Artikel, 22. november 2021

Fiskedoktoren

Han kigger ind i fiskene og rapporterer fra et univers, der er langt mere bevidst, end
mange af os aner. Forskningen i fiskevelfærd giver mening for Albin Gräns, der med
små forbedringer kan hjælpe oceaner af dyr.

Image of Johanne Gabel
Johanne Gabel,
journalist
Del artiklen på:
Forsker i fiskevelfærd, ph.d. Albin  Gräns på mission i havopdræt for at  undersøge hjertefejl på forskellige  typer regnbueørred
....selv små forbedringer kan påvirke enormt mange dyr
- Albin Gräns, ph.d. og forsker i fiskevelfærd ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Kald ham fiskehvisker, fiskedoktor eller fiskeforsker. I hvert fald tager han både blodprøver, røntgen og scanninger af fiskene, og han undersøger, hvorfor de bliver stressramte, har hjertefejl og dør af livsstilssygdomme.

Albin Gräns er ph.d. og forsker i fiskevelfærd ved Sveriges Landbrugsuniversitet og har gennem 15 år arbejdet med fisk, både i havet og i opdræt som landbrugsdyr.

– Den forskning i dyrevelfærd, som jeg laver nu, føles meget rigtig, fordi selv små forbedringer kan påvirke enormt mange dyr, siger Albin Gräns, som er hjemme i Göteborg igen efter et nyligt togt med en dansk fisketrawler, hvor han undersøgte, hvordan fiskene dør ved fangsten.

Togtet er led i et projekt, der involverer både forskere, fiskere og Dyrenes Beskyttelse, og har til formål at finde frem til en effektiv og smertefri aflivning af de fisk, som ender på vores spisebord. Albins forskning når bredt ud, fordi den berører et stort erhverv, mange millioner dyr og er banebrydende internationalt, hvor hele Norden, USA og Grækenland indgår i feltet.

Stressramte fisk

I opdræt dør cirka 20 procent af laksene i sidste del af væksten.

– Vi ved nu, at det kan hænge sammen med, at fisken udvikler hjertesygdomme fra kronisk stress ved for eksempel håndtering og sygdom i opvæksten, fortæller forskeren. Ved trawl dør fiskene primært af akut stress i nettet. Sandsynligvis fordi fangsten tager to til fem timer, hvor fiskene befinder sig i nettet.

– De fleste er døde, når de kommer op, og de har mistet stort set alle deres skæl. Du kan se skellene, som ligger i havoverfladen, siger Albin Gräns og forklarer, at målet er en aktiv, effektiv og smertefri aflivning af fisk, som kun har været kortvarigt i nettet.

Bevidst uden bevægelse

Albin Gräns tager blodprøver for at måle stress og foretager røntgen og scanninger for at se efter skader. Med en lille hat udviklet til formålet kan han desuden måle fiskenes hjerneaktivitet.

– Tidligere har man blandet det sammen, at når fisken var passiv, altså ude af stand til at bevæge sig, så var den bedøvet eller bevidstløs, siger Albin Gräns og eksemplificerer med den udbredte praksis med at nedkøle fisk.

– … selv om fisken hurtigt bliver immobil, så er den ved bevidsthed, og der er stressrespons i meget lang tid, inden den bliver bevidstløs og til sidst dør.

Selvfølgelig sanser fisk

Fiskeforskeren får ofte spørgsmålet, om fisk kan sanse og føle smerte og stress. Men ikke fra fiskeopdrætterne.

– Det behøver du ikke at overbevise dem om. De ved det allerede. Det er jo åbenbart, at fiskene bliver syge og dør som reaktion på smerte og stress, så det er mere et spørgsmål om, hvordan vi kan gøre noget ved det.

Glad for at læse artiklen?

... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger