En frikylling
Foto: Dyrenes Beskyttelse

Forskning afslører kyllingers forbløffende evner

Der er ikke noget galt med at have fået pip, for kyllingen er en ret intelligent fugl med sofistikeret adfærd. Bliv klogere på dette smukke dyr.

Skrevet af:
Claus Nielsen Lyckhage

Vidste du, at høns ikke kun er dygtige til at lægge æg, men også har imponerende kognitive færdigheder? 

Nyere forskning viser, at disse ofte undervurderede fugle besidder en række fascinerende psykologiske egenskaber, der udfordrer vores forståelse af fugles intelligens.

Høns og kyllinger har en imponerende forståelse for tal og kan udsætte deres umiddelbare behov for at opnå større belønninger senere, en evne kendt som selvkontrol. 

Faktisk kan de nå logisk gyldige konklusioner med en metode, som mennesker først udvikler i syvårsalderen. De kan også se flere farver end det menneskelige øje, og kan måske endda også høre lyde, vi ikke kan. 

Forskningen peger også på, at høns er i stand til at opleve en bred vifte af følelser, fra frygt og nervøsitet til forventning og endda en grundlæggende form for empati. 

Disse evner antyder, at høns har en langt rigere følelsesmæssig og kognitiv verden, end mange måske antager.

Taleredskaberne i orden

Høns og kyllinger har avancerede kommunikationsevner, der gør det muligt for dem at udtrykke komplekse beskeder og følelser til hinanden.

Hønsene bruger en vifte af lyde til at koordinere flokken, markere personlig plads, dele opdagelser af føde og advare om potentielle trusler. 

En 'klukken' bruges til at samle flokken, mens skarpe 'GOK! GOK!' lyde signalerer kendte trusler, og mere alarmende lyde bruges ved ukendte fare. 

Kyllinger kommunikerer konstant med en let, sprød pippen for at orientere deres mødre om deres placering.

Et socialt dyr

Hanens rolle er også interessant, og går ud over at være blot en vagtpost. Hanen deler mad og viser hønerne potentielle redesteder ved at samle mad op, vise det frem og derefter smide det igen, mens han udstøder særlige kald. 

Hans høje og klare gale ved daggry, og til andre tider, tjener til at advare andre haner og etablere sin status som lederhanen.

Flokken er vigtig for høns og kyllinger, og de kommunikerer meget med hinanden. 

Under deres daglige fødesøgning graver de instinktivt i jorden og opdager en verden af insekter, orme og andet spiseligt, og de bruger specielle kald, når de finder noget særligt lækkert at dele med flokken.

I en hønseflok hersker der en stram hakkeorden, hvor hver fugl kender sin plads, og hanerne rangerer øverst. 

Denne rangorden sikrer flokkens struktur, men når antallet af medlemmer overstiger 30, kan det føre til, at flokken deler sig, da hønser kun kan huske positionen af op til 25-30 individer. 

Unge haner, når de når kønsmoden alder, vil ofte blive jaget væk, medmindre der er plads og behov for dem i flokken.

Gode mødre 

Høns kan lægge æg uden en hane til stede, men for at æggene kan udvikle sig til kyllinger, skal de være befrugtede af en hane. 

En høne bliver rastløs, når det er tid til at lægge æg, og hanen viser hende et sted at bygge rede. Hun foretrækker et mørkt sted, som under en busk eller i en redekasse. 

Her skraber hun en fordybning, former den med sit bryst, og lægger ægget, hvorefter hun kan virke meget ophidset og løbe rundt. Dette adfærd antages at forvirre potentielle rovdyr.

Når en høne bliver skruk, vil hun ruge konstant og bliver meget beskyttende over reden. Hun forlader kun reden kortvarigt for at drikke og spise. 

Æggene klækker efter 21 dage, og kyllingerne bruger en lille tand på næbbet til at bryde igennem æggeskallen. 

Efter den første kylling er klækket, kan hønen blive på reden i yderligere et par dage for at sikre, at alle kyllinger klækkes.

Nyfødte kyllinger kan ikke holde varmen selv og skal passes af deres mor.

En fugl med hygiejnen i top

Høns har behov for regelmæssigt at bade i støv for at holde den rette balance af olie i deres fjerdragt. Støvet absorberer overskydende olie og falder efterfølgende af.

Høns har mange ting tilfælles med deres oprindelige stamfader, junglehønen. Flyvning hos junglehønen er for eksempel næsten udelukkende begrænset til at nå deres rasteområder ved solnedgang i træer eller andre høje og relativt sikre steder fri for jordbaserede rovdyr, og til flugt fra umiddelbar fare i løbet af dagen. 

Lidt ligesom vi kender det fra moderne høns og kyllinger, som også har brug for adgang til højtsiddende siddepinde for at føle sig trygge. 

19 ud af 20 kyllinger i Danmark lever, men har intet liv. De vokser op kun for at ende som billigt kød i køledisken. Livet er sparet væk. Vær med i kampen for det gode kyllingeliv og giv kyllingen et liv, der er værd at leve.