Artikel, 25. november 2019

God andevelfærd fylder i ny dyneserie

I forbindelse med at mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for første gang er sat på en dyne- og pudeserie, har vi været på besøg hos landmanden, der passer og plejer de ænder, som fjerene kommer fra.

Image of Anna  Dalgaard
Anna Dalgaard ,
Kommunikationsansvarlig for miljø og fødevarer
Del artiklen på:
Martin Daasbjerg går rundt sammen med sine pekingænder

Støt dyrene

Du kan købe OMTANKE-dyneserien i Dyrenes Beskyttelses webshop, hvor du sikrer, at dine penge går til bedre dyrevelfærd for de danske dyr.

FIND DYNEN HER

Her kan du både købe babydyne og pude samt alm. dyne.

Med den jyske hede på den ene side og Vesterhavet på den anden går godt 50.000 pekingænder rundt i ca. 150 hektar grønne omgivelser. Både vandbassiner, jord under fødderne og mulighed for at strække vingerne giver ænderne plads til at udfolde deres naturlige adfærd på Landting Hovedgård i den lille by Vinderup nord for Holstebro.

– De går 2.800 ænder sammen ad gangen. Man må maks. have 3.600 i den økologiske produktion, men det har jeg ikke. Uanset hvor i produktionsforløbet ænderne er, så drejer det sig om begrebet ”plads nok” her på gården, for når de har plads nok, er der ingen stress. Stress er en by i Rusland, det er der ingenting af her, siger Martin Daasbjerg, landmand og indehaver af Landting Hovedgård.

Martin Daasbjerg var engang konventionel landmand, men interessen for at slippe sprøjtegiften og lukke sine dyr ud har han altid haft, og for 12 år siden gjorde han drøm til virkelighed:

– En af de bedste dage i hele mit liv var tilbage i 2007, hvor jeg tømte mit giftskab og smed det sidste sprøjtegift ud. Siden da har vi aldrig haft gift, og vi har ingen planer om at få det igen, siger Martin Daasbjerg.

Dyrevelfærd er menneskevelfærd

Martin står hver dag op med et smil på læben. Ud over at møde sine dyr ude på marken frem for inde i stalden nyder Martin især at arbejde med pekingænder, fordi de har nogle helt særlige adfærdsegenskaber:

– Modsat berberiænder, som nærmest er kannibaler, er pekingænder meget sociale væsner. De er gode ved hinanden, imødekommende, og så er samværet med dem bare dejligt. At gå rundt og se, hvor godt de egentlig har det, og hvor gode de er ved hinanden, gør mig glad i låget. Så det er en god oplevelse at være andefarmer, når der arbejdes med pekingænder, fortæller Martin Daasbjerg, mens han sludrer med ænderne foran os.

Som supplement til ændernes vandhuller har en af Martins hjælpere for nylig bygget swimmingpools ude på markerne for at give ænderne endnu mere velfærd. Og det er til stor glæde for både ænderne og for Martin: – De elsker deres swimmingpools, de står simpelthen i kø for at vaske sig, og jeg har aldrig haft så hvide ænder.

Opskriften på kvalitetsfjer

Siden 1. oktober i år har det for første gang været muligt at købe et nonfoodprodukt med omtanke for den gode dyrevelfærd. Ringsted Duns nye dyne- og pudeserie, Omtanke, er mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Martin Daasbjerg har siden 1975 leveret dun og fjer fra sine slagtede ænder til Dykon A/S, som er Nordeuropas største dynefabrik. Men for ca. to år siden fik de ideen at adskille Martins ænders dun fra de konventionelle dun.

– Afsætningen af fjer og dun til Dykon er ikke det, der driver mit landbrug. Det er produktionen af kød, men jeg tror på, at det sats, vi sammen har gjort omkring udviklingen af den økologiske dyne og pude, vil bære frugt, fordi interessen for god dyrevelfærd breder sig som ringe i vandet hos forbrugerne.

Ud over den gode dyrevelfærd er det en fordel at bruge økologiske ænder til produktion af dyner og puder, fordi de producerer flere fjer og dun end en konventionel and. Det vil sige, at det kræver færre ænder at producere en dyne, når dyrene har haft et liv ude i det fri:

– En konventionel and har typisk 130 gram fjer og dun, mens økologiske ænder har omkring de 200 gram. Det er, fordi anden skal bruge en tykkere frakke udenfor, og mine ænder går sågar i det barske vestjyske vejr, så de skal have en endnu bedre overfrakke, og den bliver kun tykkere om vinteren, hvor de selvfølgelig også går ude, afslutter Martin Daasbjerg.