Karina og Agnes venskab

Et venskab, der forpligter

Mennesker og hunde har været makkere igennem årtusinder, og venskabet forpligter mennesker til at tage sig godt af deres firbenede venner.

Skrevet af:
Britta Riis

Man skal ikke skue hunden på hårene. Man kan være en hund efter kage eller fræk som en slagterhund. Vi mennesker er i den grad glade for hunde og så meget, at de har sneget sig ind i vores sprog.

Makkerskabet mellem hunde og mennesker har udviklet sig i tusindvis af år, og vores forfædre indså for 30.000 år siden, at hunde kan spille en betydelig rolle i menneskets liv. Siden da har venskabet med de firbenede været en central del for mennesker fra Europa, Afrika, Asien, ja, for mennesker i hele verden. Vi har brugt hundene som jagthunde og slædehunde, til at vogte gården og vores får, til hygge og til leg. Vi har avlet hundene efter vores behov, og hundene har været vores tro følgesvende og væbnere i marken, skoven og sofaen.

Men det er også et makkerskab, der forpligter. Vi skal nemlig som hundens ejer tage vores ansvar på os og sørge for mad, motion og stimulering. Hunde har krav på at få tilgodeset deres behov, og en ansvarlig ejer gør alt for at opfylde disse.

Ejerskabet forpligter til at tage sig af hunden, når den er en sød og uimodståelig hundehvalp, når den er blevet en fast del af familien, og når lufteturene går lidt langsommere for en gammel hund. Vi skal være der hele hundens liv og sørge for, at de får det bedst mulige liv.

Hunde er trofaste, loyale og vil gøre alt for at gøre os mennesker tilfredse og glade. Den tillid skal vi leve op til, så vi som hundeejere gør vores bedste for at give hunden et meningsfyldt og oplevelsesrigt hundeliv.