Artikel, 19. november 2020

Fugleinfluenza i Danmark 2020

Hvad er fugleinfluenza, kan det smitte til mennesker, og har det noget med Covid-19/Corona og mink at gøre? Få svar på dine spørgsmål om fugleinfluenza i Danmark i 2020.

Image of Dyrenes Beskyttelse
Del artiklen på:
Turbokylling

Den 5. november 2020 hævede Fødevarestyrelsen risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark fra "meget lav" til "høj", efter fund af virussen på en kyllingeproduktion i Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland.

En uge senere er der fundet fugleinfluenza på en gård øst for Randers, og derfor skal tamme fjerkræbesætninger i hele landet testes og indelukkes midlertidigt eller overdækkes af halvtag.

Dyrenes Beskyttelse svarer herunder på de mest stillede spørgsmål om fugleinfluenza.

Ofte stillede spørgsmål om fugleinfluenza

Der er to typer af fugleinfluenza (AI); den såkaldte lavpatogen (LPAI) og højpatogen (HPAI). Lavpatogen giver sjældent symptomer og er ej heller smitsom. Men den kan mutere til højpatogen, som er meget sygdomsfremkaldende og kan give tydelige symptomer. Det er ikke muligt at forudse, hvornår eller hvorfor sådanne mutationer finder sted, men det kan ofte ske samtidig med, at virussen skifter vært f.eks. hvis sygdommen spredes fra ænder til høns.

Fugle med højpatogen fugleinfluenza kan blandt andet identificeres ud fra følgende symptomer:

  • Høj dødelighed
  • Kraftigt fald i ægproduktion
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Diarre

Ja, alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, mens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Disse arter har altid lavpatogen fugleinfluenza, og derfor viser de også sjældent symptomer på virussen, selv om de bærer på højpatogen fugleinfluenza.

Fugleinfluenza smitter via luftveje, afføring og vand, hvilket betyder, at store søer, floder m.v. kan forurenes med virus, uden det kan forhindres. Vilde fugle på de store trækruter er derfor et reservoir af fugleinfluenza. Disse vilde fugle på trækruter gør det ekstraordinært svært at forhindre infektionen i at sprede sig til produktionsfjerkræ i nærheden, og det komplicerer bekæmpelsen af sygdomsudbrud.

Som udgangspunkt nej. Kun i yderst sjældne tilfælde kan fugleinfluenza smitte direkte fra syge fugle til mennesker, hvis man har haft nær kontakt med syge fugle. Ofte ses milde infektioner hos mennesker. Der har endnu ikke været tilfælde, hvor fugle har smittet mennesker med fugleinfluenza i Danmark, og ingen personer er blevet registreret smittet med influenzatypen på hønsegården fra Randers-egnen.

Udbrud af fugleinfluenza i Danmark bekæmpes ved aflivning og destruktion af smittet fjerkræ samt andet fjerkræ i området, oprettelse af zoner omkring de smittede besætninger, destruktion af æg, grundig rengøring og desinfektion af huse og eventuelle udearealer, som dyrene har haft adgang til.

I Danmark gasser man hele besætningen, så dyrene dør på meget kort tid. Derudover bliver ejere af fjerkræ i op til 10 kilometers afstand til den smittede besætning kontaktet af Fødevarestyrelsen for dels at foretage tests på deres dyr og høre, om man har oplevet symptomer på fugleinfluenza.

Det er problematisk, at udegående fjerkræ på ubestemt tid skal holdes inden døre eller med overdækning. Udgangsforbuddet begrænser muligheden for, at fuglene kan udføre deres naturlige adfærd såsom at undersøge jorden og planterne og vaske fjerdragten i vandhuller. Men det er desværre nødvendigt og kan accepteres, så længe der er tale om en forholdsvis kort periode.

Men det er vigtigt, at dyrene har god plads i stalden, og at der er miljøberigelse som f.eks. halm, sand og grovfoder, der kan holde dem beskæftiget.

De fleste fjerkræ, der sælges op mod jul med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er allerede slagtet, og har derfor levet et liv på friland. Resten bliver enten holdt under overdækning eller inden døre, så længe der er restriktioner omkring fugleinfluenza. Alle besætningerne følger Fødevarestyrelsens retningslinjer. De må stadig bruge mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Ifølge Fødevarestyrelsen er der ingen risiko forbundet ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ, der er smittet.

Men generelt er anbefalingen, at kødet skal være tilberedt ved minimum 70 grader, så bakterier og virus dræbes. Det anbefales også, at man altid vasker hænder efter, man har rørt ved det utilberedte kød, så man undgår risikoen for salmonella og campylobacter.

Udbruddet af fugleinfluenza skal ikke sammenlignes med Corona pandemien og smitten blandt mink. I modsætning til Covid-19 har myndighederne erfaringer fra tidligere fugleinfluenza-udbrud, og derfor ved de en hel masse om, hvordan den nedkæmpes og opspores.