Det er tid til et opgør med forældet landbrug og den dyre jagt på billige animalske fødevarer. Vi ønsker os et valg af politikere, der vil løse de fælles og presserende kriser for dyr, natur, klima og mennesker. Det er det, som vores Folketing vælges til at påtage sig.
Vi har en igangværende krise for klima, dyr, natur og sundhed. Desværre har Danmark ikke nogen førertrøje på i det felt, der viser vej til løsninger.
Af Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening
I hver sin organisation taler vi ugentligt med producenter om det samme. De kæmper. Det er mennesker, som i årevis har investeret i dyrevelfærd og økologisk dyrkning.
Rokkedahl Foods har gennem flere år produceret økologiske kyllinger, som er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Rokkedahl har i to generationer insisteret på at give kyllingerne leveværdige liv, inden de bliver slagtet og ender på vores tallerkener. Kyllingerne klækker i stalden, hvor de tilbringer resten af livet, de har adgang til det fri i store hønsegårde med græs og buske, de har længere tid at vokse i, så deres ben og organer kan følge med. Det lyder måske som selvfølgeligheder, men er sjældenheder i produktionen af slagtekyllinger i Danmark – og resten af verden for den sags skyld. Rokkedahls kyllinger tilhører de kun to procent af alle danskproducerede slagtekyllinger, som kommer ud i det fri. De andre 98 procent ser aldrig dagens lys.
Krarup Landbrug har økologiske grise, der er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Landmand Niels Thing er også i Økologisk Landsforenings Griseudvalg, og han kan melde, at producenterne af økologiske grise ’ser ind i et rædselsår’. Hvis afsætningen ikke forbedres, forventer griseproducenterne, at 15-20 procent af dem stopper næste år.
Det er producenter, som har givet os forbrugere muligheden for at købe kylling, grisekød og mælkeprodukter med en god smag i munden. De har lagt al deres tid, kræfter, økonomi og som oftest hele familiens hverdag i at give dyrene gode liv og give natur og klima en chance.
Nu står producenterne helt ude på kanten...
... De er presset til det yderste. Foderpriserne stiger drastisk, energipriserne er steget – og forbrugerne svigter.
En AIM Create-måling i maj 2022 viste, at næsten halvdelen af danskerne valgte at købe billigere dagligvarer for at spare penge i privatøkonomien. De daglige indkøb er absolut topscorer blandt de besparelser, som danskerne har sat ind med som reaktion på stigende priser. Besparelser på madbudgettet kom før besparelser på ferierejser, tøj og sko, restaurantbesøg, el og varme. Kun 13 procent svarede, at de har valgt at købe billigere ferierejser. I mellemtiden er søgningen mod discount og lavere priser blevet en mærkbar realitet i detailhandlen.
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at den økologiske forbrugerloyalitet er stor. En forbruger, der normalt køber økologisk, vil typisk fortsat vælge økologisk i sparetider, men undlade at købe eksempelvis kød lige så hyppigt. En af Økologisk Landsforenings egne forbrugerundersøgelser viser, at salget af hakket oksekød er faldet markant i andet kvartal i år i forhold til samme periode sidste år, men at salget af økologisk hakket oksekød er faldet langt mindre. Det sidste skyldes, at den økologiske forbruger i forvejen ikke køber så meget kød, mens den overordnede tendens skyldes, at flertallet af forbrugere ændrer på mængderne og sammensætningen af ugens menu.
Vi går en vinter i møde, hvor nogle vil blive tvunget til at prioritere endnu hårdere i de trængte husholdningsbudgetter for at få råd til el- og varmeregningerne. Her er en mulig og nødvendig besparelse at vælge en mere plantebaseret og mindre animalsk baseret kost. Men vi er samtidig bekymrede for, at endnu mere discount og dårlig kvalitet finder vej til indkøbskurvene.
I den valgkamp, som snart slutter ...
... er udsigten til den kolde sæson et varmt emne. Det er også et relevant politisk emne i modsætning til de kulørte persondramaer og bagudskuende skandalesager, som ikke løser ret meget på hverken kort eller lang sigt, og derfor ikke kan bruges af os som vælgere, når vi skal træffe et valg i stemmeboksen.
I Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening savner vi, at den akutte krise bliver sat ind i den langsigtede kontekst, som den er del af. Krigen i Ukraine har accentueret vores dybe afhængighed af fossil energi fra totalitære regimer. På den drastiske og dybt ulykkelige baggrund er omdrejningshastigheden på den grønne og uafhænige omstilling af vores energiforsyning accelereret helt enormt. Vi kan godt, når vi skal. Når vi står med ryggen mod muren.
Den afledte fødevarekrise understreger ...
.. på sin side, hvordan vores fødevaresystem er ude af stand til at svare på det store spørgsmål om, hvordan vi sørger for sund mad til en voksende befolkning på en presset klode. Vi mangler i udgangspunktet ikke mad. Men vi har madspild, både i form af decideret mad, der ender med at gå til spilde i stedet for at blive spist. Men først og fremmest i form af al den mad, der går til spilde som foder til dyr i en udsigtsløs opretholdelse af en overdimensioneret animalsk fødevareproduktion. Det er et kalorieregnskab, der aldrig kommer til at gå op eller rime på fødevareforsyning til hverken Danmark eller verden.
Vælgerne er klar, producenterne er i gang. Nu mangler vi bare politikerne. Vi ønsker os politikere, som for alvor vil en omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem for millioner af dyr og generationer af mennesker.
Vi har en igangværende krise for klima, dyr, natur og sundhed. Desværre har Danmark ikke nogen førertrøje på i det felt, der viser vej til løsninger. Lige bortset fra at vores økologiske produktion forholdsmæssigt er blandt verdens største, cirka 12 procent af det samlede dyrkede areal, takket være de økologiske pionerer og nuværende producenter. En udvikling funderet på et stort og normalt stigende antal økologiske forbrugere, fordi vi har en befolkning, der i den grad køber ind på økologien. I 2021 satte økologisk omsætning verdensrekord med 13 procent af salget i dansk detailhandel. Dertil har vi de politisk vedtagne mål om fordobling af det økologiske danske areal. Endelig viser en nylig Epinion-måling, at halvdelen af danskerne efterspørger, at der står dyrevelfærd på stemmesedlen, når valget kommer. Danskerne vil gerne.
Men Danmarks arealer er domineret af et landbrug, der presser dyrene i urimelig grad, nedbryder jordens kulstofindhold og svækker dens naturlige evne til at lagre kulstof, udrydder natur og forårsager en væsentlig nedgang i naturens vildtlevende arter og størrelsen på populationerne. Alt sammen i en insisteren på at producere alt for meget kød og andre animalske fødevarer, mestendels til eksport. Vi er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger. Vi er det land i verden, der har flest svin pr. indbygger.
Myten om, at Danmark har god dyrevelfærd ...
... og har den grønne førertrøje på med klimavenlig fødevareproduktion får gang på gang lov til at stå uimodsagt. Realiteten er, at over 200 millioner landbrugsdyr, som årligt lægger liv til vores mad hver eneste dag, er spærret inde og lever klemt sammen på alt for lidt plads i store stalde af beton og stål. De ser aldrig dagens lys. Udenfor er markerne tomme, og der dyrkes for godt 80 procent af landbrugsarealets vedkommende foder til dyrene inde i industristaldene. Det giver os livløse landskaber med monokulturer, overgødskning og sprøjtegifte. Og det er hverken klimarigtigt eller klimaeffektivt.
Den igangværende krise for dyr, klima, biodiversitet og sundhed er den mest presserende for vores Folketing at være med til at løse. Politikerne er valgt til at tage ansvar for de fælles og langsigtede udfordringer, som vi ikke individuelt kan løse, fordi vi hver især som oftest handler i egne interesser på kort sigt. Ikke mindst når vi og vores familier bliver presset på varmeregningen, transport og stigende priser på det meste.
Vores ønske er et valg af politikere, der tør at tage de reelle udfordringer op. Så det ikke er overladt til den enkelte at stemme med indkøbskurven og tage stilling til produkters livscyklus verden rundt, hver gang der skal købes ind. Det skal og kan vi ikke gennemskue.
Vi ønsker os ...
... politikere, der forpligter sig til at indføre lovgivning, der sikrer os som forbrugere et værdigt bundniveau, når vi vælger i køledisken, og som borgere, når vi vælger, hvad vores land skal stå model til. Pt. er vi sammen med Bangladesh det mest opdyrkede land i verden og vores artsrigdom i naturen er en veritabel bundskraber. Danmark er i front, når det gælder opdyrket areal og tab af natur og arter.
