Artikel, 11. juli 2017

Halm og plads kan overflødiggøre halekupering

Halekupering kan overflødiggøres – også i industriproduktionens lukkede staldsystemer. Det kræver bare noget halm og en halv kvadratmeter ekstra gulvplads

Image of Lars Madsen
Lars Madsen,
Medieredaktør
Del artiklen på:
Halekupering
Vi ved, at grise bider hinanden i halen, når de er stressede og frustrerede. Derfor kan man alene ved at give dyrene bedre plads i stierne og rigeligt med halm at rode i reducere risikoen for halebid betragteligt.
- Birgitte Damm, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse

Over en halv milliard danske grise har fået klippet halen af i de danske svinestalde – vel at mærke efter at et forbud mod rutinemæssig halekupering trådte i kraft i hele EU i 1994. Et svimlende højt tal, som kan tilskrives det simple faktum, at den industrielle danske svineproduktion i alle årene har omgået forbuddet.

I stedet for kun at vælge halekupering som den absolut sidste løsning – hvilket er, hvad et forbud mod rutinemæssig halekupering betyder – så er halekupering fortsat ren rutine i hele industriproduktionen.

Og det selv om de danske svinebønder faktisk godt kunne undlade at klippe halerne af deres dyr og dermed spare dem for væsentlig smerte, lidelse og stress – som de også skal ifølge dyreværnsloven

Danmark langt bagefter

I Sverige og Finland tager man forbuddet alvorligt og halekuperer ikke rutinemæssigt i industriproduktionen – og alligevel formår man at holde niveauet af halebid lavt.

- Når andre lande godt kan undgå halekupering, kan vi se, at det sagtens kan lade sig gøre at have grise med hele haler. Herhjemme lader vi jo også være med at halekupere i frilands- og økoproduktioner, siger Birgitte Damm.

- Vi ved, at grise bider hinanden i halen, når de er stressede og frustrerede. Derfor kan man alene ved at give dyrene bedre plads i stierne og rigeligt med halm at rode i reducere risikoen for halebid betragteligt. Grisene i de lande, hvor man ikke halekuperer rutinemæssigt, har mere plads og mere halm at rode med end deres danske artsfæller.

Risiko for kroniske smerter

Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen, og smerten kan vare i flere timer.

Ifølge en nylig artikel fra Aarhus Universitet viser resultater fra flere danske og udenlandske undersøgelser desuden, at halekupering fører til ændringer i halestumpens nerveender, og at dette øger risikoen for smerter i resten af grisens liv.

Når svineproducenterne alligevel forsvarer metoden i den løbende debat om dyrevelfærd, henviser de dels til konkurrenceevnen på eksportmarkederne, dels til grisens eget bedste: Halekupering nedsætter jo risikoen for, at grisene bider hinanden i halen.

Nye resultater viser løsning

I alternative produktioner som friland og økologi har man imidlertid succes med at lade grisene beholde halen – uden at de af den grund oplever voldsomme problemer med halebid. Her har grisene nemlig så meget plads og halm at rode i, at de ikke så ofte bliver stressede og frustrerede og bider hinanden.

Dyrenes Beskyttelse har jævnligt opfordret industriproduktionerne til netop at give dyrene plads og halm, og resultaterne fra en nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, præcis hvor meget plads og halm det kræver, hvis grisene skal kunne beholde halen i et lukket staldsystem.

- Vores undersøgelse viser, at der sandsynligvis skal tages flere tiltag, hvis den øgede risiko for forekomst af halebid hos ukuperede grise skal modsvares. Det er for eksempel ikke nok alene at tildele mere halm. Men hvis man giver 150 g halm dagligt per gris og samtidig øger pladsen i stierne, så hvert dyr får 1,2 m2, så indikerer vores undersøgelse, at risikoen for, at der forekommer halebid, kan sættes ned til samme niveau, som hvis man halekuperer, forklarer ph.d.-stipendiat Mona Lilian Vestbjerg Larsen, som ledte undersøgelsen.

I dag har et dansk slagtesvin i industriproduktionen (som kan nå op at veje over 100 kg inden slagtning) krav på 0,65 kvadratmeter plads i stien. En halv kvadratmeter mere pr. dyr kombineret med tildeling af 150 g halm om dagen vil altså betyde, at grisene kan beholde halen. Tiltaget vil få en markant betydning for grisenes velfærd, siger Mona Lilian Vestbjerg Larsen.

- Det vil i sig selv have en positiv indvirkning på grisenes velfærd at give dem mere plads og halm. Vi har vist, at tildeling af halm kan nedsætte risikoen for mavesår, øge tilvæksten og sikre mulighed for, at grisene kan udføre undersøgende adfærd. Mere plads kan blandt andet bidrage til at nedsætte risikoen for tilsvining af stien. At kombinationen af halm og plads så oveni kan nedsætte risikoen for halebid til samme niveau som halekupering, og landmændene derved kan undgå at halekupere, vil kun øge den positive effekt på grisenes velfærd.

Tidslinje: 19 års forhandlinger om ulovlig halekupering

Dyrenes Beskyttelse har deltaget i flere arbejdsgrupper for at få gjort op med ulovlig halekupering – alligevel lader en løsning stadig vente på sig. Typisk er forhandlingerne endt med, at svinebranchen og andre interessenter har bremset sagen med henvisning til manglende viden og forskning.

Her er en oversigt over det hidtidige forløb:

1998-99       
En arbejdsgruppe om hold af svin nedsættes af justitsministeren. Halekupering indgår i kommissoriet, fordi man allerede på daværende tidspunkt i mange år har klippet grisenes haler.

2003-03      
Arbejdsgruppen nedsættes for anden gang af justitsministeren. Flere emner er gengangere, herunder halekupering.

2007-10       
Arbejdsgruppen om hold af svin nedsættes for tredje gang og forhandler i fire år. Flere emner er gengangere fra både 1998 og 2003, herunder halekupering.

2011             
Arbejdsgruppen afgiver rapport og indstiller at halekupering kun må ske på baggrund af en dyrlægeerklæring. Dette indføres imidlertid aldrig.

2014             
Fødevareministeren afholder et ”Svinetopmøde” med landbruget, dyreværnsorganisationer, forskere og politikere. Der vedtages en målsætning om blandt andet færre halekuperede grise.

2015 + 2016 
Evalueringer af målsætningerne i både 2015 og 2016 viser ingen effekt. 97 pct. af landets grise halekuperes stadig. Det svarer til alle grise undtagen økologi, friland og andre nicheproduktioner.