Artikel, 17. juli 2020

Guide: Strandsafari på de danske kyster

Sommerferien er i fuld gang og det betyder masser af tid til ture på de danske kyster. Danmarks strande er fyldt med spændende dyr. Her kommer derfor en guide til en strandsafari på de danske kyster.

Image of Fie bau Madsen
Fie bau Madsen,
Kommunikationsmedarbejder
Del artiklen på:
Søstjerne

Selvom sommeren ikke skal bruges på eksotiske sandstrande rundt omkring i verden, så betyder det ikke, at der ikke er masser af spændende ting at opleve på de danske strande. Dyrenes Beskyttelse guider her til en strandsafari, så du kan blive klogere på de mest almindelige havdyr der findes i Danmark.

Almindelig strandkrabbe, Carcinus maenas

Krabben spiser alle dyr, den kan få fat i, levende eller døde. Den skifter skal en gang om året. I perioden efter skalskift er krabben helt blød – der er den sårbar overfor selv at blive spist og gemmer sig. Krabberne finder man specielt i områder med sten og blæretang.

Roskildereje/Fjordreje, Palaemon adspersus og Almindelig hestereje, Crangon crangon

Begge rejer er store, omkring 3-5 cm. De to rejer kan kendes fra hinanden på flere punkter.  Hesterejen er mere fladtrykt, da den er designet til at presse sig mod bunden. Roskilderejen har gennemsigtige partier på kroppen, hvorimod hesterejen er mere brun.

Når de er kogt, er de meget lette at kende fra hinanden: Roskilderejen bliver rød og hesterejen lys brun. Hesterejen finder man som regel på sandbund hvor den ligger gravet lidt ned i sandet – man skal kigge godt efter for at se den. Roskilderejen/Fjordrejen finder man ved tang; både ved blæretang og ved ålegræs og den er lidt lettere at se.  

Begge arter af rejer smager godt, og det samme syntes havets fisk – rejerne er en vigtig fødekilde for mange fisk. Hesterejen har vi ikke tradition for at spise i Danmark, men den smager fint (lidt sødligere end Roskilderejen).

Almindelig strandsnegl, Littorina littorina

Alm. strandsnegl er en 1-3 cm stor meget rund snegl der lever på det helt lave vand i tidevandszonen. De findes f.eks. på den øverste del af de sten, der når helt op til vandoverfladen.

Sneglen tåler at være over vandet imens det er lavvande. Den har et ”låg” (et operculum”) som den kan lukke hullet i sneglehuset med. Låget sikrer, at den fugt der er i sneglehuset, bliver der, så sneglen ikke udtørre.

Foto: Søren Vinding, Fanø Natur

Almindelig vandmand, Aurelia aurita

Vandmanden kender de fleste, fra når de ligger skyllet op på stranden. Vandmanden ser lidt kedelige ud når de ligger der, men når man snorkler er de utroligt flotte at kigge på. Helt gennemsigtige og fine.

Vandmænd har også et andet navn, nemlig ”øregople”. Navnet er opkaldt efter vandmænds kønsorganer som er øreformede. ”Ørene” er placeret på undersiden af vandmanden. Det er let at se forskel på hanner og hunner: Hunnerne har røde eller violette ”ører” og hannen har hvide ”ører”.

Vandmanden er ikke farlig, den spiser små encellede dyr, som den ved hjælp af små fimmerhår på dens arme fører op til dens mund der er på midten af undersiden.

Almindelig tangnål, Syngnathus typhle og Stor næbsnog, Nerophis ophidion

De er lette at kende: Aflange og med en lang trompetformet mund – præcis som en søhests. Overordnet ligner de søheste meget bortset fra, at deres krop som regel er strakt ud hvorimod søhestens krop som regel er bøjet som et ”S”.

Mange fisk skal have et bestemt saltindhold i vandet for at kunne leve. Det gælder også for Alm. Tangnål og Stor Næbsnog. Derfor kan de ikke findes omkring Bornholm, da der for ferskt, men langs de åbne kyster i resten af landet er der rig mulighed for at se én.

Deres krop er lange og tynde og det bruger de til at kamuflere sig – når de retter sig helt ud og stiller sig lodret i vandet så ligner de et blad fra en ålegræsplante.