Vi ønsker os politikere, der prioriterer en fødevareproduktion baseret på anstændige liv for de dyr, som hele produktionen hviler på, baseret på økologi og dyrkning, der inviterer naturen og alle de vildtlevende arter tilbage vores arealer, baseret på vegetabilsk kost frem for en animalsk baseret produktion, der er lige så forældet som fossil energi i sin insisteren på at kødføde verden. Lige nu taber vi målene for økologisk arealomlægning ud af hænderne i takt med producenter, der må give fortabt.
Vi ønsker os et valg mellem modige politikere, som ikke forsvarer et konventionelt industrielt erhverv, der er helt ude af trit med vælgere, forbrugere og borgeres ønske om et dansk landbrug i et landskab med liv og sunde fødevarer produceret med respekt for liv: dyrenes, planternes, naturens, klodens og menneskers liv.
Vi ønsker os politikere, som for alvor vil en grøn og langtidsholdbar omstilling af fødevareproduktionen. Som kan se, at vi også her står med ryggen mod muren. I den nuværende situation opfordrer vi helt konkret til at fremme den produktion, som der er fremtid i. At fremme de producenter, som der er fremtid i. En momsnedsættelse på økologi og produkter med dyrevelfærd på højeste niveau vil hjælpe markedet til at trække den grønne omstilling og give den enkelte råd til at vælge de fødevarer til, som bidrager til at løse den langsigtede krise. I øjeblikket galopperer prisforskellen mellem konventionelle produkter og økologiske produkter med høj dyrevelfærd derudad, fordi momsen som fast procentdel gør dyre varer endnu dyrere. Momsindtægten til staten på økologiske varer er således højere end indtægten fra salg af konventionelle varer, fordi prisen er højere. Det strider imod enhver logik, at staten skal tjene mere på bæredygtige produkter end på de mindre bæredygtige produkter, der pålægger samfundet udgifter til rensning af drikkevand, genopretning af vandmiljøet, udfordringer med antibiotikaresistente bakterier og mistet natur og biodiversitet.
Vi ønsker os lovgivning, der sikrer landbrugsdyrene mod indespærring og lemlæstelse af eksempelvis haler og grisenes kønsorganer. Vi ønsker os, at dyrkningsformer, der fremmer variation og kulstoflagrende landskaber og giver mad til mennesker, frem for foder til dyr, skal underbygges. Vi ønsker os helt konkret, at alle offentlige institutioner køber økologisk ind, så vi alle sammen er med til at betale producenter for at levere på samfundsydelser som rent grundvand, biodiversitet, frugtbar jord og respekt for andre levende væsener.
Hvis vi dyrker mad til mennesker på vores arealer og ændrer balancen i vores kost, så den eksempelvis består af 30 procent kød og 70 procent planter, kan de danske arealer brødføde 21 millioner mennesker. Dermed vil de dyr som indgår i vores fødevareproduktion få mulighed for at komme ud på markerne. Senest er der fremlagt resultater fra et hollandsk studie, der viser, at græssende køer udleder færre klimagasser end køer på stald. I det hele taget vil vi ved at fremme et husdyrhold med græssende dyr og en planteproduktion med efterafgrøder, flerårige afgrøder og stor alsidighed få et langt mere klimavenligt landbrug, der inviterer de vilde arter og naturen tilbage i det danske landskab.
Det kræver, at vi har politikere, som tør at tage fat, der hvor det brænder på for alvor. Politikere, der ikke justerer med lappeløsninger, frivillige aftaler, planer og løfter, der ikke indfris, og en dyr jagt på at gøre fødevarer billige, som efterlader den ubetalelige regning til de dyr og den natur, som ikke kan stemme til valget. Vælgerne er klar, producenterne er i gang. Nu mangler vi bare politikerne. Vi ønsker os politikere, som for alvor vil en omstilling til et bæredygtigt fødevaresystem for millioner af dyr og generationer af mennesker.
Er der en politiker til stede?
Siden valget i 2019 har Folketinget ikke gennemført én eneste konkret forbedring af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang. Dyrenes Beskyttelse holder politikerne op på, hvornår der kommer reelle forbedringer for dyrene. Følg valgdækningen på www.huskdyrene.dk