Artikel, 30. november 2020

Gode råd til fiskevelfærd på julefrokostmenuen

Danskerne spiser fisk i stor stil, når julefrokosten serveres. Men kun et fåtal af os tænker over, og hvordan fiskeriet påvirker havmiljøet, inden fisken lander på julebordet. Heldigvis er der hjælp at hente. Dyrenes Beskyttelse guider dig her til at vælge den rette julefisk.

Image of Nicolaj Lindeborgh
Nicolaj Lindeborgh,
Konsulent med ansvar for fisk
Del artiklen på:
Der er stor forskel på hvordan fiskene har haft det, inden de lander på julebordet.

Lyt i stedet for at læse

Hvis du ikke har overskud til at læse hele artiklen, kan du også lytte til podcasten EachThing, som Nicolaj netop medvirker i. Her fortæller han også mere uddybende om fiskevelfærdsproblemerne. 

Lyt til den her

På et dansk julefrokostbord er der ofte både sild, rødspætte og laks på menuen. Men hvordan har de her dyr egentlig haft det, inden de landede på bordet?

Det kan være enormt svært at vælge den rette julefisk. Der er ikke mange informationer på pakkerne med fisk, og de forskellige mærker kan være svære at gennemskue.

I køledisken ses fiskene ofte stemplet med initialer som ASC, MSC, NaturSkånsom eller med de velkendte Ø-mærker – både det røde danske og det grønne europæiske. Mærkerne er alle skabt for at hjælpe os forbrugere på vej.

Men er det nu også en hjælp? Dyrenes Beskyttelses konsulent for fisk, Nicolaj Lindeborgh, hjælper dig med at vælge den bedste fisk til julebordet.

Fiskevelfærd

Selv om der er mange mærkeordninger på markedet, er der desværre ingen af dem, der har fokus på dyrevelfærd i forbindelse med fiskeri. Fisk er sansende væsener, der kan føle smerte, og i forbindelse med fangst, håndtering og aflivning skal de behandles så de bliver udsat for så lidt stress og smerte som overhovedet muligt.

Det er derfor oplagt at stille krav til, hvor længe fiskene må være i fangstredskaberne, at de løftes forsigtigt ombord på fiskebådene, og at de bedøves før aflivning.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der kommer forbedringer for fiskevelfærd i fiskeriet. Men i øjeblikket kan man ikke købe fisk, hvor der er gjort en ekstra indsats for fiskevelfærden.

Så nogle af de overordnede valg man kan træffe er at købe fisk fra bestande, der ikke er overfiskede, og som er fanget med fiskeredskaber, der ikke har en skadelig påvirkning af havbunden. Begge ting er med til at passe på havmiljøet, og et sundt havmiljø er i sidste ende også medvirkende til god fiskevelfærd.  

Spis sild med god samvittighed

Sildebestandene i Nordsøen og den østlige Østersø (øst for Bornholm) har det godt. Så man kan med god samvittighed købe sild fra disse bestande.

Der er andre danske bestande, hvor Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anbefaler, at man ikke fanger sild fra, men hvis man vælger sild mærket med MSC, eller NaturSkånsom er man sikker på, at silden kommer fra en bestand, der ikke er overfisket.

Spis dansk fiskefilet

Den panerede fiskefilet til julefrokosten består traditionelt af en fladfisk, det kan være en skrubbe, rødspætte eller ising. I dette tilfælde er MSC-mærket ikke en garanti for, at du får den fisk, der er mest skånsom mod miljøet.

Rødspætter og andre fladfisk bliver ofte fanget ved bundtrawl, det vil sige med redskaber, der bliver slæbt hen over havbunden. Den type redskaber kan godt opnå MSC-certificering selv om bundkontakten på flere måder er en dårlig løsning: der udledes mere CO2 pr. kilo fanget fisk end ved andre fiskerier, og bundkontakten har en negativ indflydelse på havbundens dyresamfund.

Det bedste valg af fisk til fiskefileten er derfor rødspætte, skrubbe eller ising, der er mærket med statens nye mærke NaturSkånsom. Her er det et krav, at fiskene, ud over at komme fra bestande der er bæredygtigt forvaltede, også skal være fanget i fiskeredskaber der er skånsomme mod havbunden.

NaturSkånsom startede i november 2020, men det kan godt være, at du ikke kan få fisk med det mærke, der hvor du handler endnu. Her kan en anden mulighed være at spørge efter skrubbe, ising og rødtunge fanget med garn i danske farvande.

Hold igen med laksen

Laksefiskeri i danske farvande foregår næsten udelukkende i Østersøen. Mange af de vilde bestande af laks i Østersøen og i det Nordøstlige Atlanterhav er mindre, end de burde være. Det skyldes en kombination af sygdomme, parasitter som lakselus, dårlige forhold på deres levesteder og overfiskeri.

På trods af, at bestandene har det svært, angiver det Internationale Havforskningsråd, ICES, at bestanden i Østersøen samlet set kan tåle fiskeri. Danske fiskere har fået en kvote på 19.300 laks i Østersøen i 2020.

Når man tager i betragtning at kvoten fanges i løbet af året, så kan fangsterne fra Østersøen ikke modsvare juleefterspørgslen på laks. Det kan derfor være svært at finde den vildtfangede Østersølaks i butikkerne.

Ved at købe en vildtfanget laks fra Østersøen sikrer man sig, at laksen har haft et frit liv i havet. Vær dog opmærksom på, at Østersølaks har et højt indholdet af det kræftfremkaldende stof dioxin.

Langt de fleste af de laks danskerne spiser, kommer i dag fra opdrætsanlæg i havet, hvor fiskene bliver opdrættet ved store tætheder, og under forhold, der er så langt fra fiskenes naturlige levevis, at det på mange måder er forbundet med dyrevelfærdsmæssige problemer.

Hvis man alligevel vil spise laks, så er det bedste at gå efter økologisk opdrættede laks (Ø-mærkede), her er der skærpede krav til den måde, de opdrættes på, f.eks. hvor mange der må være pr kubikmeter, og der er sikkerhed for, at de fisk, laksen spiser, kommer fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Alternativt kan man gå efter ASC- mærkede laks. Det giver, lige som de økologiske laks, sikkerhed for, at de fisk, der er brugt til at fodre laksen med, er fanget fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Udskift ålen med andre røgede fisk

Ålebestanden er kritisk truet. Fra 1970 til 2011 er bestanden kun blevet mindre og mindre. Når det er sagt, er der grund til forsigtig optimisme for ålen. Siden 2011 har der været en lille stigning i antallet af åleyngel, der kommer til Europa. Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anbefaler, at man på alle måder forsøger at hjælpe ålebestanden, blandt andet ved at undgå at fiske efter den. Den anbefaling bør man følge.

Sidste år ved juletid anbefalede Dyrenes Beskyttelse, at man i stedet for røget ål kunne spise røget makrel. Bestanden af makrel i Nordsøen og Nordøstlige Atlanterhav er stadig stor og sund, men de lande, der fisker efter makrel, har ikke kunne blive enige om at fordele fangsterne imellem sig.

Landene har hver især erklæret hvor mange makrel de agter at fange, og tilsammen ønsker de at fange flere makrel end eksperterne i Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anbefaler. Makrelbestanden er derfor i risiko for at blive overfisket, og så længe den er det, anbefaler Dyrenes Beskyttelse at man ikke køber makrel.

Hvis man vil have en fed røget fisk på julebordet, vil vi derfor enten forslå MSC certificerede røget sild, eller MSC certificerede hellefisk fra Grønland.