Nyhed, 4. februar 2022

Genåbning skal ikke gælde mink

Konservative foreslår genåbning af danske minkfarme, og ministeren vil kigge på muligheden til foråret. Det er ikke forsvarligt for hverken dyr eller mennesker at åbne for minkavl, mener Dyrenes Beskyttelse.

Image of Søren Krogsgaard
Søren Krogsgaard,
Pressechef
Del artiklen på:
Mink i bur
Minkavl er bad business på alle måder
- Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr og mink hos Dyrenes Beskyttelse.

Per Larsen, Konservatives landbrugsordfører, foreslog onsdag at hæve forbuddet mod minkavl i Danmark efter corona-restriktionernes ophør. Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn melder, at danske minkavlere tidligst kan få svar til foråret på, om de må genåbne deres minkfarme i 2023. Men en genåbning af minkfarme – nu eller i 2023 - er i strid med den nye dyrevelfærdslov, mener Dyrenes Beskyttelse.

- Siden forbuddet mod minkavl blev indført, har et flertal på Christiansborg – heriblandt Konservative – vedtaget en dyrevelfærdslov, der skal sikre dyr et godt liv på deres præmisser. Hold af mink i små bure er åbenlyst i strid med dette, siger Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr og mink hos Dyrenes Beskyttelse.

I den ét år gamle dyrevelfærdslov hedder det, at hold af dyr skal tage hensyn til dyrs adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Mink er aktive rovdyr, som i naturen forsvarer territorier, ofte flere kilometer langs vand. Derfor er det i strid med deres behov, når de på minkfarmene tilbringer deres liv i meget små og golde trådbure, hvor de er afskåret fra at udfolde deres basale naturlige adfærd.

Per Larsen peger på, at corona ikke længere udgør en samfundskritisk sygdom. Men selvom genåbningsfesten er i gang hos danskerne, mener Dyrenes Beskyttelse ikke, at der er grund til at løbe en risiko ved at genopbygge de store farme med millioner af modtagelige dyr helt tæt sammen.

-  Minkfarme vil også fremover kunne fungere som reservoirer for virus, der kan mutere og siden sprede sig til befolkningen. I stedet for at overveje en genåbning, skal vi gøre forbuddet mod minkavl permanent, siger Birgitte Iversen Damm.

Danskerne skal have noget for pengene

Forbuddet blev indført i november 2020 af regeringen på grund af udbredt smitte på minkfarme, fund af mutationer i virus, smitte fra dyr til mennesker og spredning i det øvrige samfund. Forbuddet blev i september sidste år forlænget til udgangen af 2022, efter Statens Serum Institut pegede på, at minkavl i Danmark stadig var for risikabelt. Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn sagde onsdag på Folketingets talerstol, at han afventer en ny risikovurdering fra SSI, før der kan sættes gang i politiske drøftelse om fortsat minkavl i Danmark.

Erstatningen til minkavlerne og følgeerhverv kan ende på op imod 19 milliarder kroner. Dyrenes Beskyttelse mener, at danskerne bør få noget permanent for pengene. Derfor opfordrer foreningen ministeren til at indføre et permanent forbud mod minkavl i Danmark. 

- Vi har alle betalt regningen og har fået et – ind til videre midlertidigt - løft i dyrevelfærden ved, at farmene ikke længere findes og mink derfor ikke holdes stik imod deres natur i små bure. Samtidig er miljøbelastningen fra landbruget reduceret betydeligt. Hvis vi tillader minkavl igen, er det kun minkavlerne, der har fået noget for pengene, og vi risikerer nye regninger fremover, siger Birgitte Iversen Damm.

Før minkavlerne blev beordret til at slå deres mink ihjel, blev der produceret 13-18 millioner minkskind om året på omkring 1.000 danske minkfarme. Men økonomien i erhvervet havde i flere år op til nedlukningen været tiltagende dårlig. Produktionen styrtdykkede, priserne faldt og økonomien blødte.

- Minkavl er bad business på alle måder. Derfor bør Danmark heller ikke stå tilbage som et af de få lande i Europa, der tillader en produktion, som tiden på alle måder er løbet fra, siger Birgitte Iversen Damm.

Det siger Dyrevelfærdsloven

§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.