Artikel, 21. februar 2019

Gårdens mindste husdyr af Lone Landmand

De mindste husdyr på Brandbygegaard kræver stor opmærksomhed og er allerede vågnet op fra vinteren i bistaden. De fløj ud i det fri en mild februardag og summer forhåbentligt snart rundt på hele gården.

Image of Marie  Hougaard
Marie Hougaard,
Medieredaktør
Del artiklen på:
Der er problemer med at nok bier hos Lone Landmand

I løbet af de kommende måneder står et utal af frugttræer, bærbuske, urter og hundredetusindvis af mælkebøtter med fristende blomster, men uanset hvor længe vi nærkigger på frodigheden, er der kun relativt få vilde bier på besøg – sådan har det været i flere år. Vi har gjort meget for at opnå en langstrakt blomsterrigdom og alsidighed i floraen, og der ses absolut bedringer i insektlivet, men i forbindelse med dyrkningen af frugter og bær i større mængder er det desværre helt afgørende at holde bier, fordi der ikke længere er nok vilde bier. Derfor besluttede vi for nogle år siden at bestille og indkøbe en bifamilie til gården.


Husdyrenes liv har naturligvis en berettigelse i sig selv, men som vi tidligere har fortalt, er vi to mennesker helt afhængige af hjælp fra dyrene til en del af arbejdet med jorden og planterne. Bierne er nødvendige for bestøvningen af hindbær, jordbær, ribs, solbær, stikkelsbær, brombær, kirsebær, blåbær, tomater, agurker, blommer, squash, græskar, pærer, æbler og fersken blandt andet. Men derudover er der fri leg i alverdens blomstrende træer, urter, buske og enårige blomster.

bilavendel01.JPG

Man kan let se, hvis en gris har mistet appetitten, hvis en ged har fået problemer med et kontrolmærke, eller en kanin hænger med ørerne, men det er anderledes vanskeligt at vurdere et insekts helbredstilstand. Af alle de forskellige husdyr, som omgiver os, er bierne de mest vanskelige at aflæse. De skal, på lige fod med gårdens øvrige dyr, tilses og altid have tilgængeligt vand, nogle få gange om året også foder, men deres livsvilkår står og falder med vejret.
 

Sidste år var december, januar og februar meget milde. Bierne begyndte at røre på sig i februar, og som en knytnæve på et værtshus kom vinteren i marts. Ligesom mange andre steder i Danmark overlevede honningbierne ikke den forsinkede frost og sne. Alle bier døde her, og vi måtte indkøbe en ny bifamilie og starte forfra.

I år tegner sig indtil videre et lignende mønster – honningbierne fløj af stadet d. 10. februar, fordi solen bagte og lokkede foran indgangen. Sidenhen har der været indtil flere gode flyvedage i februar, men ikke mange blomster udover erantis, de første følfod og lidt bellis. Pilens blomster kommer sikkert ganske snart, selvom det er ekstremt tidligt. Nu håber vi, at ligheden med sidste år hører op herfra, så vintervejret udebliver.

1-DSC_45750001.JPG


Bierne samler føde fra forår til efterår, og det er efterhånden lykkedes at tilplante gården med vigtige blomstrende 1-årige planter, urter og træer, så hele perioden er dækket ind pollen- og nektarmæssigt. Ikke blot for at tilgodese biernes trivsel, men for at give bedst mulige betingelser for alle arter af insekter, larver m.m. og dermed for deres tilhørende fjender både under jorden, på jorden og i luften, så også de kan trives. Og skabe liv. Meget mere liv. Det hele hænger sammen på forunderligste vis.

I april ser det ud, som om hele gårdens bund udgøres af græs. I maj ser det ud, som om hele gårdens bund udgøres af mælkebøtter. I juni ser det ud, som om hele gårdens bund udgøres af hvidkløver. Imellem alle rækker i både vinmark og æbleplantage er der sået kløver, og alle steder, hvor der klippes, gror kløver. Selv gårdspladsen er grobund for kløver, og man skal ikke gå for hurtigt iført sandaler – det sker, at man skovler en forskrækket bi ind mellem fod og sål.

Når kløveren blomstrer, og tidspunktet falder sammen med høje dagtemperaturer, er det ubegribeligt heldigt, for først ved omtrent 20 grader frigives den afgørende nektar og giver fuld bonus i bistadet.

1-DSC_45590001.JPG

Før eller siden er forårets florale fest ovre, og så kommer en sommerperiode med færre blomstrende planter. I højsommeren mangler der ofte mad til menneskehedens vigtigste hjælpere – de flyvende bestøvere. I vores bevidsthed er det sommer og derfor blomstringstid – hvordan kan bierne mangle blomster, når staudebedet står i nøje afstemte nuancer af lyserød og lilla? En blomst er ikke bare en blomst. Der er stor forskel på mængden af pollen og nektar fra plante til plante. Nogle er forholdsvis fattige på begge dele, andre byder på enten det ene eller det andet, og for nogle planters vedkommende er der bingo på hele pladen.

Træers blomstring er en umådelig vigtig fødekilde for bier. Stor variation i det åbne land, mangfoldighed i grøftekanterne og alsidighed i enge, overdrev og uopdyrkede områder er afgørende for biernes trivsel. De forhold er Danmark fattig på. Her har minimalstatens minimalnatur og storlandbrugets storhedsvanvid udraderet de alsidige fødekilder for insekterne, og den intensive dyrkningsform baseret på giftsprøjtning gør det vanskeligt for følsomme levende organismer at opretholde fuld livsduelighed.

DSC_81460001.JPG

Vi tog ikke noget honning fra bierne sidste år, for vi tænkte, at de havde brug for det hele, så de kunne blive en stor stærk familie. Med alle forbehold for at vurdere små insekters helbred, ser de ud til at trives lige nu, selvom det er alt for tidligt at flyve rundt. Hvis bare der ikke kommer mere vinter, så går det nok.

Du kan også bidrage til bedre forhold for de vilde bier og mangfoldigheden af insekter. Lad afklippede grene og buskads ligge i bunden af haven, glæd dig over såkaldte ukrudtsplanters blomstring i stedet for at fjerne dem og hold din altan, terrasse, kolonihave eller slotspark så blomsterrig som muligt. Har du ikke en plet jord til blomster, kan du opfordre din kommune til at plante flere træer og undlade giftsprøjtning af kommunale arealer samt slåning af grøftekanter. Alt betyder noget, og vi gør forskellen!

Lone Landmand