Harekilling fundet

Fodbolddrenge redder uheldig harekilling

Et fodboldnet viste sig at være en farlig fælde for en ung hare. Heldigvis blev den fundet i tide af to unge drenge, som var snarrådige og hurtigt fik ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Skrevet af:
Fie Bau Madsen

HAREKILLINGER ALENE I NATUREN ER IKKE NØDVENDIGVIS I NØD

Harekillinger er nogle af forårets første dyreunger, og i februar kan man få øje på dem i landskabet, fordi planterne ikke er begyndt at spire endnu. Når ungerne kommer til verden, har de både pels og åbne øjne, og i løbet af få timer efter fødslen bevæger de sig omkring. Kun én gang om dagen samles mor og harekillinger, så de kan få mælk af moren. Hvis du ser en harekilling, der ligger alene, er det derfor vigtigt at lade den være i fred.

Når dyr og mennesker lever tæt sammen, opstår der nogle gange uheldige situationer. Det skete for en hare, der var blevet viklet så kraftigt ind i et fodboldnet, at den ikke kunne komme fri. Heldigvis for haren kom to unge drenge forbi.

Drengene havde egentlig planlagt at bruge fodboldnettet til at spille fodbold, men da de opdagede, at haren sad fast, gik de straks i gang med at prøve at hjælpe den fri. Desværre sad den så godt fast, at de ikke kunne få den fri selv. Drengene besluttede sig derfor for at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at få hjælp.

BLEV VED HAREN, INDTIL HJÆLPEN KOM FREM

1812 ringede til kredsformand Michelle Braganza, der straks satte kursen mod Hammel, hvor de to drenge havde fundet haren. Michelle kommer fra Århus, så det ville vare omkring 40 minutter, før hun kunne være ved haren. Drengene var klar til at hjælpe, og de lovede derfor at blive ved haren.

– Da jeg kom derud, var det helt mørkt, og det havde derfor været svært at finde haren alene, men heldigvis var drengene der til at vise mig den, fortæller Michelle Braganza, kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. I fællesskab fik Michelle og drengene klippet haren fri og sat den forsigtigt ind i transportkassen. Herefter tog Michelle den med hjem til sin vildtplejestation for at tjekke, at den ikke var kommet alvorligt til skade. Skrammerne var kun overfladiske, og haren kunne derfor sættes ud igen allerede næste morgen.

– Jeg kunne ikke have befriet den og fået den over i transportkassen alene, så jeg er så taknemmelig for, at de her drenge bekymrede sig om haren og fik tilkaldt hjælp. Det er klart deres fortjeneste, at haren klarede sig og kom tilbage ud i det fri, afslutter Michelle.