte redekasser og skabe ynglesteder har vendt udviklingen og givet arten en ny chance i Danmark.

  • Fra 1930'erne og frem gik bestanden kraftigt tilbage pga. intensiveret landbrugsdrift og hårde isvintre.
  • I 1991 var der kun 20 par tilbage i Danmark.
  • En invasion sydfra i 1990/1991 og opsætningen af redekasser i Projekt Slørugle vendte udviklingen.
  • I 2009 var bestanden vokset til 500 par.
  • Vinteren 2009/10 tog livet af 90 % af bestanden, men milde vintre har siden styrket arten.
  • Bestanden er nu i fremgang og forventes på sigt at nå samme niveau som i 2009.
  • De største bestande findes vest for Lillebælt, men mindre bestande lever også på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm.

Tilbage til naturen

Da uglerne kom i pleje på Otterup Vildtplejestation, var de to ældste unger fjorten dage fra at kunne flyve, mens den yngste var lidt længere fra at lette vingerne. Flokken bar altså på en efternøler - og det er et fænomen, der kan forklares biologisk.

 - Slørugler begynder at ruge allerede fra det første æg lægges. Derfor klækker ungerne forskudt og ofte med op til syv dages mellemrum. Hvis der ikke er føde nok, er det typisk de mindste, der ikke klarer sig. Det er en strategi, vi også ser hos andre fugle, som for eksempel undulater, forklarer Peter Gravlund, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Allerede anden nat i volieren fløj de to ældste ugler ud i mørket. Lige inden solopgang fulgte den yngste efter. To nætter senere vendte den mindste kortvarigt tilbage til vildtplejestationen for at spise lidt, før den for alvor drog ud på egne vinger.

Læs også: Selv helt gængse arter er næsten truede i Danmark

Portræt af den ene unge med siden til
En slørugleunge kan klare sig selv efter cirka 60 dage. Foto: Steffan Larsen

Ugleunger i det fri 

Det kan vække bekymring at finde en ugleunge på jorden, men i langt de fleste tilfælde er der ingen grund til at gribe ind. De fleste unger er ikke i nød, men passer præcis ind i naturens plan. Lige slørugler skal man dog ikke regne med at finde.

- Slørugler finder man næsten aldrig på den måde. Det er et mirakel, at de har overlevet. Kassen faldt ned fra et kæmpestort poppeltræ, som står i første parket ud til havet. Her har ungerne ligget alene i to døgn, ikke meget mere end en meter fra skrænten, siger Steffan Larsen.

Hvis man finder ugleunger i det fri, vil det oftest være natugler, der sidder på jorden. Her er det klogest at nyde synet på afstand – også for din egen skyld.

- Det er helt normalt, at natugleunger sidder på jorden, inden de kan flyve, og man kan være sikker på, at forældrene holder øje med dem. Kommer man for tæt på, kan man få et hak, for de forsvarer ungerne. Så mit bedste råd er: nyd synet på afstand - for de er hamrende søde.

Læs også: Selv i efteråret kan du gøre haven mere dyrevenlig