Hun er vild med nøjsomme nordiske typer. Uanset om det er grise, heste, gæs, afgrøder eller træer, som alle trives sammen med mennesker og giver brød og kød på bordet hos Kirsten Donslund på gården FavnenFuld.
”Jeg kan slet ikke undvære at starte dagen herude,” siger Kirsten Donslund og giver Fiona, en af de plettede søer et stort knus. Kirsten Donslund tilbringer mere tid i marken end i sit hus, uanset årstiden. Dagen starter og slutter altid ude hos dyrene, også selvom hun har fuldtidsjob ved siden af arbejdet som gårdejer. Om vinteren er det altså med pandelampen på hovedet, når hun siger godmorgen til grise, heste og gæs. I dag er det heldigvis søndag, og der er tid til at se dyr, afgrøder og træer.
Nordiske solbadere
Grisene går og græsser og roder i jorden langs en nord-sydvendt stribe af gamle rønnetræer.
”Så har de morgensol på østsiden og eftermiddagssol på vestsiden,” siger Kirsten Donslund, der ejer gården FavnenFuld ved Bjerringbro. Hun har haft sortbroget gammel dansk landracegrise i mange år og kender sine dyr indgående. Både hver enkelt af dem og racen. Særligt for dem er blandt andet deres evne til at leve med det nordiske vejr og den nordiske menu, som den findes naturligt udenfor. Dertil er de adrætte og gode mødre.
Grisene er skovdyr og trives med træer til skygge, læ og som kløpind. At de også er glade for mudderbad ved de fleste, men de er mindst lige så store solbadere. Ikke mindst på sådan en klar dag midt i november bliver strålerne fra en lav sol suget ind. Det har Kirstens Donslunds grise alle muligheder for på de 14 hektar jord, som er kendetegnet ved, at striber af forskellige træer adskiller markstykkerne. Der er røn, nød, fyr, el.
På et af de bageste markstykker går hestene. To frederiksborgere og en oldenborger. Også gamle danske racer. Udover at græsse kløvermarken ned bliver de brugt som køreheste og til markarbejde i det små.
Kulturarv giver mening
”Jeg vil så gerne bevare vores kulturarv. Vi har jo helt unikke racer og plantesorter, som passer til vores klima. Grisene, som kan gå ude hele året. Det jyske kvæg, som ikke skal kornfodres for at bliver slagteklar,” siger hun om de racer, som passer til de nordiske breddegraders vejr og naturlige fødegrundlag. Det gør det ligetil at leve af og med dyrene – og planterne.
”Vores dyr skal have det godt, og vi skal have det godt. Vi er afhængige af hinanden. Grisene renser jorden, hestene æder kløvergræs, som forbereder jorden til det korn, som vi alle sammen spiser,” forklarer Kirsten Donslund, som dyrker gamle kornsorter til både sig selv og dyrene. De gamle kornsorter er også nøjsomme og behøver ikke ekstra gødning. Det er rigeligt, at en kvælstoflagrende kløver er blevet endevendt på marken, inden der sås en hvede eller byg og derefter f.eks. svedjerug.
”Jeg skal ikke ud at købe foder. Hestene spiser kun det, som er lavet her. Grisenes grønt og grovfoder er lavet her. Jeg har en lucernemark, som står i 10 år. Det er jo en fin flerårig afgrøde, som jeg kan høste af løbende.”
Blomster til grise
I det hele taget er Kirsten Donslund vild med de gamle husdyrracer og plantesorter. Hun udpeger stykkerne, hvor der er høstet vikke til grisenes vinterfoder. Hun svinger leen i det blomsterstykke, hvor hun hele sommeren har slået katost, kornblomst, morgenfruer, honningurt, dild, forskellige græsser og blodkløver, tilmed georginer, som stadig har blomster på.
Grisene guffer hele buketten i sig. På de andre markstykker er der kløver, lucerne, tre forskellige slags byg, purpurhvede, makhahvede og svedjerug. Det sidste blev sået i juni og har givet to slæt i bladdele, til næste sommer kommer der aks, og rugen kan høstes.
”Når jeg giver korn til grisene, kan jeg se, hvordan de foretrækker de gamle kornsorter frem for de nye. Der er mere næring i det. De gamle sorter giver ikke lige så stort udbytte per hektar, men der er f.eks. langt mere protein i kornet,” siger Kirsten Donslund, som er selvforsynende med foder til dyrene og i vid udstrækning også til sin egen husholdning.
På frokostbordet denne dag er der gylden most af gårdens æbler, pølser fra grisene, salat af æbler, bladbede, grønkål, porrer, hjemmelavet kombucha, som er en fermenteret te, og hjemmebagt brød. Som en lille souvenir med hjem giver Kirsten Donslund to sæber. Hjemmelavede af svinefedt.
”Der kan faktisk godt gå en måned i mellem, at jeg er ude at handle,” siger Kirsten Donslund, og det siger jo næsten det hele.
Om FavnenFuld
Slægtsgården FavnenFuld ligger i landsbyen Hjorthede ved Bjerringbro og har været i Kirstens Donslunds families eje siden 1764. Hun overtog gården i 1985. Der er 14 hektar, som drives økologisk og som en del af Velfærdsdelikatesser under Dyrenes Beskyttelse, hvilket blandt andet betyder, at naturen er inviteret indenfor på markerne, og at alle dyr er ude hele året med mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og selvfølgelig med adgang til ly, læ og tørt leje.
- lige nu omfatter dyreholdet fem søer og en orne af racen sortbroget gammel dansk landracegris, tre arbejdsheste af racerne frederiksborger og oldenborger samt danske landgæs og dertil to flat-coated retriever, som bruges til jagt
- der dyrkes lucerne, kløver, blomster og mange forskellige slags gamle kornsorter, herunder tre forskellige slags byg (sortbyg, babushka og vild byg), purpurhvede, makhaspelt og svedjerug
- I skovstykker og markskel er der kræger, vilde kirsebær, slåen, mirabelle, hvidtjørn, fyr, gran, kalkved, eg, el, røn, løn, lind, nødder, vild æble og klitroser. Sammensætninger er valgt efter det, der blomstrer tidligst og sætter bær senest. På den måde er der farve og liv i en lang periode. Det hele kan spises af dyr og mennesker
- FavnenFuld laver og sælger charcuteri, bacon, stege og andre produkter af svinekød og mel af gamle kornsorter
- Normalt sælges FavnenFulds produkter på markeder og dertil blandt andet i Ny Lundgård Ismejeris gårdbutik, Alchemist i København og RAA Århus.
- Til eget forbrug laver Kristen Donslund f.eks. æblemost og sæber