Søer i konventionelle landbrug fikseres normalt i fire til fem uger ad gangen. Men avl for større kuld kræver ammesøer, der får endnu længere tid mellem stålbøjlerne. Det trækker store veksler på søerne
Cirka 920.000 søer bliver i dansk landbrug fastlåst mellem tremmer, mens de føder og giver die til deres grise. Det varer for de fleste søer i fire til fem uger, to gange om året. Men de såkaldte ammesøer fikseres i længere perioder.
Avlen for højeffektiv svineproduktion har i Danmark medført en stigning i den gennemsnitlige kuldstørrelse fra 15 til 20 siden 2010 – inklusivt dødfødte pattegrise. Det er ikke ualmindeligt, at søer får 20 levende grise, men hun har stadig kun 14 patter. Derfor bruges ammesøer til at give die til de overskydende grise fra søerne, der har fået større kuld, end de selv kan passe. Disse søer risikerer i værste fald at være fikseret i op til syv uger, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud.
- Ammesøer er beviset på, at industrialiseringen af landbruget er gået for vidt. Deres adfærd begrænses voldsomt i lange perioder og det tærer på dem fysisk, at de skal klemmes inde for at opretholde eksporten af svinekød og smågrise, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Hver sjette so er ekstra uheldig
Den seneste opgørelse viser, at hver sjette so blev brugt som ammeso i 2015. Siden da er antallet af levendefødte pattegrise per kuld steget med 10,6 procent, så det må antages, at andelen af ammesøer også er steget. Den ekstra lange fiksering går ud over søernes velfærd.
Ud over den stress og belastning, der følger af længerevarende fiksering, så viste et studie af fysiske skader hos søer i 60 danske besætninger, at ammesøerne også får flere fysiske skader. Søerne har således en signifikant større forekomst af hævelser i ben og sår på yveret og tendens til flere hævelser og betændelsestilstande i huden.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer Landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen til at gribe ind over for både fiksering af søer og avl for alt for store kuld. Det bør indgå i den politiske dyrevelfærdsaftale, som ministeren har bebudet inden sommer.
- Det er på tide at gøre op med overproduktion af pattegrise og den systematiske brug af ammesøer, der følger med, siger Britta Riis.
Opgøret skal gennemføres ved at omlægge avlen, så soen føder færre men stærkere og mere levedygtige grise i et antal, som hun selv kan passe. Foreningen opfordrer samtidig til, at fiksering forbydes, og der stilles krav om stier med plads og indretning, som giver søerne gode muligheder for at passe deres grise, så både de og grisene kan trives.
Vi skal generelt løfte bundniveauet for landbrugsdyrenes liv, og søerne skal som noget af det første have plads til at være mor og til at kunne få opfyldt sin øvrige basale behov, siger Britta Riis.
Så længe fikseres ammesøer
Hvor uheldige ammesøerne er, afhænger af svineproducenternes strategi. De kan bruge enten såkaldte et-trins eller to-trins ammesøer. Et-trins ammesøer får et nyt kuld unge grise, når deres egne grise er gamle nok til at blive fravænnet. Hun giver die til dem, indtil de fravænnes, hvilket giver en diegivningsperiode på cirka seks uger. Med to-trins ammesøer bruges i alt tre søer til det samme kuld grise - egen mor, en mellemso og en slutamme. Mellemsoen får forlænget sin diegivningsperiode med to til fire uger, hvilket betyder fiksering i fem til syv uger. Slutammen får forlænget fikseringen med to til ti dage, så fikseringen varer omkring fire til fem uger.