Gris med krølle på halen

Hele grisehaler er ekstremt sjældne

Fødevarestyrelsen vurderer, at dansk landbrug er godt på vej med indsatsen mod halekupering. Det er ønsketænkning, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Stort set alle danske grise får klippet halen trods EU-forbud mod rutinemæssig halekupering

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

I 2014 lovede landbruget, at antallet af halekuperede smågrise skulle nedbringes markant frem mod 2020. Intet tyder på, at det er sket. Alligevel vil Fødevarestyrelsen ikke dumpe landbrugets indsats på området. Det fremgår af fremgår af styrelsens afsluttende status på handleplanen for bedre dyrevelfærd hos svin (2015-2020), skriver Effektivt Landbrug. Det ærgrer Dyrenes Beskyttelse.

- Det er rent skønmaleri. Hverken landbruget eller den ansvarlige myndighed er kommet i mål med indsatsen mod halekupering. Og det peger jo desværre også på et fortsat problem med for lidt plads, for lidt halm og alt for meget mistrivsel i staldene, siger Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landsbrugsdyr hos Dyrenes Beskyttelse. 

Rutinemæssig halekupering har været forbudt i mere end 20 år. Forbuddet blev indført, fordi grise bider hinanden i halerne, når de er meget stressede. Formålet med forbuddet var, at livslang stress hos grise ikke skulle symptombehandles ved bare at klippe halen på alle grisene straks de fødes. Desværre har det ikke haft nogen effekt. 

Andelen af grise, der halekuperes, bliver stadig ikke løbende registreret, selvom myndighederne i flere år har lovet at se på, hvordan det kan sættes i værk. Landbrugets egne målsætninger afslører dog, hvor galt det står til.

Landbrugets videnscenter SEGES oplyste i 2018, at erhvervet havde en målsætning om 150.000 konventionelle slagtesvin med hele haler ved udgangen af 2020. Selv med en fuld indfrielse af målet udgør det kun en halv procent af de grise, der fødes i indendørs konventionelle stalde i Danmark. Det, mener Dyrenes Beskyttelse, er meget uambitiøst. Og det kan ikke betragtes som en markant nedbringelse af andelen af halekuperinger.

 

Hvad er halekupering?

Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen. Halekupering fører desuden til ændringer i halestumpens nerveender, som øger risikoen for smerter i resten af grisens liv.

Halekupering udføres for at undgå halebid, hvilket er en stress-reaktion hos grise. Stress opstår som følge af bl.a. dårlige staldforhold med for lidt plads og for lidt at rode i og beskæftige sig med.

Kræver turbo på nye krav
Styrelsen har ingen nye tal i dens status, men vurderer målet som hverken nået eller ikke nået med henvisning til, at der er en god proces i gang. Styrelsen hæfter sig blandt andet ved øget fokus fra EU's side samt nye regler fra 2019, der kræver, at svineproducenter skal dokumentere behovet for halekupering og foretage risikovurderinger i deres besætninger.

Dyrenes Beskyttelse udsendte i juni deres egen vurdering af indsatsen for bedre svinevelfærd, da styrelsens var voldsomt forsinket. Her dumpes indsatsen mod halekupering på linje med indsatsen mod blandt andet alt for høj dødelig blandt søer og pattegrise. Og foreningen tvivler på, at den nye lovgivning kommer til at gøre en stor forskel for grisene.

- Indsatsen ind til videre har været en fiasko, og vi er bekymrede for om den nye lovgivning blot bliver en rutinemæssig dokumentation af de helt utilstrækkelige forhold for grisene, som betyder at de må halekuperes for at undgå halebid. Dokumentation for dårlige forhold gør ikke i sig selv en forskel for grisene eller for risikoen for halebid. Det hjælper kun, hvis det følges af markant bedre forhold for grisene i staldene.

Dyrenes Beskyttelse foreslår helt konkret en forsøgsperiode på tre år, hvor der blandt andet konsekvent sanktioneres, når styrelsen konstaterer halekuperede grise uden reelle forsøg på forebyggelse eller afhjælpning af halebid, herunder at grisene skal have mere plads og halm. Denne kombination, har forskere fra Aarhus Universitet vist, kan forebygge halebid i staldene. Ligeledes vides det fra økologiske og frilandsgrise, at det kan lade sig gøre ikke at halekupere, når grisenes velfærd tilgodeses.

Ministers plan mislykkedes

Løftet om færre halekuperede grise kom på bordet, da der i 2014 - på foranledning af daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S) - blev afholdt topmøde og udfærdiget en erklæring om bedre dyrevelfærd for svin. Erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandlen og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse.

Fødevarestyrelsen evaluerede resultaterne årligt. Men en endelig evaluering af indsatsen og resultaterne lod vente på sig. Efter at have rykket for den utallige gange lavede Dyrenes Beskyttelse i juni i år sin egen evaluering baseret på tal fra erhvervet, Danmarks Statistik og tidligere evalueringer. Den kan læses her. Styrelsens slutstatus blev sendt til styregruppen bag handlingsplanen fire dage, efter Dyrenes Beskyttelse offentliggjorde deres. Den er stadig ikke lagt på styrelsens hjemmeside.

  • Del artiklen på: